Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel og etablering af nye skel inden for strandbeskyttelseslinjen. Ansøgningen vedrørte overførsel af 549 m² landbrugsjord fra matr. nr. [PN1] (landbrugsejendom) til matr. nr. [PN2] (beboelsesejendom) i Malle By, Sennels, Thisted. Det ansøgte areal ligger i sin helhed inden for strandbeskyttelseslinjen.
Formålet med arealoverførslen var at skabe større afstand til den intensive landbrugsdrift på naboejendommen, primært på grund af gener fra gyllespredning. Klager anførte, at formålet ikke var at opføre ny bebyggelse, og at arealoverførslen ville fremme strandbeskyttelseslinjens formål ved at tage et areal ud af intensiv landbrugsproduktion. Klager henviste desuden til, at Kystdirektoratet tidligere havde meddelt dispensation i lignende sager, hvor der heller ikke blev skabt ny adgang til kysten.
Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at der efter administrativ praksis som hovedregel ikke gives dispensation til arealoverførsel fra landbrugsejendom til beboelsesejendom inden for strandbeskyttelseslinjen. Direktoratet vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, og at en dispensation ville kunne medføre uønsket præcedens. Kystdirektoratet fremhævede, at der var udsigt til faktiske tilstandsændringer, da der var tale om overførsel fra landbrugsjord til en beboelsesejendom, og at en dispensation kunne reducere strandbeskyttelseslinjen. Direktoratet differentierede de af klager nævnte sammenlignelige sager ved at påpege forskelle i ejendomstype og skelføring.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til arealoverførsel og etablering af nye skel inden for strandbeskyttelseslinjen.
Nævnet henviste til Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, som forbyder udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel inden for strandbeskyttelseslinjen. Formålet med denne bestemmelse er at forhindre ændringer i kystlandskabet, selv uden aktuel udsigt til bebyggelse. Dispensation kan kun gives i særlige tilfælde efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, og bestemmelsen administreres meget restriktivt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at de af klager anførte gener fra landbrugsdriften udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte ikke havde et nødvendigt formål, der burde gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse i at forhindre ændringer i kystlandskabet. Det forhold, at arealet havde begrænset synlighed fra kysten, eller at klager ikke havde til hensigt at bebygge arealet, kunne ikke føre til et andet resultat, da strandbeskyttelseslinjen også beskytter det bagvedliggende kystlandskab.
Nævnet fremhævede, at en dispensation til den ansøgte arealoverførsel ville kunne medføre en uhensigtsmæssig præcedens i andre lignende sager. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at Kystdirektoratets administrationspraksis ikke giver klager et retskrav på dispensation, da hver ansøgning skal vurderes konkret og individuelt. Nævnet foretager en fuld prøvelse af betingelserne for dispensation og er ikke bundet af førsteinstansens tidligere praksis. Klagegebyret tilbagebetales ikke i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.


Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen i Kalundborg Kommune. Klager, ejeren af matr.nr. F3, F4 og F5, ønskede at købe ca. 1.400 m² af den tilgrænsende ejendom, matr.nr. F1, for at overføre arealet til matr.nr. F3.
Ansøgningen var begrundet i klagers ønske om at fremtidssikre muligheden for at flytte et eksisterende sommerhus længere væk fra kysten. Dette skyldes, at erosion over de seneste år har fjernet 10-12 meter af klagers ejendom. Klager anførte desuden, at arealoverførslen ville reducere antallet af ejendomme inden for strandbeskyttelseslinjen og forhindre forventninger om selvstændig sommerhusbebyggelse på de sammenlagte matrikler.
Vejledning til bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne.
Ejendommene er beliggende i Myrekærshuse, Kalundborg, ud til kysten. Matr.nr. F3, F4 og F5 er i deres helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, mens matr.nr. F1 er delvist omfattet. Det ansøgte areal ligger ca. 62 meter fra kysten og inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Matr.nr. F4 er desuden delvist beliggende i Natura 2000-område nr. 166, Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.
Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensationen den 27. marts 2017. Begrundelsen var, at formålet med arealoverførslen – at udvide arealet for at muliggøre flytning af sommerhuset – ville medføre faktiske ændringer af landskabet. Direktoratet vurderede, at dette ikke udgjorde et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 15.
Klager påklagede afgørelsen den 24. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der var tale om et særligt tilfælde, da arealoverførslen ikke ville medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet, idet arealet ligger landværts og bag eksisterende bebyggelse og bevoksning. Klager var indforstået med, at en dispensation kunne gives på vilkår af, at matr.nr. F3, F4 og F5 sammenlægges til én fast ejendom. Klager præciserede, at formålet var at fremtidssikre muligheden for at nedrive sommerhuset på matr.nr. F4 og i stedet udvide eller ombygge annekset på matr.nr. F3 til et sommerhus, placeret længere fra kysten.
Under sagens behandling fremsendte Kystdirektoratet supplerende oplysninger om den oprindelige strandbeskyttelseslinjes placering fra 1941. Det fremgik, at den oprindelige linje var labil og ændrede sig med kystskræntens beliggenhed. Ved revisionen i 2001 blev matr.nr. F3, F4 og F5 omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, mens matr.nr. F1 blev delvist omfattet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på en ansøgning om arealoverførsel inde...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om lovliggørende dispens...
Læs mere