Beskatning af vederlagsaktier kunne ikke udskydes, da købsaftalen ikke indeholdt vilkår om udskudt retserhvervelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Retten lagde afgørende vægt på indholdet af den underskrevne købsaftale af 16. marts 2022. Det fremgik klart af aftalen, at klageren modtog både kontanter og aktier som vederlag for salget af sine anparter. Aftalen indeholdt ingen vilkår om betinget ejerskab, "vesting" eller andre begrænsninger, der kunne udskyde retserhvervelsestidspunktet.

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at der var knyttet sådanne vilkår til aktierne. Den fremlagte e-mailkorrespondance og chatbeskeder fra før og efter aftaleindgåelsen kunne ikke ændre på de klare vilkår i den endelige købsaftale. Derfor var klagerens retserhvervelse til vederlagsaktierne sket på aftaledatoen den 16. marts 2022.

Hele gevinsten på 1.726.427 kr. blev anset for realiseret i indkomståret 2022 og var dermed skattepligtig i dette år i henhold til realisationsprincippet i Aktieavancebeskatningsloven § 23.

De faktiske omstændigheder afveg dog fra aftalen:

• Den økonomiske betingelse blev opfyldt.
• Ingen danske deltagere modtog aktier på deres depoter den 15. februar 2015, og der blev ikke sendt bekræftelse på, at aktierne var 'frigivet'.
• Fejlen blev først opdaget i september 2015, hvorefter [virksomhed2] Inc. bekræftede en fejl og lovede hurtig udstedelse.
• 'Stock certificater' blev sendt den 21. september 2015.
• Aktierne blev først overført til deltagernes depoter den 27. oktober 2015. Aktiekursen var faldet betydeligt fra februar til oktober 2015.
• Deltagerne modtog udbytte for aktierne den 25. september 2015 (for registrerede aktionærer pr. 11. september 2015).

SKATs begrundelse

SKAT henviste til Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16, hvorefter lønvederlag beskattes, når der er erhvervet endelig ret til det. SKAT mente, at retserhvervelsen skete på vestingtidspunktet den 15. februar 2015, da alle betingelser for modning var opfyldt på denne dato. Leveringstidspunktet for aktierne blev anset for at være uden betydning for fastlæggelse af retserhvervelsestidspunktet. SKAT henviste til SKM2014.870.SR.

Klagerens anbringender

Klagerens repræsentant argumenterede for, at retserhvervelsestidspunktet burde være sammenfaldende med den faktiske tildeling af aktierne den 27. oktober 2015 (subsidiært 11. september 2015). Argumenterne var baseret på:

• Fortolkning af 'faktuelt modtager aktier' i den Juridiske Vejledning (afsnit C.A.5.17.4.4) som den faktiske levering, med henvisning til SKM2007.642.SR og SKM2007.697.SR.
• Manglende rådighed over aktierne og dermed manglende mulighed for at gardere sig mod kursudviklingen i perioden fra vesting til faktisk levering.
• Konkursrisiko i perioden fra 15. februar til 27. oktober 2015, med henvisning til SKM2013.885.
• Usikkerhed om opfyldelsestidspunktet, der lå uden for medarbejderens kontrol, burde udskyde retserhvervelsen, med henvisning til Højesterets dom i TfS 1998.526.
• Princippet om, at beskatning ikke bør være højere end det faktisk modtagne beløb, med henvisning til SKM2010.606.
• En mulig clawback-bestemmelse i RSU-aftalen kunne i sig selv udskyde retserhvervelsen.
• Grundlæggende principper i Statsskatteloven § 4 om beskatning af samlede årsindtægter efter et nettoprincip, og at det ville være urimeligt at beskatte værdier, der bevisligt aldrig var modtaget.

Lovforslag om beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde