Planklagenævnets afgørelse om dispensation til opførelse af carport og udhuse i Smørumovre

Planklagenævnet vurderede, om de ansøgte byggerier krævede dispensation fra lokalplanen:

• Lokalplanens § 8.7 (sidebygninger): Nævnet fandt, at de ansøgte udhuse og carporten karakteriseres som sidebygninger, der er bygget sammen med hovedbygningen. Da de ikke placeres på den side af hovedbygningen, der vender væk fra gaden, er forholdet ikke i overensstemmelse med lokalplanen og kræver derfor dispensation, jf. Planlovens § 19.
• Lokalplanens § 8.8 (mindre tilbygninger): Nævnet fandt, at carporten og udhusene ikke kan karakteriseres som eller sidestilles med udestuer eller verandaer, som er de eksempler nævnt i bestemmelsen. Derfor er det ansøgte ikke omfattet af lokalplanens § 8.8 og er umiddelbart tilladt efter bestemmelsen. Det kræver dermed ikke dispensation fra denne paragraf.

Mulighed for at give dispensation

Nævnet vurderede, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 8.7. En kommune kan dispensere, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 8.7 er en bebyggelsesregulerende bestemmelse og ikke en del af planens principper. Der var ingen holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller formålsbestemmelsen, der indikerede, at bestemmelsen havde en særlig betydning som en del af planens principper. På den baggrund fandt nævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra § 8.7.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Klageren anførte, at dispensationen ville medføre et indgreb i ejendomsrettigheder beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, især artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1, jf. artikel 8 og artikel 13. Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse om dispensation til en carport og to udhuse ikke havde karakter af ekspropriation af klagerens ejendom, uanset eventuel forringelse af udsigt eller værditab. Nævnet fandt derfor ikke, at der var sket en overtrædelse af konventionen.

Forhold uden for nævnets kompetence

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende dispensationens hensigtsmæssighed (f.eks. skæmmende udsyn eller værdiforringelse), da dette ikke vedrører retlige forhold efter planloven. Nævnet behandlede heller ikke klagepunktet om en tinglyst færdselsservitut, da kommunens beslutning om ikke at håndhæve servitutten ikke er en afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 43, og derfor ikke kan påklages til Planklagenævnet.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede den del af Egedal Kommunes afgørelse af 16. august 2021, der vedrørte dispensation fra lokalplanens § 8.8, idet dispensationen var ufornøden. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen over Egedal Kommunes afgørelse om dispensation fra § 8.7 i lokalplan nr. 37. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales.

Klagen fra grundejerforeningen og naboejendommen

Grundejerforeningen og ejerne af en naboejendom påklagede kommunens afgørelse. Deres hovedargumenter var:

• Bygherren er en professionel entreprenør, der burde kende byplanvedtægtens bestemmelser.
• Kommunen havde ikke hjemmel i byplanvedtægtens § 10 til at meddele dispensationen, da områdets karakter skal fastholdes. Klagerne mente, at de dispenserede forhold var af så markant betydning, at en fysisk lovliggørelse eller en ny lokalplan var nødvendig.
• Arealet omfattet af strandbeskyttelseslinjen burde ikke medregnes i grundarealet ved beregning af udnyttelsesgraden.
• Den markante overskridelse af facadehøjden (§ 5.2) og den tætte placering af det hævede opholdsareal (§ 5.3) og udhuset (§ 5.4) ved skel var generende for privatlivets fred og naboerne.
• Ejerne af naboejendommen anførte desuden, at en del af kystsikringen var fjernet i forbindelse med bebyggelsens opførelse, hvilket kunne føre til oversvømmelser.