Kildeskat på udbytte fra dansk filial til selskab i Liechtenstein

Den planlagte transaktion

Koncernen ønsker at udlodde det opsparede overskud fra H2 til dets moderselskab, H1. Midlerne vil blive overført direkte fra D1’s bankkonto i Danmark til H1 i Y-land. Midlerne vil således ikke blive overført via H2's hovedkontor i Liechtenstein. Det skal lægges til grund, at H1 ikke vil videreudlodde de modtagne midler til de overliggende selskaber.

Det centrale spørgsmål er, om H2 vil blive udbyttebeskattet i Danmark i medfør af Selskabsskatteloven § 2C, stk. 1, jf. stk. 7, ved denne direkte overførsel til H1.

Spørgerens juridiske synspunkter

Spørgeren argumenterer for, at udlodningen skal være skattefri, idet anvendelsen af Selskabsskatteloven § 2C er i strid med etableringsfriheden i EØS-aftalens artikel 31 og 34.

1. Forskelsbehandling (Ulempetesten): Ifølge Selskabsskatteloven § 2C, stk. 1 og stk. 7 behandles filialen som et hjemmehørende selskab, og overførsler til hovedkontoret sidestilles med udbytteudlodninger, hvilket medfører kildeskat, da H2 er i Liechtenstein. Hvis H2 havde været et dansk selskab (rent national situation), ville en overførsel fra dets danske forretningsenhed ikke medføre yderligere kildeskat. Denne forskelsbehandling er til ulempe for H2.

2. Sammenlignelighed: Spørger anfører, at situationen for H2 med en dansk filial er objektivt sammenlignelig med et dansk selskab, da dansk skattelovgivning allerede har sidestillet dem ved at beskatte driftsindkomsten ens (Selskabsskatteloven § 8, stk. 1). Der er ingen risiko for, at indtægterne undgår den primære danske selskabsbeskatning.

3. Retfærdiggørelse og Proportionalitet (Justifikationstesten): Den konstaterede forskelsbehandling kan ikke retfærdiggøres af tvingende almene hensyn:

• Da pengene overføres direkte til H1 i Y-land (et EU/DBO-land), er den to-leddede beskatning sikret, hvilket betyder, at den ekstra beskatning i medfør af Selskabsskatteloven § 2C er disproportional.
• Da H2 allerede har betalt dansk selskabsskat, foreligger der ikke misbrug af dansk skattelovgivning at imødegå. Bestemmelsen er for generel og rammer situationer uden kunstige arrangementer.

Spørgeren gør desuden gældende, at H1 skal anses for at være den retmæssige ejer (Beneficial Owner) af udbyttet. Da H1 (Y-land) ville have modtaget udbytte fra et dansk datterselskab skattefrit i henhold til Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, bør udlodningen fra filialen behandles tilsvarende skattefrit.

Skatterådet afviser at bekræfte, at H2 ikke vil blive udbyttebeskattet ved overførslen fra den danske filial til H1. Svaret er således Nej.

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens argumentation om, at H2's danske filial skal behandles som et hjemmehørende selskab i henhold til værnsreglen i Selskabsskatteloven § 2C, stk. 1, nr. 3 (da Liechtenstein ikke er EU-medlem og Danmark ikke har en nedsættende DBO). Overførslen sidestilles med en udbytteudlodning, jf. Selskabsskatteloven § 2C, stk. 7, og er skattepligtig efter Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Vurdering af Beneficial Owner

Skatterådet afviser at vurdere spørgsmålet om retmæssig ejer (Beneficial Owner) generelt, da dette er en transaktionsbestemt vurdering, der kræver konkrete oplysninger om den enkelte transaktion, som ikke er til stede i den foreliggende anmodning. Da H2 har dispositionsret over midlerne og er den umiddelbare modtager i henhold til Selskabsskatteloven § 2C, skal H2 som udgangspunkt beskattes.

Forenelighed med EØS-aftalen (Etableringsfriheden)

Skatterådet finder, at selvom der er en forskel i beskatningen, er dette ikke i strid med etableringsfriheden, da den liechtensteinske situation ikke er objektivt sammenlignelig med en rent national dansk situation. Beskatningen kan desuden retfærdiggøres af tvingende almene hensyn.

1. Ikke sammenlignelig situation

• H2 er i praksis ikke underlagt en effektiv selskabsskat i Liechtenstein på afkastet af opsparet formue, da Liechtensteins skatteregler (såsom skattefrihed for udbytter og Notional Interest Deductions / ACE) giver mulighed for at undgå indkomstbeskatning.
• Dette strider mod de hensyn, der ligger bag EU’s Moder-/Datterselskabsdirektiv, som forudsætter, at selskaber skal være skattepligtige uden fritagelse.

2. Retfærdiggørelse af Forskelsbehandling

Forskelsbehandlingen kan retfærdiggøres af hensynet til at sikre sammenhængen i det danske skattesystem og modvirke misbrug.

Kronos anførte, at nægtelsen af modregning af udenlandsk selskabsskat var i strid med EU-retten, da udbytte fra indenlandske datterselskaber var omfattet af en lempelse i form af adgang til modregning af selskabsskatten.

Finanzamt Leverkusen afviste modregning med henvisning til tysk skattelovgivning, hvorefter modregning af selskabsskat af udbytte kun er mulig, når udbyttet er bogført som skattepligtige indtægter. Udbytte af udenlandsk oprindelse var skattefritaget i medfør af § 26, stk. 7, i KStG af 1991 for så vidt angår årene 1991-1993, og kunne derfor ikke tages i betragtning som skattepligtige indtægter på tidspunktet for skatteansættelsen.

Centrale Spørgsmål

• Skal spørgsmålet om nægtelse af modregning af selskabsskat vurderes i henhold til etableringsfriheden eller de frie kapitalbevægelser, når det udbyttemodtagende selskab er stiftet i et tredjeland?
• Er det i strid med EU-retten at anvende fritagelsesmetoden på udbytte fra udenlandske selskaber og modregningsmetoden på udbytte fra indenlandske selskaber, når modregningsmetoden kan føre til tilbagebetaling af skat ved underskud?

Domstolens Betragtninger

• Domstolen fastslog, at da det udbyttemodtagende selskab er stiftet i et tredjeland, skal sagen vurderes i henhold til de frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF).
• Domstolen fandt, at anvendelsen af fritagelsesmetoden på udbytte fra udenlandske selskaber ikke er i strid med EU-retten, selvom modregningsmetoden anvendes på indenlandsk udbytte, og dette kan føre til tilbagebetaling af skat ved underskud. Dette skyldes, at de to metoder tjener det legitime formål at undgå økonomisk dobbeltbeskatning, og at situationerne ikke er objektivt sammenlignelige.