Afslag på forskerskatteordningen grundet tidligere skattepligt og forudgående ophold i Danmark

Sagen omhandler en klagers anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. Kildeskatteloven §§ 48 E-F, som Skattestyrelsen har afvist, og Landsskatteretten har stadfæstet.

Faktiske oplysninger

Klageren meldte udrejse fra Danmark i oktober 2001 og flyttede tilbage den 26. juli 2019, hvor hans fulde skattepligt genindtrådte. Han var dog registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010, og skattemyndighederne havde udstedt årsopgørelser i overensstemmelse hermed. Klageren blev ansat hos [virksomhed1] A/S pr. 1. september 2019 og anmodede om registrering på forskerskatteordningen fra denne dato.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen afviste anmodningen om beskatning efter forskerskatteordningen med to hovedbegrundelser:

• Manglende opfyldelse af 10-års karensregel: Klageren opfyldte ikke betingelsen i Kildeskatteloven § 48e, stk. 3, nr. 1 om ikke at have været fuldt skattepligtig til Danmark de seneste 10 år forud for ansættelsens påbegyndelse. Skattestyrelsen henviste til, at klageren var registreret som fuldt skattepligtig i 2009 og 2010, og at årsopgørelser var udstedt. Der blev henvist til SKM2020.407.LSR, som understøtter, at tidligere registreringer af skattepligt skal lægges til grund.
• Ophold i Danmark over 1 måned før ansættelse: Klageren indrejste den 26. juli 2019, mens ansættelsen startede den 1. september 2019, hvilket overstiger den tilladte periode på én måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse, jf. forarbejderne til Kildeskatteloven § 48e, stk. 1, nr. 3. Et ferieophold i perioden kunne ikke ses bort fra.

Skattestyrelsen afviste klagerens argument om fejlregistrering og henviste til, at forskerskatteordningen er objektiv uden dispensationsmuligheder. Eventuelle ændringer af tidligere skatteansættelser skulle ske via genoptagelsesreglerne i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at han var berettiget til forskerskatteordningen. Han argumenterede for, at ferieopholdet i sommerhus ikke skulle medregnes i den tilladte måned forud for ansættelsen. Vedrørende den tidligere skattepligt gjorde klageren gældende, at hans skattepligt til Danmark de facto var ophørt i 2001, og at den formelle registrering i 2009 og 2010 skyldtes en fejl fra skattemyndighedernes side. Han henviste til SKM2019.246.SR, hvor Skatterådet havde set bort fra en fejlregistrering af fuld skattepligt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren var registreret som fuldt skattepligtig i 2009 og 2010, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Klagerens fulde skattepligt genindtrådte desuden den 26. juli 2019.
• Med henvisning til Højesterets dom SKM2024.148.HR fastslog retten, at årsopgørelser er gyldige forvaltningsafgørelser, som skal lægges til grund ved vurderingen af skattepligt.
• Klageren opfyldte ikke betingelsen i Kildeskatteloven § 48e, stk. 3, nr. 1 om ikke at have været skattepligtig inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen.
• Klagerens ophold i Danmark overskred den tilladte varighed på én måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at i en sammenhængende sag var Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for 2009 og 2010 også blevet stadfæstet.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til beskatning efter forskerskatteordningen. Dette skyldtes, at klageren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen, idet han var registreret som fuldt skattepligtig i 2009 og 2010. Desuden havde klageren opholdt sig i Danmark i mere end én måned forud for ansættelsens påbegyndelse, hvilket også var en hindring for anvendelse af ordningen.