Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landmand ansøgte Miljøstyrelsen om ophævelse af fredskovspligten for et areal på ca. 550 m² på sin ejendom i Herning Kommune. Formålet var at opføre en ny gylletank, som ifølge landmanden var afgørende for at kunne opretholde og udvikle landbrugsproduktionen. Klageren anførte, at der var tale om et mindre og ubetydeligt areal, og at alternative placeringer var stærkt begrænsede af driftsmæssige hensyn, en nærliggende vej og et vandløb.
Ejeren havde tidligere, i tre omgange siden 1998, fået tilladelse til at ophæve fredskovspligten på dele af ejendommen for at udvide landbrugsbygningerne. I en tilladelse fra 2000 til opførelse af en anden gylletank blev det udtrykkeligt nævnt, at ejeren ikke kunne forvente rutinemæssigt at få tilladelse til yderligere udvidelser ind i fredskoven. Samlet set var der i perioden 1998-2011 blevet ophævet fredskovspligt på ca. 16.600 m² på ejendommen.
Miljøstyrelsen meddelte afslag på ansøgningen den 1. februar 2022. Styrelsen lagde vægt på den restriktive praksis for ophævelse af fredskovspligt og fandt det ikke godtgjort, at gylletanken ikke kunne placeres uden for fredskovsarealet. Styrelsen vurderede desuden, at driftsmæssige hensyn og en eventuel fordyrelse af byggeriet ikke udgjorde et overordnet samfundsmæssigt formål, der kunne veje tungere end hensynet til at bevare fredskoven. Ejeren påklagede afgørelsen og fastholdt, at en alternativ placering var urealistisk, og at en afvisning ville true ejendommens fortsatte drift.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Miljøstyrelsens afgørelse om afslag på ophævelse af fredskovspligten.
Nævnet baserer sin afgørelse på skovlovens § 6, stk. 1, som fastslår, at fredskovspligt kun kan ophæves, når særlige grunde taler for det. Praksis for dette er restriktiv og kræver, at den ønskede anvendelse ikke kan placeres andre steder, og at væsentlige samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til at bevare fredskoven.
Nævnet fandt ikke, at klagers argumenter udgjorde sådanne særlige grunde. Selvom en alternativ placering af gylletanken måtte være dyrere eller driftsmæssigt mindre hensigtsmæssig, var det ikke tilstrækkeligt til at bevise, at en placering uden for fredskoven var umulig. Nævnet bemærkede, at hensynet til en mere optimal drift, det beskedne areal på 550 m², og tilbuddet om erstatningsskov ikke var tungtvejende nok til at fravige de grundlæggende formål i skovlovens § 1 om at bevare og beskytte landets skove. Nævnet vurderede desuden, at en tilladelse ville kunne skabe en uønsket præcedens i lignende sager.
Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsens afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation til et udhus og ophævelse af fredskovspligt på en ejendom i Kolding Kommune. Ejendommen, der er på ca. 1,5 ha, har et fredskovspligtigt areal på ca. 0,5 ha, hvoraf den østlige del med bolig og udhus er fredskov.
Udhuset, der er ca. 100 m², blev opført mellem 2008 og 2010 uden forudgående tilladelse efter skovloven. Ifølge klager har arealet, hvor udhuset er placeret, i generationer fungeret som have og gårdsplads. Udhuset anvendes til opbevaring af brænde, maskiner og som værksted, hvilket er nødvendigt, da boligens eneste varmekilde er et brændefyr.
Klageren anførte, at fredskovspligten ikke har været håndhævet på ejendommen i over 100 år, og at myndighederne derfor har mistet retten til at håndhæve den. Klageren henviste til, at der er mulighed for at ophæve fredskovspligten i henhold til skovlovens regler, og at der er et reelt behov for udhuset til driften af ejendommen og opvarmning af boligen. Klageren fremhævede også, at ejendommen har gennemgået omfattende moderniseringer og entreprenørarbejde godkendt af offentlige myndigheder uden hensyntagen til fredskovspligten. Det blev desuden anført, at arealet ikke er egnet til skov, og at det ligger i udkanten af skoven ud til offentlig vej, hvilket ifølge klageren giver mulighed for ophævelse af fredskovspligten.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Miljøstyrelsen begrundede sit afslag med, at der kun gives dispensation til byggeri eller ophævelse af fredskovspligt, hvis der ikke kan findes en placering uden for fredskov, og hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov. Styrelsen fandt ikke, at der var tale om et samfundsmæssigt formål, og at der ikke forelå særlige grunde til en lovliggørende dispensation efter Skovloven § 11, stk. 1 eller ophævelse af fredskovspligt efter Skovloven § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen bemærkede, at selvom en del af ejendommen historisk har været tjenestejord og have, er den stadig omfattet af fredskovspligt og dermed forbud mod yderligere byggeri. Styrelsen anerkendte dog, at der potentielt kunne gives dispensation til et brændeskur på maksimalt 25 m² til opbevaring af brænde, men ikke til værksted eller traktorgarage på en så lille fredskov.
Sagen omhandler en klage over Miljøstyrelsens afslag på at pålægge fredskovspligt på matr. nr. F1 i Horsens Kommune. Eje...
Læs mereSagen omhandler Miljøstyrelsens tilladelse til at ophæve fredskovspligten på et 6,85 ha stort areal i Silkeborg Kommune ...
Læs mereLov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende kvælstofpuljer til havbrug og dambrug
