Planklagenævnets afgørelse om dispensation til opførelse af carport og udhuse i Smørumovre

Egedal Kommune meddelte den 16. august 2021 dispensation fra lokalplan nr. 37, Smørumovre, til opførelse af en carport og to udhuse på en ejendom i Smørum. En nabo klagede over afgørelsen.

Baggrund for dispensationen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 37, Smørumovre, i delområde A2. Lokalplanens formål er at fastholde landsbyen som et karakteristisk kulturmiljø og sikre, at ny bebyggelse understøtter landsbyens karakter.

Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for sidebygninger og mindre tilbygninger:

• Lokalplanens § 8.7: Tillader opførelse af sidebygninger til længehuset, når disse placeres væk fra gaden, og deres højde, bredde og længde ikke overstiger hovedbygningens.
• Lokalplanens § 8.8: Tillader mindre tilbygninger som verandaer og udestuer, der er synlige fra gaden, hvis de er tilpasset hovedhusets stil.

Kommunen begrundede dispensationen med, at ejendommen ikke er udpeget som bevaringsværdig, og at det ansøgte overholder lokalplanens formål og understøtter landsbyens karakter.

Klagepunkter

Naboen klagede over afgørelsen og anførte primært to spørgsmål, som Planklagenævnet har behandlet:

• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation i henhold til Planlovens § 19.
• Om dispensationen var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, artikel 13 samt artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1.

Planklagenævnet har ikke behandlet øvrige klagepunkter vedrørende dispensationens hensigtsmæssighed (f.eks. skæmmende udsyn, værditab) eller spørgsmål om en tinglyst færdselsservitut, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven eller er uden for nævnets kompetence.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Egedal Kommunes dispensation og har delvist ophævet og delvist stadfæstet kommunens afgørelse.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Vurdering af dispensationsbehov

Planklagenævnet vurderede, om de ansøgte byggerier krævede dispensation fra lokalplanen:

• Lokalplanens § 8.7 (sidebygninger): Nævnet fandt, at de ansøgte udhuse og carporten karakteriseres som sidebygninger, der er bygget sammen med hovedbygningen. Da de ikke placeres på den side af hovedbygningen, der vender væk fra gaden, er forholdet ikke i overensstemmelse med lokalplanen og kræver derfor dispensation, jf. Planlovens § 19.
• Lokalplanens § 8.8 (mindre tilbygninger): Nævnet fandt, at carporten og udhusene ikke kan karakteriseres som eller sidestilles med udestuer eller verandaer, som er de eksempler nævnt i bestemmelsen. Derfor er det ansøgte ikke omfattet af lokalplanens § 8.8 og er umiddelbart tilladt efter bestemmelsen. Det kræver dermed ikke dispensation fra denne paragraf.

Mulighed for at give dispensation

Nævnet vurderede, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 8.7. En kommune kan dispensere, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 8.7 er en bebyggelsesregulerende bestemmelse og ikke en del af planens principper. Der var ingen holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller formålsbestemmelsen, der indikerede, at bestemmelsen havde en særlig betydning som en del af planens principper. På den baggrund fandt nævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra § 8.7.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Klageren anførte, at dispensationen ville medføre et indgreb i ejendomsrettigheder beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, især artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1, jf. artikel 8 og artikel 13. Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse om dispensation til en carport og to udhuse ikke havde karakter af ekspropriation af klagerens ejendom, uanset eventuel forringelse af udsigt eller værditab. Nævnet fandt derfor ikke, at der var sket en overtrædelse af konventionen.

Forhold uden for nævnets kompetence

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende dispensationens hensigtsmæssighed (f.eks. skæmmende udsyn eller værdiforringelse), da dette ikke vedrører retlige forhold efter planloven. Nævnet behandlede heller ikke klagepunktet om en tinglyst færdselsservitut, da kommunens beslutning om ikke at håndhæve servitutten ikke er en afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 43, og derfor ikke kan påklages til Planklagenævnet.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede den del af Egedal Kommunes afgørelse af 16. august 2021, der vedrørte dispensation fra lokalplanens § 8.8, idet dispensationen var ufornøden. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen over Egedal Kommunes afgørelse om dispensation fra § 8.7 i lokalplan nr. 37. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales.