Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om Ballerup Kommunes miljøvurdering af helhedsplan for Kildedal ophæves

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Ballerup Kommunes miljøvurdering af helhedsplanen ”Kildedal – En by for livet”, som blev endeligt vedtaget den 27. september 2021. Helhedsplanen omfatter et 44 hektar stort område, primært landbrugsjord, med det formål at udvikle en blandet by med omkring 2.000 boliger og op til 10.000 arbejdspladser over de næste 10-15 år. Planen er udarbejdet i samarbejde med et pensionsforsikringsselskab og skal danne grundlag for fremtidig byudvikling omkring Kildedal Station. Miljørapporten vurderede, at helhedsplanen i sig selv ikke medfører væsentlige negative miljøpåvirkninger, men identificerede potentielle påvirkninger ved den konkrete realisering af planen.

Klagernes anbringender

To klagere, en grundejer og Danmarks Naturfredningsforening, Ballerup, påklagede afgørelsen. Deres hovedanbringender var:

• Grundejerens klage (klager 1):

  • Klagevejledningen var mangelfuld og henviste til forældet lovgivning og forkert klageinstans.
  • Manglende partshøring, selvom klager ejede en betydelig del af projektarealet.
  • Miljøvurderingen indeholdt forkerte oplysninger om § 3-beskyttede naturområder på klagers ejendom, og kommunen havde ikke foretaget konkrete besigtigelser, hvilket stred mod Miljøvurderingslovens § 12, stk. 2.
  • Ballerup Kommune havde inddraget usaglige hensyn, da planen og miljørapporten var udarbejdet af aktører med økonomiske interesser i planområdet, hvilket angiveligt førte til uretfærdig fordeling af byggeretter.

• Danmarks Naturfredningsforenings klage (klager 2):

  • Utilstrækkelig registrering af fredede dyr (bilag IV-arter som flagermus, spidssnudet frø og markfirben) i området.
  • Behov for omfattende afværgetiltag og overvågning for flagermus, da et vigtigt yngle- og rasteområde ville blive fjernet.
  • Utilstrækkelig vurdering af skyggegener fra byggeri på yngleområder for spidssnudet frø og fjernelse/formindskelse af levesteder for markfirben.
  • Krav om etablering af mindst 15 meter bufferzoner omkring § 3-beskyttede områder, da de foreslåede naturunderstøttende zoner (rækkehuse) ikke var tilstrækkelige.
  • Overlap med Grønt Danmarkskort, som udviklingsområder ikke bør overlappe med.
  • Utilstrækkelig vandhåndtering, herunder risiko for permanent grundvandssænkning og overbelastning af renseanlæg.
  • Manglende miljøvurdering af flytningen af en gastransmissionsledning, som er en forudsætning for planens realisering.
  • Ballerup Kommune burde ikke gives dispensation fra skovbyggelinjen.

Ballerup Kommunes bemærkninger

Ballerup Kommune anførte, at helhedsplanen var udarbejdet uden særskilt hjemmel, men var blevet miljøvurderet, da den blev anset for at være en plan omfattet af miljøvurderingsloven. Kommunen fremhævede, at helhedsplanen fastlægger overordnede rammer, og at mere detaljeret planlægning og miljøvurdering ville følge senere. Kommunen mente, at klager 1 var blevet partshørt gennem høringssvar og møder. Vedrørende § 3-beskyttede arealer henviste kommunen til almindelig praksis om at lægge eksisterende registreringer til grund. For bilag IV-arter og vandhåndtering anførte kommunen, at disse forhold ville blive behandlet i den efterfølgende, mere konkrete planlægning. Flytningen af gasledningen blev anset for et selvstændigt projekt, der skulle miljøvurderes separat.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, jf. Miljøvurderingslovens § 48, stk. 4. Nævnet ophævede Ballerup Kommunes miljøvurdering af helhedsplanen ”Kildedal – En by for livet” og tilbagebetalte det indbetalte klagegebyr. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Nævnets prøvelse og kompetence

Nævnet begrænsede sin prøvelse til at vurdere, hvorvidt helhedsplanen er en plan i miljøvurderingslovens forstand, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Da helhedsplanen ikke er udarbejdet i henhold til lov, havde nævnet kun kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende miljøvurderingen, ikke planens indhold.

Vurdering af helhedsplanens status

Nævnet vurderede, om helhedsplanen opfyldte kriterierne for at være en plan, der kræver miljøvurdering efter Miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, litra a og Miljøvurderingslovens § 8, stk. 1. Disse bestemmelser implementerer SMV-direktivets artikel 2, litra a og artikel 3, stk. 2, litra a, som kræver miljøvurdering af planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser.

Nævnet lagde vægt på EU-Domstolens praksis, herunder sag C-9/22, An Bord Pleanála m.fl., som fastslår, at rent vejledende planer ikke opfylder betingelsen. En plan skal være bindende for den kompetente myndighed og begrænse myndighedens skøn for at være omfattet af direktivet.

Nævnets konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at helhedsplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Dette skyldes, at planen ikke fastsætter bindende regler for anvendelsen af området eller for, hvilke tilladelser myndigheden kan meddele til konkrete projekter. Helhedsplanen udgør snarere et ”bud” på, hvordan visionen om Kildedal skal udfoldes, og dens illustrationer og diagrammer er alene eksempler. Planen er således ikke retligt bindende ved myndighedsudøvelsen og begrænser ikke myndighedens skøn. Desuden ligger det nærmeste Natura 2000-område over 3 km fra planområdet, hvilket betyder, at planen ikke medfører krav om vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Ballerup Kommunes miljøvurdering af 27. september 2021 af helhedsplan ”Kildedal – En by for livet”.