Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til oplag af træ - Odsherred Kommune

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om kommunen har behandlet det ansøgte.

Planklagenævnets vurdering af sagens forløb

Planklagenævnet forstod sagens forløb således, at klageren den 12. maj 2020 ønskede at justere arealet i forhold til den oprindelige ansøgning, hvorefter der var ansøgt om en oplagsplads på 300 m2. Kommunen havde imidlertid i sin afgørelse lagt vægt på den oprindelige ansøgning af 14. maj 2018, hvor grundarealet var opgjort til 20 x 30 m (600 m2) og 4 m i højden. Kommunen havde således ikke inddraget de oplysninger, som klageren sendte den 12. maj 2020, om at et grundareal på 300 m2 (10 x 30 m med en højde på 2 m) var tilstrækkeligt.

Afgørelse og hjemvisning

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde truffet afgørelse på baggrund af forkerte oplysninger, idet kommunen ikke nærmere havde forholdt sig til klagerens revidering af grundarealet i ansøgningen. Nævnet overvejede at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, men fandt det mest korrekt at hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen for at sikre to-instansprincippet og en egentlig sagsbehandling af den reviderede ansøgning.

Planklagenævnet ophævede Odsherred Kommunes afgørelse af 15. oktober 2020 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse og varsel om påbud om fjernelse af oplaget. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen, som skal forholde sig til det ansøgte med et grundareal på 300 m2. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Kommunen begrundede afslaget med, at trætophytten var placeret solitært på ejendommen, uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse eller aktivitet. Kommunen vurderede, at der ikke var særlige planmæssige forhold, der talte for en tilladelse, og at byggeriet ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Desuden frygtede kommunen at skabe en uheldig præcedens og mente, at byggeriet ville påvirke oplevelsen af det omkringliggende landskab.

Klagerens Argumenter

Klageren anførte, at naturgenopretningsprojektet ligger langt fra eksisterende bebyggelse, hvilket begrunder trætophyttens placering. Det blev fremhævet, at hytten er essentiel for en nystiftet forenings arbejde og drømme. Klageren henviste også til en tidligere tilladelse til lignende træhytter i 2015, som tjente et almennyttigt formål, og argumenterede for, at der ikke var risiko for præcedens i den konkrete sag. Endvidere anmodede klageren om en midlertidig tilladelse på to år for at kunne påbegynde naturgenopretningsprojektet.

Planklagenævnets Prøvelse og Generelle Principper

Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og 3. Nævnet bemærkede, at det kun kan forholde sig til den påklagede afgørelse og de oplysninger, der lå til grund for kommunens beslutning. Ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38, fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning. En tidsbegrænset landzonetilladelse anses generelt for betænkelig, da den kan skabe forventninger om forlængelse eller permanent tilladelse.

Bebyggelsesbegrebet og Tilknytning

Planklagenævnet vurderede, at en lukket trætophytte med overdækkede arealer og terrasse er at anse som bebyggelse, der kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Byggelovens bebyggelsesbegreb, jf. Byggeloven § 2, tillægges vægt, men det afgørende er, om der er tale om en relevant aktivitet i forhold til landzonebestemmelsernes formål. Som udgangspunkt skal bygninger placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, typisk inden for ca. 20 m, for at udgøre en hensigtsmæssig enhed.