Frie kapitalbevægelser: Fritagelsesmetode for udenlandsk udbytte er forenelig med EU-retten

Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln vedrørende fortolkningen af artikel 49 TEUF og 54 TEUF om etableringsfrihed samt artikel 63 TEUF og 65 TEUF om frie kapitalbevægelser. Sagen omhandlede Kronos International Inc., et selskab stiftet i Delaware (USA), og Finanzamt Leverkusen vedrørende modregning af tysk selskabsskat for årene 1991-2001 i selskabsskat betalt i udlandet af Kronos’ udbytteudloddende datterselskaber.

Kronos anførte, at nægtelsen af modregning af udenlandsk selskabsskat var i strid med EU-retten, da udbytte fra indenlandske datterselskaber var omfattet af en lempelse i form af adgang til modregning af selskabsskatten.

Finanzamt Leverkusen afviste modregning med henvisning til tysk skattelovgivning, hvorefter modregning af selskabsskat af udbytte kun er mulig, når udbyttet er bogført som skattepligtige indtægter. Udbytte af udenlandsk oprindelse var skattefritaget i medfør af § 26, stk. 7, i KStG af 1991 for så vidt angår årene 1991-1993, og kunne derfor ikke tages i betragtning som skattepligtige indtægter på tidspunktet for skatteansættelsen.

Centrale Spørgsmål

• Skal spørgsmålet om nægtelse af modregning af selskabsskat vurderes i henhold til etableringsfriheden eller de frie kapitalbevægelser, når det udbyttemodtagende selskab er stiftet i et tredjeland?
• Er det i strid med EU-retten at anvende fritagelsesmetoden på udbytte fra udenlandske selskaber og modregningsmetoden på udbytte fra indenlandske selskaber, når modregningsmetoden kan føre til tilbagebetaling af skat ved underskud?

Domstolens Betragtninger

• Domstolen fastslog, at da det udbyttemodtagende selskab er stiftet i et tredjeland, skal sagen vurderes i henhold til de frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF).
• Domstolen fandt, at anvendelsen af fritagelsesmetoden på udbytte fra udenlandske selskaber ikke er i strid med EU-retten, selvom modregningsmetoden anvendes på indenlandsk udbytte, og dette kan føre til tilbagebetaling af skat ved underskud. Dette skyldes, at de to metoder tjener det legitime formål at undgå økonomisk dobbeltbeskatning, og at situationerne ikke er objektivt sammenlignelige.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for anvendelsen af fritagelsesmetoden på udbytte, der udloddes af selskaber, der er hjemmehørende i andre medlemsstater eller i tredjelande, mens modregningsmetoden anvendes på udbytte, der udloddes af selskaber, der er hjemmehørende i samme medlemsstat som det modtagende selskab. Dette gælder også, når modregningsmetoden i tilfælde, hvor det modtagende selskab har underskud, medfører, at den skat, der er betalt af det hjemmehørende udloddende selskab, helt eller delvist tilbagebetales.

Domstolen præciserede, at spørgsmålet om foreneligheden med EU-retten af en national lovgivning, hvorefter et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, ikke kan modregne selskabsskat, der er betalt af udbytteudloddende kapitalselskaber i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, skal bedømmes på grundlag af artikel 63 TEUF og 65 TEUF.

Retlige Principper

• Frie Kapitalbevægelser (Artikel 63 TEUF): Domstolen bekræftede, at den skattemæssige behandling af udbytte, der udloddes fra selskaber i andre medlemsstater eller tredjelande, falder ind under de frie kapitalbevægelser.
• Fritagelsesmetoden vs. Modregningsmetoden: Domstolen anerkendte, at medlemsstaterne som udgangspunkt frit kan vælge at anvende fritagelsesmetoden for udbytte fra udenlandske selskaber og modregningsmetoden for udbytte fra indenlandske selskaber.
• Objektiv Sammenlignelighed: Domstolen fremhævede, at forskellige skattemæssige behandlinger skal være objektivt begrundede og ikke må føre til en mindre gunstig behandling af udenlandsk udbytte sammenlignet med indenlandsk udbytte.
• Beskatningskompetence: Domstolen understregede, at medlemsstaterne har ret til at indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster og give afkald på beskatningsretten over for udbytte fra selskaber i andre stater.
• Undgåelse af Dobbeltbeskatning: Domstolen anerkendte, at formålet med at undgå økonomisk dobbeltbeskatning er et legitimt hensyn, der kan begrunde forskellige skattemæssige metoder.