Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhedernes (herefter ”Forsyningsvirksomhederne”) klage over Energitilsynets afgørelse af 14. oktober 2003 vedrørende betaling for afbrydelse af gasstikledninger. Problemstillingen opstod i forbindelse med Forsyningsvirksomhedernes omlægning af gasforsyningen fra bygas til flaskegas i et specifikt område, hvor kunder, der ikke ønskede at overgå til flaskegas, blev opkrævet en takst for afbrydelse af gasstikledningen, mens kunder, der valgte flaskegas, ikke blev det. Energitilsynet fandt denne praksis urimelig og i strid med princippet om ligebehandling af kunder, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.
Forsyningsvirksomhederne anførte, at Energitilsynet havde misforstået tekniske og installationsmæssige forhold. De henviste til en tidligere afgørelse fra Energiklagenævnet af 22. juli 2002, som stadfæstede deres ret til at fastsætte en takst for afbrydelse ved endeligt leveringsophør baseret på et gennemsnit af omkostningerne. De fremhævede, at et skift mellem gasarter (bygas, naturgas, F-gas) ikke betragtes som et ophør af leveringsforholdet. Alle ydelser betales, idet omkostninger for fortsættende kunder indregnes i løbende forbrugstakster, mens omkostninger ved permanent afbrydelse indregnes i en særskilt takst for endeligt leveringsophør. En fast takst sikrer gennemsigtighed og ligebehandling for alle kunder, uanset de faktiske omkostninger ved den enkelte afbrydelse, og undgår et "lottospil" for kunderne. De oplyste, at de samlede omkostninger til opgravning og sikring af det afbrudte hoved- og stikledningsnet for de 17 ejendomme udgjorde 38.084 kr. ekskl. moms, svarende til ca. 2.240 kr. ekskl. moms pr. ejendom.
Energitilsynet fastholdt, at selvom de ikke bestred Forsyningsvirksomhedernes ret til at fastsætte en gennemsnitlig takst for afbrydelse ved endeligt leveringsophør, fandt de det urimeligt at opkræve denne takst fra kunder, der ikke ønskede at overgå til flaskegas, når Forsyningsvirksomhederne selv havde valgt at afbryde leverancen af rørført bygas til hele området. De mente, at dette udgjorde en forskelsbehandling af kunderne inden for det pågældende forsyningsområde. Energitilsynet anså desuden omlægningen til flaskegas som en utidssvarende løsning og mente, at forbrugerne burde have mulighed for at fravælge den flaskebaserede gasleverance uden omkostninger.
Energiklagenævnet havde i sin afgørelse af 22. juli 2002 fastslået, at Forsyningsvirksomheden havde ret til at fastsætte en takst for leveringsophør/afbrydelse baseret på gennemsnitlige omkostninger. Dog bemærkede nævnet dengang, at de daværende leveringsbestemmelser foreskrev betaling "efter regning" for stikledningsafbrydelse, og at den faste takst derfor ikke var hjemlet. Som en konsekvens heraf blev leveringsbetingelserne revideret i oktober 2002 (med virkning fra 1. januar 2004), så de nu eksplicit angiver, at ejeren betaler for stikafbrydelsen i henhold til den fastsatte takst, uanset hvem der er årsag til ophøret af ledningsbåren gas. Det blev også fremhævet, at gasledninger af sikkerhedsmæssige årsager bør afproppes og afskæres, når de ikke benyttes, jf. .
Energiklagenævnet ændrede Energitilsynets afgørelse af 14. oktober 2003.
Nævnet fandt, at det ikke var urimeligt efter Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, at opkræve den normale takst for afbrydelse af gasstikledningen. Energiklagenævnet lagde vægt på, at Forsyningsvirksomhedernes gældende leveringsbetingelser, som er anmeldt til Energitilsynet, giver ret til at opkræve betaling for afbrydelse af stikledningen, uanset hvem der er årsag til, at leverancen af ledningsbåren gas ophører. Da taksten er fastsat som en gennemsnitsberegning af omkostningerne, skal ophørende kunder betale denne takst, uanset om de faktisk afholdte omkostninger måtte være større eller mindre. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige grunde, der gjorde det rimeligt at fravige dette synspunkt i den foreliggende sag. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort fire principielle sager om ulovlige rykkergebyrer, dyre tilslutningsbidrag og grænsen mellem private aftaler og erhvervsaftaler.

Sagen omhandler en klage fra Aalborg Kommune, Gasforsyningen, over Energitilsynets afgørelse vedrørende betaling for afbrydelse af bygasstikledninger. Energitilsynet havde fundet, at en kunde uanset en af Aalborg Byråd fastsat enhedstakst på 6.000 kr. for stikafbrydelser måtte være berettiget til selv at indhente tilbud på afskæring af et gasstik.
Energitilsynet mente, at prisen for afskæring af gasstik var urimelig høj, især da tilslutning til gasnettet var gratis. De henviste til, at en kunde burde kunne udføre gravearbejdet selv og engagere en faglært til resten. Tilsynet fandt, at der ikke med rimelighed kunne opkræves afgifter, der var resultat af et unødigt højt omkostningsniveau, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 5, jf. . De anerkendte, at Aalborg Kommune af sikkerhedsmæssige årsager var berettiget til at forlange gasforsyningen afbrudt i henhold til Gasreglementet. Energitilsynet henviste også til en kendelse fra Monopolankenævnet af 13. juni 1991, som fastslog, at en gasforsyningsvirksomhed var berettiget til at kræve betaling for de faktisk afholdte udgifter ved afskæring af stikket.
En forbruger har fået medhold i, at han havde krav på gebyrfri frakobling af gasforsyningen, selvom han ikke havde afkrydset et specifikt felt i selskabets opsigelsesformular.
Ny sag om udtrædelsesgodtgørelse - Betingelserne for udtrædelsesgodtgørelse var ikke opfyldt
Aalborg Kommune, Gasforsyningen, klagede over afgørelsen og anførte, at Monopolankenævnets kendelse ikke tog stilling til gyldigheden af en korrekt beregnet og anmeldt takst. De fremhævede, at taksten på 6.000 kr. ekskl. moms var fastsat som et gennemsnit af de faktiske marginale omkostninger ved afbrydelse af gasstikledninger i løbet af et år. Disse omkostninger varierede betydeligt, fra få hundrede kroner i forbindelse med renoveringsarbejder til op mod 25.000 kr. i tætbebyggede områder. Jord- og belægningsarbejdet, som udgjorde 86% af omkostningerne, blev udliciteret hvert andet år i offentlig licitation for at sikre omkostningseffektive priser.
Gasforsyningen argumenterede for fordelene ved en fast takst:
De advarede om, at Energitilsynets afgørelse ville medføre, at alle afbrydelser under gennemsnittet ville blive afregnet individuelt, hvilket ville skabe en opadgående spiral for gennemsnitsprisen. Endvidere påpegede de, at en for billig afbrydelse ville være et dårligt miljømæssigt signal, da bygasforsyning er en miljøvenlig energiform, og henviste til Varmeforsyningslovens § 1 om lovens formål om samfundsøkonomisk og miljøvenlig energianvendelse. De kritiserede også, at Energitilsynets afgørelse var truffet uden den i Varmeforsyningsloven § 21 forudsatte forhandling.
Energitilsynet fastholdt, at takster skulle afspejle omkostningerne hos de mest effektive forsyningsvirksomheder og indeholde et incitament til effektivitet. De mente, at administrative omkostninger direkte forbundet med afskæring af gasstik burde indregnes i taksterne. Tilsynet fremhævede, at en ordning, hvor kunden kunne vælge et alternativt tilbud, tvang forsyningen til størst mulig effektivitet, hvilket var en fordel for samtlige forbrugere. De afviste, at miljøhensyn skulle prioriteres frem for kravet om omkostningseffektivitet i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 5.
Aalborg Kommune, Gasforsyningen, er omfattet af Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, 1). Ifølge Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1 skal tariffer og andre betingelser anmeldes til Energitilsynet. Nærmere regler om anmeldelse er fastsat i Bekendtgørelse om anmeldelsespligt § 2.
Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhedernes leveringsbestemmelser af 6. januar 1999 (anmeldt 18. december 1998) fastslog i punkt 4.12 og 19.7, at afbrydelse af stikledningen skulle ske ved hovedledningen, og at ejeren betalte de udgifter, der var forbundet hermed, herunder gravearbejde, efter regning. Dette stod i kontrast til punkt 19.6 om nedtagning af målerudstyr, hvor kunden betalte i henhold til den fastsatte takst. Punkt 12.1, der omhandler takster, henviste ikke til punkt 4.12 og 19.7. Den fastsatte takst på 6.000 kr. for afbrydelse af gasstik trådte i kraft pr. 1. januar 2000 og var anmeldt til Energitilsynet.

Sagen omhandler en tvist om betaling af et tilslutningsbidrag på 15.000 kr. for etablering af en stikledning til naturga...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer (klager) over Energitilsynets afgørelse af 18. august 2009. Energitilsynet ...
Læs mere