Landsskatteretten: Udeholdt omsætning, manglende dokumentation og fradragsret for driftsomkostninger

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af udeholdt omsætning og omkvalificering af udgifter til fremmedarbejde. Retten fandt desuden, at Skattestyrelsen havde overholdt de gældende ansættelsesfrister, herunder reglerne for kontrollerede transaktioner og ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede sagens punkter vedrørende udeholdt omsætning, fradrag for driftsomkostninger og overholdelse af ansættelsesfrister.

Udeholdt omsætning

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at beskatte selskabet af udeholdt omsætning. Dette omfattede:

• Indsat via debitorer (2017): 62.772 kr. Selskabet hævdede, det var tilbagebetaling af lån, men fremlagde ingen dokumentation herfor.
• Indsat via kassen (2017-2019): I alt 353.124 kr. Selskabet påstod, at beløbene dækkede hovedanpartshaverens udlæg, men fremlagde ingen dokumentation, og bogføringen viste kontante indskud.

Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at indtægterne stammede fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Beløbene blev derfor anset for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.

Driftsomkostninger

Landsskatteretten vurderede fradragsretten for en række omkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Varekøb, Diverse småanskaffelser og Diverse køb: Retten tiltrådte i vidt omfang Skattestyrelsens indstilling, som var baseret på det materiale, der blev fremlagt under klagesagen. Der blev godkendt delvise fradrag, men yderligere fradrag blev nægtet. Begrundelsen var, at der fortsat manglede bilag, mange kvitteringer var utydelige, og flere udgifter havde privat karakter (f.eks. tyggegummi, barberskum, private rejser).

• Repræsentation: Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for 2017 og tiltrådte indstillingen for 2018-2019. Der blev kun godkendt et begrænset fradrag på 25 % for enkelte udgifter, jf. Ligningsloven § 8, stk. 4, hvor dokumentationskravene (deltagere, anledning) var opfyldt. Flere udgifter blev anset for private. Nogle udgifter, der ikke opfyldte kravene til repræsentation, blev i stedet godkendt som fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger.

• Fremmedarbejde og rengøring: Retten stadfæstede Skattestyrelsens omkvalificering af disse udgifter til løn. Retten fandt det bevist, at de fremlagte fakturaer fra underleverandøren [virksomhed4] ApS var fiktive. Dette blev begrundet med uoverensstemmelser i fakturanumre, manglende betalingsspor og det faktum, at to overførsler var gået direkte til hovedanpartshaverens private konto med teksten "løn". Selskabet fik i stedet fradrag for beløbene som lønudgift.

Frister

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde overholdt de gældende ansættelsesfrister.

• Ordinær frist: Fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var overholdt for indkomståret 2019.
• Kontrollerede transaktioner: For indkomstårene 2017 og 2018 fandt den forlængede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 anvendelse på de udgifter, der blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Disse frister var overholdt.
• Ekstraordinær ansættelse: For den udeholdte omsætning i 2017 og 2018 var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 opfyldt, da selskabet havde handlet mindst groft uagtsomt. Reaktionsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2 var ligeledes overholdt.

Landsskatteretten stadfæstede således i det væsentlige Skattestyrelsens afgørelse, dog med de ændringer, som Skattestyrelsen selv havde indstillet på baggrund af det fremlagte bilagsmateriale under klagesagen.

SKAT opgjorde omsætningen for [virksomhed1] til 2.947.146 kr. ekskl. moms, baseret på bankindsætninger og fakturaer, hvilket var markant højere end den selvangivne omsætning på 869.467 kr. SKAT godkendte kun en del af de bogførte udgifter, idet 474.753 kr. blev anset for ikke-godkendte, herunder 300.000 kr. for vareforbrug, 118.005 kr. for dobbelt fratrukket fremmed arbejde og 56.748 kr. for advokat/revisorudgifter, der ikke vedrørte virksomheden.

For [virksomhed2] I/S, som udviste et regnskabsmæssigt underskud på 26.776 kr., fastsatte SKAT resultatet skønsmæssigt til 0 kr. på grund af manglende kontospecifikationer og bilag. Endelig forhøjede SKAT kapitalindkomsten med 50.000 kr. vedrørende fortjeneste ved salg af en andel af et sommerhus i Spanien, da klageren ikke kunne dokumentere købs- og salgspriser eller et eventuelt tab.

Klageren gjorde indsigelse mod forhøjelserne og anførte, at han havde haft store tab på grund af ubetalte tilgodehavender fra afdøde forretningspartnere og en konkursramt køber af en virksomhedsandel. Han oplyste også, at han var registreret i RKI og derfor havde en tysk bankkonto, og at han forgæves havde forsøgt at blive erklæret konkurs. Klageren fremlagde yderligere materiale, herunder en samejeoverenskomst for ejendommen i Spanien og billeder af ombygninger, men SKAT fastholdt sine ansættelser på grund af fortsat mangelfuld dokumentation.

SKATs opgørelse af indkomst for indkomståret 2015

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af resultat af virksomhed [virksomhed1] med 75.000 kr. (fra 1.069.919 kr. til 994.919 kr.) vedrørende vareforbrug, men stadfæstede de øvrige punkter.