Afvisning af at behandle ansøgning om nedlæggelse af beboelse på landbrugsejendom var uberettiget

Sagen omhandler en anlægsmyndighed, der i forbindelse med udvidelsen af Testcenter Østerild søgte om dispensation til at nedlægge en beboelsesbygning på en landbrugsejendom. Nedlæggelsen var en forudsætning for at overholde støjreglerne fra de nye vindmøller. Myndigheden planlagde en delekspropriation, hvor kun beboelsesbygningen skulle eksproprieres til nedrivning, mens jorden skulle forblive hos den oprindelige ejer.

Landbrugsstyrelsens afvisning

Landbrugsstyrelsen afviste at behandle ansøgningen med den begrundelse, at anlægsmyndigheden ikke var den nuværende ejer af ejendommen og ikke havde fuldmagt fra lodsejeren. Styrelsen mente, at en afgørelse også ville berøre lodsejerens forhold og derfor krævede dennes medvirken.

Baggrund for ansøgningen

Statsekspropriationskommissionen for Jylland havde tidligere afvist projektet, fordi de nødvendige tilladelser efter landbrugsloven manglede. Kommissionen påpegede, at en samnotering af den bygningsløse ejendom med en anden landbrugsejendom krævede en dispensation efter Landbrugsloven § 10, stk. 5, da der ikke ville være 100 % identisk ejerforhold. Anlægsmyndigheden ansøgte derfor Landbrugsstyrelsen for at opnå denne dispensation, hvilket er en almindelig praksis i ekspropriationssager.

Klagerens argumenter

Anlægsmyndigheden klagede over afvisningen og anførte, at det er nødvendigt at indhente de fornødne tilladelser for at kunne gennemføre en lovlig ekspropriation. Myndigheden henviste til, at der var tale om et særligt tilfælde, da beboelsen blev uegnet til beboelse på grund af testcenterets udvidelse, hvilket var forudsat i lovgivningen bag udvidelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt Landbrugsstyrelsen var berettiget til at afvise at behandle ansøgningen.

Landbrugsstyrelsens pligt til sagsbehandling

Nævnet fastslog, at Landbrugsstyrelsen har den formelle kompetence til at træffe afgørelse om dispensation fra reglerne om beboelsesbygninger på landbrugsejendomme i henhold til Landbrugsloven § 10, stk. 5.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens begrundelse for at afvise sagen – at ansøgeren ikke var den nuværende ejer – ikke var et sagligt grundlag for en afvisning. Disse forhold vedrørende ejerskab er en del af sagens faktum, som skal indgå i den materielle vurdering af, om der kan meddeles dispensation, men de kan ikke begrunde en afvisning af at behandle sagen. Nævnet tog dermed ikke stilling til, om der kunne eller skulle meddeles en dispensation, men alene at Landbrugsstyrelsen var forpligtet til at realitetsbehandle ansøgningen.