Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om Naturnationalpark Gribskov stadfæstes

Klagen

En landsdækkende forening påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 25. september 2022. Klagen anførte navnlig, at offentligheden ikke var tilstrækkeligt inddraget, at væsentlighedsvurderingen var mangelfuld og utilstrækkelig, at der burde have været udarbejdet en konsekvensvurdering, at projektet ville påvirke bilag IV-arter og deres levesteder negativt, og at hegnsetableringen ville påvirke offentlighedens adgang og vildtets frie bevægelighed. Klager henviste også til, at græsning i skovarealer normalt er forbudt i henhold til Skovloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Miljøstyrelsens afgørelse af 20. maj 2022 om tilladelse til etablering af Naturnationalpark Gribskov. Nævnets prøvelse er begrænset til retlige spørgsmål, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4.

Inddragelse af offentligheden

Et flertal i nævnet finder, at Naturstyrelsen har inddraget offentligheden i tilstrækkeligt omfang ved udarbejdelse af projektbeskrivelsen for Naturnationalpark Gribskov, jf. Naturbeskyttelsesloven § 61 c, stk. 1. Flertallet lagde vægt på den otte uger lange offentlige høring, inddragelsen af nationale og lokale arbejdsgrupper, online informationsmøder og skovvandringer samt nabomøder. Et mindretal fandt dog, at offentligheden ikke var tilstrækkeligt inddraget.

Projektets påvirkning af Natura 2000-områder

Et flertal i nævnet finder, at Miljøstyrelsen i tilstrækkeligt omfang har sikret sig, at projektet ikke kan påvirke Natura 2000-område nr. 133 væsentligt, og der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering om, at der ikke skulle udarbejdes en konsekvensvurdering. Dette er i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6. Flertallet lagde vægt på den detaljerede væsentlighedsvurdering, der konkluderede neutral til positiv påvirkning for arter som grøn buxbaumia, bæklampret, skæv vindelsnegl, stor vandsalamander, stor kærguldsmed og fugle på udpegningsgrundlaget. Et mindretal mente, at en konsekvensvurdering burde have været udarbejdet på grund af projektets omfang.

Natura 2000-planens målsætning for naturtilstanden

Et flertal i nævnet finder, at Miljøstyrelsen i tilstrækkeligt omfang har taget hensyn til og sikret sig, at projektet vil medvirke til gennemførelse af Natura 2000-planernes mål for naturtilstanden for Natura 2000-område nr. 133, jf. Naturbeskyttelsesloven § 61 a, stk. 3 og Miljømålsloven § 39 og Miljømålsloven § 41. Vurderingen omfattede både den gældende 2. generationsplan og udkast til 3. generationsplan. Et mindretal mente, at grundlaget for denne vurdering var utilstrækkeligt.

Projektets påvirkning af Bilag IV-arter

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at projektet ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af den økologiske funktionalitet af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i området, jf. Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1. Væsentlighedsvurderingen indeholdt specifikke vurderinger for flagermusarter, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø og stor kærguldsmed, der alle forventes at opretholde eller forbedre deres økologiske funktionalitet.

Offentlighedens adgang og vildtets frie bevægelighed

Et flertal i nævnet finder, at Miljøstyrelsen har foretaget en tilstrækkeligt oplyst og begrundet vurdering af, at offentlighedens adgang til og fra naturnationalparken ikke forhindres eller vanskeliggøres unødigt, og at vildtets frie bevægelighed opretholdes i videst muligt omfang, jf. Naturbeskyttelsesloven § 61 a, stk. 4. Flertallet lagde vægt på hegnets udformning med låger og vildtpassager samt sikring af infrastruktur for forskellige brugergrupper. Et mindretal mente, at udsættelse af store dyr og begrænsning af motionsarrangementer ville mindske den rekreative værdi og begrænse vildtets bevægelighed for ikke-udsatte dyr.

Øvrige klagepunkter

Nævnet afviste klagepunkter vedrørende Skovlovens forbud mod græsning og omfattende skovhugst, da Skovloven § 8, stk. 2 specifikt undtager naturnationalparker fra disse bestemmelser. Øvrige klagepunkter vedrørende projektets nødvendighed, rekreative interesser, trafiksikkerhed, kulturarv, visuel påvirkning, alternativer og CO2-balance kunne ikke føre til et andet resultat, da Naturnationalpark Gribskov er undtaget fra de detaljerede krav til ansøgningsmateriale og forvaltningsplan i Naturbeskyttelsesloven § 61 d og Naturbeskyttelsesloven § 61 e.

• Naturgenopretning: Aktivt at fjerne ikke-hjemmehørende træarter, genoprette naturlig hydrologi ved at lukke grøfter, og skabe mere dødt ved, som er essentielt for mange svampe og insekter.
• Bevarelse af friluftsliv: Offentlighedens adgang og muligheder for friluftsliv sikres fortsat i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Skovbilledet vil dog ændre sig og blive mere 'vildt' med væltede træer og mere selvgroet natur.
• Respekt for bindinger: Planen tager hensyn til eksisterende fredninger, fortidsminder (jf. Museumsloven) og Natura 2000-områder.

Overgangsordning for træindustrien

For at give træindustrien, især løvtræssavværker, tid til at omstille sig til den nye markedssituation, er der indført en overgangsordning for hugst af hjemmehørende løvtræ i de nyudpegede skove. Ordningen strækker sig fra 2021 til og med 2026.

Efter 2026 ophører hugsten af løvtræ helt i disse skove. For nåletræ og andre ikke-hjemmehørende arter kan der være en længere periode (op til 25 år) med fældning som led i naturgenopretningen.

Miljøvurdering

Planen ledsages af en miljørapport, som vurderer dens konsekvenser. Vurderingen er overordnet positiv for biologisk mangfoldighed, flora, fauna og vandmiljø. Omvendt er der en forventet negativ påvirkning på materielle goder i form af reduceret træproduktion. Påvirkningen på klima (CO2-regnskab) er kompleks, da urørt skov binder store mængder kulstof på lang sigt, men naturgenopretningstiltag som fældning af nåletræ kan midlertidigt reducere CO2-optaget.

Proces og vedtagelse

Forslaget var i offentlig høring fra 30. juni til 24. august 2022. På baggrund af de 56 indkomne høringssvar blev der foretaget justeringer, hvilket reducerede det samlede areal til 27.839 hektar. Den endelige plan blev vedtaget den 5. oktober 2022. For de enkelte skovområder vil der blive udarbejdet specifikke forvaltningsplaner med inddragelse af offentligheden.