Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En ejer af et sommerhus har påklaget Hjørring Kommunes afgørelse af 23. maj 2022, hvor der blev givet byggetilladelse til opførelse af et nyt sommerhus på en ejendom beliggende [adresse1].
Klager har anført, at det nye byggeri og et planlagt nedsivningsanlæg vil påvirke beskyttet natur. Derudover er der klaget over, at en ny sti ikke er blevet etableret.
Hjørring Kommune oplyste, at byggetilladelsen blev meddelt på vilkår om, at der ikke må ske tilstandsændringer i en beskyttet mose på grunden. Mosen blev i en afgørelse fra 2012 vurderet som beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Kommunen har efter besigtigelser i 2022 vurderet, at der ikke er grundlag for at ændre denne vurdering.
Kommunen bemærkede desuden, at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Hjørring Kommunes byggetilladelse.
Nævnet konkluderer, at det ikke har kompetence til at behandle sagen. Det er en forudsætning for nævnets behandling, at der er klageadgang i den lovgivning, som en afgørelse er truffet efter, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Nævnet fastslår, at Hjørring Kommunes byggetilladelse ikke er en afgørelse truffet efter naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning, der giver klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør selv spørgsmål om egen kompetence i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.
Klager over kommunens tilsyn, herunder om kommunen burde have anvendt naturbeskyttelsesloven, hører under Ankestyrelsen.
I overensstemmelse med Forvaltningslovens § 7, stk. 2, har nævnet videresendt de dele af klagen, der vedrører byggelovgivningen, til Byggeklageenheden, som er den korrekte klageinstans. Et klagepunkt vedrørende bebyggelsesprocent i forhold til lokalplanen er allerede blevet behandlet af Planklagenævnet, som har hjemvist sagen til kommunen. Nævnet bemærker, at en eventuel fremtidig afgørelse om nedsivningsanlæg potentielt vil kunne påklages særskilt til nævnet.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Akademiraadet
Sagen omhandler Lemvig Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus, terrasse og parkeringsareal på en ejendom, der er registreret som beskyttet hede og mose. Ejendommen, matr. nr. A1, er beliggende ca. 10 km vest for Lemvig og indgår i et større sommerhusområde. Størstedelen af matriklen, ca. 1377 m², er beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2, mens en mindre del er beskyttet hede.
Lemvig Kommune meddelte den 25. august 2020 dispensation til opførelse af et sommerhus på 59 m², en 20 m² terrasse og et 20 m² parkeringsareal. Dispensationen blev givet på vilkår om, at grunden skulle bevares som naturgrund, og at jord fra byggeriet skulle bortfjernes. Kommunen vurderede, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet mose og havde en god naturtilstand med forekomst af flere plantearter.
Miljøundersøgelserne af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter udvides nu med alternative scenarier for at skåne natur og naboer, hvilket forlænger processen til 2026.
Akademiraadet advarer mod konsekvenserne for kystnaturen og bymidterne i et nyt lovforslag om ændring af planloven, men ser positivt på nye boformer i landdistrikterne.
Kommunen vurderede desuden, at der potentielt kunne forekomme bilag IV-arter som birkemus, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtusse i området, men at opførelsen af sommerhuset i kanten af mosen ikke ville påvirke disse negativt. Begrundelsen for dispensationen var ejernes rimelige forventninger til realiseringen af lokalplanen for området samt den begrænsede inddragelse af mosen, hvor den var mindst våd.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 22. september 2020 med anmodning om, at dispensationen blev ændret til et afslag eller hjemvist. Klagen anførte navnlig:
Lemvig Kommune fastholdt, at der var tale om hedemose, hvilket var baggrunden for dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen forklarede, at husets placering nærmest vejen, hvor naturtypen var mindre udpræget, skulle bevare mest muligt af den beskyttede natur. Kommunen redegjorde for områdets plangrundlag, herunder partiel byplanvedtægt nr. 16 fra 1976, lokalplan nr. 22-37/82 fra 1982 og lokalplan 89 fra 1997, som alle havde til formål at udlægge området til sommerhusbebyggelse. Kommunen mente at have afvejet hensynene mellem naturbeskyttelse og grundejerens berettigede forventninger.
Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus med terrasse, et udhus/garage,...
Læs mereSagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Hedensted Kommunes afgørelse af 1. oktober 2018. Kommu...
Læs mereLovforslag om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
