Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Silkeborg Kommune afslog den 26. januar 2022 en ansøgning om landzonetilladelse til at ændre status fra fritidshus til helårsbeboelse på en ejendom beliggende i Silkeborg. Ansøgeren klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet, som behandlede spørgsmålene om, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.
Ejendommen, matr.nr. [F1] på adressen [A1], 8600 Silkeborg, ligger i landzone og er på 3.300 m². Den er en del af en uplanlagt sommerhusklynge med fem sommerhuse i et skovbevokset område i Gudenådalen, cirka 370 meter nord for Sejs-Svejbæk. Ifølge BBR består ejendommen af et fritidshus fra 1952 på 51 m² og et udhus på 9 m².
I kommuneplan 2020 for Silkeborg Kommune er området udpeget som et bevaringsværdigt landskab (særligt værdifuldt landskab) og et område med potentielle naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer.
Kommuneplanens retningslinjer understreger vigtigheden af at friholde disse områder for byggeri og anlæg:
Ansøgningen omhandlede en statusændring fra fritidshus til helårsbolig. Det fremgik af ansøgningen, at det eksisterende sommerhus ønskedes nedrevet og erstattet af et nyt helårshus med omtrent samme placering og bibeholdelse af den eksisterende beplantning.
Silkeborg Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at en statusændring er sammenlignelig med nyopførelse af en helårsbolig og medfører en intensivering af ejendommens anvendelse. Kommunen vurderede, at en statusændring kunne medføre udvidelse af bebyggelsen og dermed en øget påvirkning af de landskabelige værdier og den økologiske forbindelse, hvilket ville være i strid med kommuneplanen. Kommunen lagde vægt på, at ejendommen ikke er omfattet af en kommuneplanramme eller lokalplan, og at en tilladelse ville udgøre uplanlagt byudvikling. Desuden blev det fremhævet, at ejendommen ikke tidligere har haft helårsstatus, ikke er omgivet af helårsbeboelser i nær afstand, og at lighedshensyn ville medføre et større antal nye beboelser, der ville ændre områdets karakter væsentligt. Kommunen konkluderede, at ændring af anvendelsen skal ske på baggrund af kommune- og lokalplanlægning.
Klageren anførte, at et planlagt boligområde for enden af vejen allerede havde intensiveret anvendelsen af området og skoven, og at dette område også lå i et bevaringsværdigt landskab. Klageren mente derfor, at det ikke ville gøre nogen forskel at tillade helårsbeboelse på ejendommen, da der allerede var eksisterende byggeri. Klageren henviste til, at ejendommen var omkranset af helårsbeboelse, og at kommunen kunne pålægge en deklaration for at begrænse byggeri. Endvidere mente klageren, at kommunen burde påbegynde en planlægning for området.
Planklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til at ændre status fra fritidshus til helårsbeboelse. Nævnet fandt, at en tilladelse ville være i strid med de hensyn, der skal varetages med landzonereglerne, da landskabelige og planlægningsmæssige hensyn talte afgørende imod en tilladelse.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, herunder om et forhold er omfattet af en undtagelsesbestemmelse. I denne sag fandt nævnet, at ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u, Planlovens § 36, Planlovens § 37 eller Planlovens § 38 fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.
Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker gennem planlægning. Administrationen af landzonereglerne skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og overvejer præcedensvirkningen af afgørelsen.
En ansøgning om at ændre anvendelsen af et sommerhus til helårsbolig kræver tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Planklagenævnets vurdering svarer til vurderingen ved nyopførelse af en helårsbolig på grund af den intensiverede anvendelse. Nævnet lægger vægt på, om der er tale om et oprindeligt helårshus, om sommerhuset er omgivet af helårshuse, og om der er andre sommerhuse i området, der ud fra lighedshensyn også ville kunne kræve helårsstatus. Desuden vægtes det, om en tilladelse kan medføre opførelse af et væsentligt større hus, da der efter Planlovens § 36, stk. 1 er en umiddelbar ret til at udvide et helårshus i landzone op til 500 m², hvilket ikke gælder for sommerhuse.
Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Silkeborg Kommunes afslag. Nævnet lagde vægt på følgende:
Nævnet fandt, at det forhold, at genboen er en helårsbeboelse, og at der syd for ejendommen er lokalplanlagt for et boligområde, ikke kunne begrunde en tilladelse i strid med landzonereglernes formål. Hensynet til at undgå uønsket præcedens blev også fremhævet. Nævnet bemærkede desuden, at klagerens villighed til at pålægge en deklaration ikke ændrede vurderingen, og at kommunen ikke er forpligtet til at lave en lokalplan for et boligområde på baggrund af klagerens ønske.
Planklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 26. januar 2022. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Silkeborg Kommunes afslag på at ændre status for et sommerhus til helårsbolig. Klager ønskede at rive et eksisterende sommerhus ned og opføre et nyt helårshus på [adresse2]. Kommunen afslog ansøgningen, hvilket klager anfægtede med henvisning til ejendommens beliggenhed og de omkringliggende ejendomme.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
Akademiraadet advarer mod konsekvenserne for kystnaturen og bymidterne i et nyt lovforslag om ændring af planloven, men ser positivt på nye boformer i landdistrikterne.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Silkeborg Kommunes afslag på statusændring af et sommerhus til helår...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² ove...
Læs mere