Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Gribskov Kommune meddelte den 5. oktober 2022 afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 69.99, Bevarende lokalplan for Gl. Annisse, vedrørende opsætning af fire ovenlysvinduer på ejendommen [A1]. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af ejendommens ejere til Planklagenævnet.
Ejendommen [A1] er omfattet af lokalplan nr. 69.99, Bevarende lokalplan for Gl. Annisse, og ligger i lokalplanens delområde B2. Lokalplanens § 8, stk. 12, fastsætter specifikke krav til ovenlysvinduer, herunder at de ikke må være bredere end vinduer i stueetagen og højst 2/3 af disse i højden.
Før kommunens endelige afgørelse havde en rådgiver på vegne af den tidligere ejer af ejendommen den 6. juli 2020 sendt en forespørgsel til kommunen vedrørende blandt andet ovenlysvinduer. Rådgiveren havde beregnet, at tagvinduer med dimensionen 78 cm x 140 cm ville overholde lokalplanens retningslinjer. Kommunen svarede den 8. juli 2020 og understregede vigtigheden af at overholde Planlovens § 18 og specifikt lokalplanens § 8.12 vedrørende bredde og højde på ovenlysvinduer. Kommunen præciserede desuden, at svaret var en vejledning og ikke en afgørelse, og at en byggeansøgning kunne føre til en anden vurdering.
Kommunen begrundede afslaget med, at de opsatte ovenlysvinduer var 140 cm høje, hvilket er 34 cm for højt i forhold til lokalplanens krav om, at de højst må være 2/3 af stueetagens vinduers højde (159 cm), altså maksimalt 106 cm. Kommunen vurderede, at en dispensation ville skabe en uønsket præcedens i lokalplanområdet. Selvom kommunen anerkendte, at den tidligere ejer handlede i god tro, da de mente, at vinduerne var korrekt målsat og overholdt lokalplanen, vurderede kommunen, at proportionalitetsprincippet var overholdt, og at et eventuelt værdispild ved fjernelse og reetablering af taget (anslået til ca. 60.000 kr.) ikke var af væsentlig størrelse.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afslag på dispensation, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.
Planklagenævnet fastslog, at de opsatte ovenlysvinduer er i strid med lokalplanens § 8.12. Da vinduerne i stueetagen er 159 cm høje, må ovenlysvinduerne maksimalt være 106 cm høje (2/3 af 159 cm). De opsatte vinduer er imidlertid 140 cm høje. Forholdet kræver derfor dispensation, jf. . Nævnet bemærkede, at selve afslaget på dispensation er en skønsmæssig vurdering, som nævnet ikke kan efterprøve, men at afgørelsen skal overholde almindelige forvaltningsretlige principper.
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde givet et bindende forhåndstilsagn eller skabt berettigede forventninger, der kunne afskære kommunen fra at give afslag på dispensation. Nævnet lagde vægt på, at kommunen i sin mail af 8. juli 2020 udtrykkeligt havde informeret den tidligere ejers repræsentant om vigtigheden af at overholde lokalplanens § 8.12 og klart angivet, at svaret var en vejledning og ikke en afgørelse. Klagerne havde derfor ikke grundlag for at antage, at kommunen havde foretaget en egentlig vurdering af vinduernes overensstemmelse med lokalplanen.
Nævnet vurderede, at kommunens afslag på dispensation, som potentielt fører til et krav om fysisk lovliggørelse, ikke er i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Nævnet fremhævede hensynet til retshåndhævelsen og vigtigheden af at undgå præcedensvirkning. Desuden fandt Planklagenævnet, at en udgift på ca. 60.000 kr. ekskl. moms til fysisk lovliggørelse ikke udgør et sådant værditab, at det kan opveje hensynet til retshåndhævelsen og præcedensvirkningen i tilsvarende sager.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.

Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en andelsboligforening over Greve Kommunes afslag på en ansøgning om opførelse af lukkede a...
Læs mere