Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler Rudersdal Kommunes afslag på en ansøgning om etablering af et vertikalt jordvarmeanlæg på en ejendom i Holte. Ansøgningen, indgivet den 24. januar 2022, omhandlede to vertikale boringer på 180 meter.
Kommunen begrundede afslaget med henvisning til Jordvarmebekendtgørelsen § 3 og Miljøbeskyttelsesloven § 19. Hovedargumenterne var:
Ansøgeren påklagede afgørelsen den 22. maj 2022 og anførte, at kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt, ikke havde foretaget partshøring, og at begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24 ikke var opfyldt. Klager fremhævede desuden:
Rudersdal Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at selvom jordvarmebekendtgørelsen som udgangspunkt tillader anlæg, er der adgang til at meddele afslag baseret på en konkret vurdering. Kommunen henviste til sin generelt restriktive praksis for dybe boringer i indvindings- og grundvandsdannende oplande, især da varmeforsyning kunne sikres på anden vis uden risiko for grundvandet. Kommunen henviste yderligere til en rapport fra 2020, der påviste DMS-fund i området, og begrundede afslaget med et forsigtighedsprincip, idet der var usikkerheder omkring forseglingsmaterialets hærdning og risiko for, at slangerne kunne sno sig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1. Nævnet har begrænset sin prøvelse til klagepunktet om begrundelsen for afslaget, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet lagde til grund, at en tilladelse til jordvarmeanlæg som udgangspunkt kan gives, hvis anlægget opfylder kravene i jordvarmebekendtgørelsen. Afslag kan dog gives, hvis en konkret vurdering af risikoen for forurening af jord eller grundvand på det specifikke sted berettiger det, og denne risiko ikke kan imødegås ved skærpede afstandskrav eller særlig indretning, jf. Jordvarmebekendtgørelsen § 11, stk. 3.
Nævnet fandt, at Rudersdal Kommunes begrundelse for afslaget, som blot henviste til en generel, mulig risiko for spredning af DMS, ikke kunne danne grundlag for et afslag, når det ansøgte anlæg i øvrigt opfyldte betingelserne i jordvarmebekendtgørelsen. Nævnet var enig med klager i, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af risikoen for forurening fra det ansøgte projekt på den konkrete lokalitet.
På baggrund af den væsentlige retlige mangel i Rudersdal Kommunes afgørelse af 25. april 2022, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet bemærkede, at kommunen i den fornyede behandling skal redegøre nærmere for de konkrete forhold på lokaliteten, herunder eventuelle konkrete og relevante forureningsrisici. Kommunen skal desuden overveje, om eventuelle risici kan imødegås ved fastsættelse af skærpede afstandskrav eller vilkår om særlig indretning, jf. Jordvarmebekendtgørelsen § 11, stk. 3.
Nævnet fandt det ikke nødvendigt at vurdere spørgsmålet om partshøring, men bemærkede, at kommunen i forbindelse med sagens fornyede behandling skal være opmærksom på at partshøre klager i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 19 vedrørende oplysninger, der kan være til ugunst for klager og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.
MiljoestyrelsenNy rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på at udvide et fredningsbælte omkring en vandindvindingsboring.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
De nyeste resultater fra Miljøstyrelsens varslingssystem for pesticider viser udvaskning af ukrudtsmidlet propyzamid over kravværdien for pesticider i grundvand. Det giver nu anledning til en vurdering af, om anvendelsen af ukrudtsmidlet skal forbydes eller begrænses.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Sjællands afgørelse om, at råstofindvinding på en ejendom ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Syddanmarks lovliggørende dispensation af 6. juli 2016 til...
Læs mere