Klage over opkrævning af tariferet byggemodningsbidrag

Sagen omhandler en tvist mellem Ejendomsselskabet af 05.03.2003 ApS (ejendomsselskabet) og Energitilsynet vedrørende Energigruppen Jylland Varme A/S's (fjernvarmeforsyningen) opkrævning af et tariferet byggemodningsbidrag. Ejendomsselskabet klagede over Energitilsynets afgørelse af 30. januar 2006, som stadfæstede fjernvarmeforsyningens opkrævning på 52.930 kr. (ekskl. moms) for etablering af en 104 meter lang ledning til 17 ejerlejligheder.

Ejendomsselskabet erhvervede grunden i 2004, som var en del af et område udstykket af Herning Kommune i 1994. Fjernvarmeforsyningen anmeldte det tariferede byggemodningsbidrag til Energitilsynet den 1. januar 2005, og opkrævningen skete i forbindelse med byggeriet af ejerlejlighederne i 2005.

Ejendomsselskabets anbringender

Ejendomsselskabet gjorde gældende, at byggemodningsbidraget burde være opkrævet hos kommunen i 1994 i forbindelse med udstykningen, da fjernvarmeforsyningens hovedledning allerede gik forbi grunden. De anførte også, at byggemodningsbidraget ikke var anmeldt til Energitilsynet, og at det maksimale beløb, der kunne opkræves, var 10.000 kr. (10 kr. pr. m² á max. 1.000 m²).

Fjernvarmeforsyningens anbringender

Fjernvarmeforsyningen fastholdt, at de var berettiget til at opkræve bidraget i 2005, da den fjernvarmemæssige byggemodning først skete ved grundens bebyggelse. De oplyste, at de anlagde en ny 104 meter hoved- og fordelingsledning (ekskl. stikledninger) og havde anmeldt byggemodningsbidraget til Energitilsynet den 1. januar 2005. Desuden henviste de til, at deres leveringsbestemmelser åbnede mulighed for opkrævning af tilslutnings- og byggemodningsbidrag.

Energitilsynets vurdering

Energitilsynet vurderede, at byggemodning i form af fjernvarmetilslutning sker i forbindelse med grundens bebyggelse, ikke dens erhvervelse. De fandt, at fjernvarmeforsyningens opkrævning af byggemodningsbidraget hos bygherren ikke var urimelig, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4. Tilsynet lagde vægt på, at byggemodningstariffen var anmeldt, og at det tariferede beløb på 10 kr. pr. m² bruttoudstykningsareal var rimeligt, da det lå under de gennemsnitlige faktiske omkostninger og mindskede administrative omkostninger samt øgede gennemsigtigheden. Tilsynet henviste også til Herning Kommunes "Vilkår for køb" fra 1994, som angav, at tilslutningsafgifter for varme ikke var indeholdt i købesummen, men skulle betales direkte til værket ved tilslutning.

Sekretariatet skelnede mellem tre typer tilslutningsbidrag: investeringsbidrag, stikledningsbidrag og byggemodningsbidrag. Byggemodningsbidraget dækker etablering af hovedledninger i det byggemodnede område, og den, der tager initiativ til projektet (bygherren), bør bære den økonomiske risiko. Det blev understreget, at selvom området generelt var udstykket i 1994, skete den fjernvarmemæssige byggemodning for de pågældende ejerlejligheder først i 2005, da ledningsarbejdet blev igangsat i forbindelse med boligernes etablering. Sekretariatet fandt, at det tariferede byggemodningsbidrag, baseret på gennemsnitsomkostninger, ikke var urimeligt, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, og henviste til Energiklagenævnets praksis om gennemsnitsberegninger.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 30. januar 2006.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde til grund, at byggemodning i form af tilslutning af fjernvarme sker i forbindelse med en grunds bebyggelse, hvor der foreligger konkrete planer for ledningsanlæg. På dette tidspunkt kan varmeforsyningen beregne omkostningerne og fastsætte et byggemodningsbidrag til bygherren. Dette er i modsætning til tidspunktet for en udstykning, hvor der ikke foreligger konkrete planer for den fjernvarmemæssige byggemodning.

Energiklagenævnet fandt, at den fjernvarmemæssige byggemodning af ejendomsselskabets grund først skete i 2005 i form af udlægning af hoved- og fordelingsledninger. Derfor kunne bidrag for fjernvarmemæssig byggemodning først opkræves i 2005.

Nævnet bemærkede, at det tariferede byggemodningsbidrag var anmeldt til Energitilsynet den 1. januar 2005, og at fjernvarmeforsyningens leveringsbestemmelser ligeledes var anmeldt. På baggrund af disse oplysninger og Energitilsynets anførte grunde fandt Energiklagenævnet, at det ikke var urimeligt at anvende et tariferet byggemodningsbidrag på 10 kr. pr. m² bruttoudstykningsareal ved opkrævning hos ejendomsselskabet, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.

Retsgrundlag

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om varmeforsyning § 26, stk. 4.