Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en anlægsmyndighed, der i forbindelse med udvidelsen af Testcenter Østerild søgte om dispensation til at nedlægge en beboelsesbygning på en landbrugsejendom. Nedlæggelsen var en forudsætning for at overholde støjreglerne fra de nye vindmøller. Myndigheden planlagde en delekspropriation, hvor kun beboelsesbygningen skulle eksproprieres til nedrivning, mens jorden skulle forblive hos den oprindelige ejer.
Landbrugsstyrelsen afviste at behandle ansøgningen med den begrundelse, at anlægsmyndigheden ikke var den nuværende ejer af ejendommen og ikke havde fuldmagt fra lodsejeren. Styrelsen mente, at en afgørelse også ville berøre lodsejerens forhold og derfor krævede dennes medvirken.
Statsekspropriationskommissionen for Jylland havde tidligere afvist projektet, fordi de nødvendige tilladelser efter landbrugsloven manglede. Kommissionen påpegede, at en samnotering af den bygningsløse ejendom med en anden landbrugsejendom krævede en dispensation efter Landbrugsloven § 10, stk. 5, da der ikke ville være 100 % identisk ejerforhold. Anlægsmyndigheden ansøgte derfor Landbrugsstyrelsen for at opnå denne dispensation, hvilket er en almindelig praksis i ekspropriationssager.
Anlægsmyndigheden klagede over afvisningen og anførte, at det er nødvendigt at indhente de fornødne tilladelser for at kunne gennemføre en lovlig ekspropriation. Myndigheden henviste til, at der var tale om et særligt tilfælde, da beboelsen blev uegnet til beboelse på grund af testcenterets udvidelse, hvilket var forudsat i lovgivningen bag udvidelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt Landbrugsstyrelsen var berettiget til at afvise at behandle ansøgningen.
Nævnet fastslog, at Landbrugsstyrelsen har den formelle kompetence til at træffe afgørelse om dispensation fra reglerne om beboelsesbygninger på landbrugsejendomme i henhold til Landbrugsloven § 10, stk. 5.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens begrundelse for at afvise sagen – at ansøgeren ikke var den nuværende ejer – ikke var et sagligt grundlag for en afvisning. Disse forhold vedrørende ejerskab er en del af sagens faktum, som skal indgå i den materielle vurdering af, om der kan meddeles dispensation, men de kan ikke begrunde en afvisning af at behandle sagen. Nævnet tog dermed ikke stilling til, om der kunne eller skulle meddeles en dispensation, men alene at Landbrugsstyrelsen var forpligtet til at realitetsbehandle ansøgningen.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.


Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på ophævelse af landbrugspligten på en ejendom i Varde Kommune. Ejendommen, matr.nr. F 1, er en gammel slægtsgård, hvor det meste af jorden blev solgt fra i 1997, og kun et gårdareal på 2,32 ha og et naturareal på 26,46 ha, beliggende 2 km fra gården, er tilbage. Naturarealet består hovedsageligt af mose og skov, med et græsareal på 5,2 ha, der udlejes til permanent græsning.
Klager, boet efter ejendommens tidligere ejer, ansøgte Landbrugsstyrelsen om ophævelse af landbrugspligten med henvisning til Landbrugslovens § 7, stk. 2. Klager anførte, at ejendommen ikke er egnet til landbrugsdrift på grund af dens natur og manglende adgangsforhold for store landbrugsmaskiner. Det blev også fremført, at bygningerne er i så dårlig stand, at de ikke er egnede til beboelse for en familie, og at ophævelse af landbrugspligten ville være i overensstemmelse med regeringens ønske om at afvikle landbrug til gavn for miljøet. Klager ønskede at frasælge bygningerne og den tilgrænsende jord for at mindske gæld og vedligeholdelse, og derved beholde naturarealet i familien.
Ny rapport afsøger mulige nye regler i planloven om boliger i det åbne land.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen den 23. juni 2020. Styrelsen henviste til, at det er et hovedprincip i landbrugsloven, at ejendomme i landzone over 2 ha er noteret som landbrugsejendomme med landbrugspligt. Praksis for ophævelse af landbrugspligten er restriktiv for at forhindre dannelse af nye frie jorder og ophævelse til private rekreative formål. Styrelsen bemærkede, at ophævelse normalt afhænger af, at ejendommen overgår til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, og at både dyrknings- og naturformål er omfattet af begrebet jordbrugsmæssige formål, jf. Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur § 3, stk. 2, nr. 1.
Styrelsen vurderede, at ejendommens anvendelsesgrad, bonitet og nedlæggelse af landbrugsdrift siden 1997 ikke udgør "særlige forhold". Ligeledes blev repræsentantens ønske om ikke at opfylde bopælspligten ikke anset for et særligt forhold, da bopælspligten sikrer bosætning i landdistrikterne. Vedrørende bygningernes stand påpegede styrelsen ejerens pligt til at vedligeholde beboelsesbygningen, og at der gives dispensation til renovering ved arv. Manglende tilkørselsmulighed til græsarealet blev heller ikke anset for et særligt forhold, da alle ejendomme skal have adgang til offentlig vej i medfør af Udstykningsloven § 18, og der fremgår en vejret i tingbogen. Landbrugsstyrelsen oplyste desuden om muligheden for at lade landbrugspligten bortfalde ved at nedbringe ejendommens areal til under 2 ha, jf. Landbrugslovens § 6, stk. 3.

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. april 2019, der afslog en anmodning om overdragelse af...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en ansøgning om erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsu...
Læs mereLovforslag om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug