Stadfæstelse af afslag på dispensation til nedlæggelse af § 3-beskyttet sø

Sagen omhandler en klage over Tønder Kommunes afslag på dispensation til nedlæggelse af en § 3-beskyttet sø på en ejendom i Tønder. Søen, der har et areal på cirka 180 m², er registreret som § 3-beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven.

Klager, ejendommens ejer, anmodede om at nedlægge søen med den begrundelse, at den udgør en fare for klagers barn, da den er placeret i haven tæt på huset. Klager anførte desuden, at søen er tilgroet, meget dyb og begyndt at udtørre.

Tønder Kommunes Afgørelse

Tønder Kommune meddelte den 25. august 2022 afslag på dispensationen. Kommunen begrundede afslaget med, at nedlæggelse af søen ville udgøre en ødelæggelse og en væsentlig tilstandsændring af et beskyttet naturområde. En besigtigelse af søen den 22. august 2022 viste, at den er næringsrig med åkander, almindelig vandpest, sø-kogleaks og smalbladet dunhammer, samt at den har stejle brinker og et naturligt dyre- og planteliv.

Kommunen vurderede, at klagers ansøgning ikke faldt ind under de særlige tilfælde, hvor dispensation kan gives, såsom naturforbedrende tiltag eller samfundsmæssig interesse. Som svar på klagen bemærkede Tønder Kommune, at faren ved søen kan afhjælpes ved opsætning af hegn, og at der tidligere var tilbudt dispensation til at jævne brinkerne for at mindske faren og øge naturværdien, hvilket dog blev afvist af klager.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Tønder Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til nedlæggelse af den § 3-beskyttede sø. Afgørelsen blev truffet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Retligt Grundlag for Beskyttelse

Nævnet lagde til grund, at søen er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af naturlige søer over 100 m². Bestemmelsen omfatter både naturligt forekommende søer og vandområder, der er opstået eller påvirket af menneskelig indsats, så længe de har udviklet et karakteristisk plante- og dyreliv. Dispensation fra forbuddet kan kun meddeles i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Praksis for dispensation er restriktiv og kræver særlige omstændigheder, hvor indgrebet enten er uden særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse eller ikke medfører en afgørende forrykning af områdets tilstand, og hvor det ikke skaber uheldig præcedens.

Nævnets Vurdering og Begrundelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Tønder Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at nedlæggelse af søen ikke ville have en naturforbedrende funktion, men derimod ville udgøre en ødelæggelse af naturelementet og en væsentlig ændring af naturens tilstand. Det blev fremhævet, at selv små naturlokaliteter i agerlandskabet er vigtige spredningskorridorer for dyre- og planteliv.

Nævnet vurderede desuden, at en risiko for, at personer falder i en beskyttet sø, ikke kan begrunde en dispensation, da Naturbeskyttelsesloven § 3 er en forbudsbestemmelse med en restriktiv dispensationspraksis. Endelig bemærkede nævnet, at en dispensation til nedlæggelse af søen ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i fremtidige sager, hvilket ville stride mod hensigten med beskyttelsesordningen i Naturbeskyttelsesloven § 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.