Command Palette

Search for a command to run...

Stadfæstelse af afslag på dispensation fra mærkningsfrist for hjorte

Dato

29. september 2022

Nævn

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Dyresundhed og –velfærd

Højdepunkt

Stadfæstelse af afslag i sag om ansøgning om dispensation fra mærkningsfristen for

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afslag på en ansøgning om dispensation fra mærkningsfristen på 9 måneder for hjorte. Klager, en besætningsejer i Vinderup, ansøgte den 31. januar 2022 om dispensation for seks dådyr med en årskalv, der holdes på et 5.088 m² stort græsareal med beplantning i form af store træer. Fødevarestyrelsen afslog ansøgningen den 3. august 2022 med henvisning til, at dispensationsbetingelsen om høj grad af isolering af dyrene ikke var opfyldt, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 artikel 16, stk. 4.

Klagerens argumenter

Klager påklagede afgørelsen den 23. august 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at marken er delvist omkranset af høje træer og tæt buskads, der giver læ og skygge, og at dyrene har adgang til et skur med et stort bøgetræ. Derudover oplyste klager, at der ofte hejses et træ ind på marken til gevirfejning, at der er fordybninger på marken, hvor dyrene kan skjule sig, og at der ved søen er dunhammer, siv og andre grønne planter. Klager fremhævede også, at hegnet er to meter højt og uden adgang for uvedkommende, at der ikke færdes andre mennesker eller dyr på marken, at dyrene ikke er håndtamme, og at klager bor i nærheden og holder øje med dyrenes velbefindende.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkninger den 8. september 2022. Styrelsen fastholdt, at der skal være en vis grad af naturlig beplantning på arealet, så dyrene kan gemme sig og isolere sig fra mennesker, for at dispensationskravet er opfyldt. Styrelsen understregede, at hjorte er sky af natur og søger skjul i vegetation, især til nyfødte kalve. Fødevarestyrelsen vurderede, at klagers nuværende indhegning ikke sikrer en høj grad af isolering, da beplantningsgraden udelukkende består af græs uden anden højere naturlig beplantning, og terrænet ikke er tilstrækkeligt kuperet. Styrelsen bemærkede, at beplantning uden for hegnet ikke indgår i vurderingen af isoleringsgraden, og at dødt materiale kun kan supplere eksisterende naturlig beplantning for at opnå den krævede isoleringsgrad.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 3. august 2022 om afslag på ansøgning om dispensation fra mærkningsfristen på 9 måneder for hjorte. Afgørelsen blev truffet i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 artikel 16, stk. 4, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429, og Lov om hold af dyr § 66, stk. 5. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets vurdering af isoleringsgrad

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afslag var korrekt, da betingelsen for dispensation i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 artikel 16, stk. 4, litra b, om en høj grad af isolering af dyrene, ikke var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at arealet på 5.088 m² primært bestod af græsmark uden højere naturlig beplantning, hvilket fremgik af ansøgningsmaterialet og Fødevarestyrelsens oplysninger. Selvom klager havde anført tilstedeværelsen af høje træer, tæt buskads, et skur med et væltet bøgetræ og hyppig tilstedeværelse af nyfældede træer, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering.

Nævnet understregede, at beplantningen til isolering af dyrene skal være inden for indhegningen, og at randbeplantning uden for hegnet ikke er tilstrækkelig. Ligeledes blev terrænets kupering ikke anset for tilstrækkelig til at sikre isolering. Nævnet var enig i styrelsens vurdering af, at dødt materiale kun kan supplere eksisterende naturlig beplantning for at opnå den nødvendige isoleringsgrad, som dyrenes adfærd kræver. Beplantningen omkring søen blev heller ikke fundet tilstrækkelig til at sikre en tilstrækkelig isoleringsgrad for hele arealet.

Lignende afgørelser