Landsskatteretten: Manglende dokumentation for underleverandørudgifter medfører forhøjelse af skattepligtig indkomst

Sagen omhandler en tømrervirksomhed, der blev nægtet fradrag for udgifter til syv underleverandører for indkomstårene 2019 og 2020. Skattestyrelsen anså fakturaerne for at være fiktive, da underleverandørerne var mistænkt for at være fakturafabrikker, manglede ansatte og i flere tilfælde var gået konkurs. Virksomheden havde ifølge Skattestyrelsen ikke løftet sin bevisbyrde for, at de fakturerede ydelser reelt var blevet leveret af de pågældende selskaber.

Klageren argumenterede for, at virksomheden havde handlet i god tro, modtaget reelle ydelser og dokumenteret betalingerne via bankoverførsler. Klageren mente ikke, at underleverandørernes eventuelle svig kunne komme virksomheden til skade.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for udgifterne til underleverandørerne. Retten lagde vægt på, at der forelå en skærpet bevisbyrde på grund af de mistænkelige omstændigheder omkring underleverandørerne. Den fremlagte dokumentation, herunder mangelfulde fakturaer og timesedler, var ikke tilstrækkelig til at løfte denne bevisbyrde. Betalingerne blev i stedet anset for at være løn til uregistreret arbejdskraft og var som sådan fradragsberettigede som en lønudgift i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten korrigerede desuden Skattestyrelsens opgørelse af andre driftsomkostninger, hvilket samlet set førte til en skærpelse af skatteansættelsen (reformatio in pejus).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at de afholdte udgifter til syv underleverandører var fradragsberettigede driftsomkostninger. Betalingerne blev i stedet anset for at være løn til uregistreret arbejdskraft.

Retsgrundlag og bevisbyrde

Udgangspunktet for fradrag er Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som kræver, at en udgift er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Bevisbyrden for fradraget påhviler den skattepligtige. Landsskatteretten fandt, at beviskravet var skærpet på grund af en række usædvanlige omstændigheder:

• Flere af underleverandørerne var involveret i sager om momssvindel og udstedelse af fiktive fakturaer.
• Størstedelen af underleverandørerne havde ingen registrerede ansatte, var gået konkurs, og havde ikke afregnet skat og moms.
• De fremlagte fakturaer var mangelfulde og specificerede ikke art og mængde af de leverede ydelser.
• Virksomheden kunne ikke fremlægge et fyldestgørende kontrolspor, herunder timesedler, der kunne koble det udførte arbejde til de specifikke fakturaer.

Det forhold, at betalingerne var sket via bankoverførsel, var ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for, at ydelserne reelt var leveret af de fakturerende selskaber.

Nægtelse af fradrag for underleverandører

Grundet den manglende dokumentation og de skærpede beviskrav stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for de samlede udgifter til de syv underleverandører på 1.829.556 kr.

Omkvalificering til lønudgift

Landsskatteretten fandt det godtgjort, at der var udført arbejde for virksomheden, men at betalingerne var gået til uregistreret arbejdskraft. I en sammenholdt sag blev virksomheden pålagt at hæfte for A-skat og AM-bidrag af beløbene. Disse betalinger blev derfor anset for at være fradragsberettigede lønudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. For 2019 blev fradraget for løn til uregistreret arbejdskraft forhøjet fra Skattestyrelsens skøn på 589.860 kr. til 737.329 kr.

Korrektion af øvrige driftsomkostninger (Reformatio in pejus)

Landsskatteretten foretog en række korrektioner af de øvrige driftsomkostninger, hvilket samlet set stillede klageren ringere end ved Skattestyrelsens afgørelse (reformatio in pejus).

• Der blev godkendt et skønsmæssigt fradrag på 8.730 kr. for køb hos [virksomhed2] og 22.361 kr. for diverse andre køb.
• Et fradrag på 450.150 kr., som Skattestyrelsen fejlagtigt havde godkendt på baggrund af virksomhedens egne salgsfakturaer, blev annulleret.

Endelig opgørelse af resultat

Landsskatterettens ændringer førte til en forhøjelse af virksomhedens resultat i forhold til Skattestyrelsens afgørelse for begge indkomstår.

Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse, hvilket resulterede i en skærpelse af skatteansættelsen for begge år.