Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler beskatningstidspunktet for en aktieavance, hvor en del af vederlaget for salg af anparter blev betalt med aktier i købers moderselskab. Klageren mente, at beskatningen af værdien af disse vederlagsaktier skulle udskydes, da han hævdede, at der var en toårig bindingsperiode (lock-up), hvor han ikke kunne disponere over aktierne. Han havde derfor ikke anset sig for at have erhvervet endelig ret til dem i salgsåret.
Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst for 2022 med den fulde gevinst fra salget, inklusiv værdien af de modtagne vederlagsaktier. Styrelsen lagde vægt på, at den skriftlige købsaftale ("Share Purchase Agreement") af 16. marts 2022 ikke indeholdt nogen betingelser om en bindingsperiode eller udskudt retserhvervelse. Hele vederlaget blev derfor anset for realiseret på aftaledatoen.
Skattestyrelsens opgørelse af gevinsten var som følger:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Afståelsessum (279.800 EUR) | 2.082.047 |
| Anskaffelsessum | 4 |
| Skattepligtig gevinst | 2.082.043 |
Klageren argumenterede for, at han ikke havde erhvervet endelig ret til vederlagsaktierne i 2022. Til støtte for dette fremlagde han:
Klageren mente derfor, at beskatningen af den del af avancen, der svarede til vederlagsaktiernes værdi, skulle udskydes til det tidspunkt, hvor han frit kunne disponere over dem.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Retten lagde afgørende vægt på indholdet af den formelle købsaftale af 16. marts 2022. Det fremgik af denne aftale, at klageren modtog både en kontant betaling og B-aktier i købers moderselskab som vederlag for sine anparter. Aftalen indeholdt ingen vilkår om udskudt retserhvervelse, bindingsperiode eller andre betingelser, der kunne udskyde beskatningstidspunktet for vederlagsaktierne.
Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at der var knyttet sådanne vilkår til aktierne. Den fremlagte e-mailkorrespondance og chatbeskeder kunne ikke ændre på de klare vilkår i den underskrevne købsaftale. Derfor blev retserhvervelsestidspunktet for hele afståelsessummen, inklusiv værdien af vederlagsaktierne, fastsat til aftalens indgåelsesdato den 16. marts 2022.
Klageren var dermed skattepligtig af den samlede gevinst på 2.082.043 kr. i indkomståret 2022, jf. realisationsprincippet i Aktieavancebeskatningsloven § 23.

Oversigt over satser og beløbsgrænser for bo- og gaveafgift i henhold til boafgiftsloven for 2025 og 2026.


Sagen omhandler en medarbejders beskatning af indkomst fra aktieoptioner og performance shares, der er modtaget som del af en bonusordning fra et internationalt koncernselskab i Frankrig. Den danske arbejdsgiver, [finans1] A/S, havde ikke indberettet disse ydelser til de danske skattemyndigheder, og aktierne blev opbevaret i et fransk depot. Skattestyrelsen indledte sagen i 2020 efter at have modtaget oplysninger om overførsler fra udlandet, hvilket førte til forhøjelser af den personlige indkomst for 2011, 2014 og 2016, samt aktieindkomsten for 2016 og 2018.
Skattestyrelsen argumenterede for, at performance shares var skattepligtige som almindelig lønindkomst i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 på tidspunktet for vesting (2011 og 2016), hvor skatteyderen erhvervede endelig ret til aktierne, uanset en efterfølgende holdingperiode. Aktieoptioner blev anset for skattepligtige som almindelig lønindkomst i henhold til på udnyttelsestidspunktet (2014 og 2016), baseret på favørelementet. Gevinst/tab ved salg af disse aktier skulle opgøres efter gennemsnitsmetoden i henhold til og , hvor det beskattede beløb indgik som anskaffelsessum. Skattestyrelsen fastslog desuden, at et tab i 2014 ikke var fradragsberettiget grundet manglende overholdelse af indberetningskrav i .
Vismændenes rapport belyser dansk økonomis højkonjunktur, den langsigtede finansielle holdbarhed og de økonomiske konsekvenser ved valg af erhvervsuddannelse.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Vedrørende genoptagelse af indkomstårene 2011, 2014 og 2016 hævdede Skattestyrelsen, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt, hvilket opfyldte betingelserne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Dette blev begrundet med skatteyderens manglende reaktion på den manglende beskatning af ydelserne og den manglende selvangivelse af aktieavancer, på trods af arbejdsgiverens indberetningspligt i henhold til Skattekontrolloven § 7a, stk. 2, nr. 10. Klageren anførte, at arbejdsgiveren havde indberetningspligten, og at klageren som almindelig ansat ikke kunne korrigere eller påvirke indberetningen, med henvisning til SKM2019.468.LSR og Skattekontrolloven § 82, stk. 2. Klageren bestred også beskatningstidspunktet for performance shares i 2011, idet fulde rettigheder, herunder salgsret, først blev opnået i 2013.

Sagen omhandlede en klage over SKATs bindende svar vedrørende tidspunktet for retserhvervelse af aktier (Restricted Stoc...
Læs mere
Sagen omhandlede tidspunktet for retserhvervelse og dermed beskatning af aktier, som klageren havde modtaget som led i e...
Læs mere