Boligportal dømt for kønsdiskriminerende annoncering af hele lejligheder

Ligebehandlingsnævnet traf en delvis afgørelse i sagen, hvor resultatet blev opdelt efter boligtype og diskriminationsgrundlag.

Afvisning af kompetence vedrørende alder og værelser

Nævnet fastslog indledningsvist, at klagen over aldersdiskrimination ikke kunne behandles, da Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1 kun finder anvendelse inden for arbejdsmæssige forhold og ikke ved privat boligudlejning.

Vedrørende de syv annoncer for enkeltværelser i udlejerens egen bolig vurderede nævnet, at dette falder uden for Ligestillingsloven § 1a, stk. 1, da sådanne ydelser ikke betragtes som værende tilgængelige for offentligheden. Nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle denne del af klagen.

Overtrædelse ved udlejning af hele boliger

For så vidt angår annoncen om den selvstændige 2-værelses lejlighed, fandt nævnet, at der var sket en overtrædelse af Ligestillingsloven § 2. Da der var tale om en hel bolig, var ydelsen tilgængelig for offentligheden, og det var derfor ulovligt at annoncere specifikt efter en kvindelig lejer.

"Nævnet vurderer, at indklagede har overtrådt ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling ved at formidle annoncering efter en kvindelig lejer."

Spørgsmålet om godtgørelse

Selvom klageren fik medhold i, at annonceringen var diskriminerende, blev han ikke tilkendt godtgørelse efter Ligestillingsloven § 3c. Begrundelsen var:

• Klageren havde ikke modtaget et konkret afslag på leje af boligen fra portalen.
• Indklagede fungerede alene som formidler af annoncen.
• Der var ikke grundlag for at fastslå et økonomisk eller ideelt tab, der kunne berettige til en kontant godtgørelse i denne specifikke kontekst.

Sagens juridiske kerneflade er, hvorvidt hensynet til privatliv og blufærdighed i en ejendom med fælles faciliteter kan udgøre en saglig og lovlig begrundelse for at fravige princippet om ligebehandling af køn ved adgang til boligtjenester.