Klage over krav om udtrædelsesgodtgørelse fra Lørslev Fjernvarmeforsyning

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer (klager) over Energitilsynets afgørelse af 18. august 2009. Energitilsynet havde fundet, at Lørslev Fjernvarmeforsyning a.m.b.a.'s (fjernvarmeforsyningen) krav om betaling for klagers udtræden af fjernvarmeforsyningen (udtrædelsesgodtgørelse) ikke var urimeligt i medfør af Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4. Klagerens ejendom var oprindeligt omfattet af en kommunalt vedtaget tilslutningspligt, der blev tinglyst i 1997. Denne tilslutningspligt var gældende, da klager overtog ejendommen. Klagen blev indbragt for Energiklagenævnet den 9. september 2009. Energitilsynet havde henvist spørgsmålet om, hvorvidt fjernvarmeforsyningen konkret opfyldte betingelserne for at opkræve en andel af anlægsudgifterne, til Ankenævnet på Energiområdet. Sagen for Energiklagenævnet drejede sig derfor om rimeligheden af kravet om betaling og spørgsmålet om kompetencefordeling mellem nævnene.

Baggrund for udtrædelse

Klager ønskede at nedrive den eksisterende ejendom og opføre en lavenergibygning. Hjørring Kommune meddelte dispensation fra tilslutningspligten i forbindelse med byggetilladelser til lavenergibygninger, forudsat at ansøgeren ønskede en anden opvarmningsform end fjernvarme, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3. Forsyningen til klagers ejendom blev afbrudt den 21. april 2009. Klager henvendte sig herefter til Energitilsynet for at afklare, om fjernvarmeforsyningen kunne opkræve betaling for udtræden, herunder for fortsat hæftelse for anlægsarbejder.

Klagerens og fjernvarmeforsyningens synspunkter

Klager argumenterede for, at betingelserne for at rejse krav om udtrædelsesgodtgørelse ikke var opfyldt, idet fjernvarmeforsyningen angiveligt var økonomisk veldrevet og under løbende udbygning. Klager henviste til salg af parcelhusgrunde i Lørslev, hvor ny bebyggelse skulle tilsluttes fjernvarmeforsyningen, samt værkets positive regnskabsresultat.

Fjernvarmeforsyningen fastholdt, at klager skulle betale udtrædelsesgodtgørelse i henhold til selskabets vedtægter, især § 5, stk. 2, litra a og e. Vedtægterne, som var anmeldt til Energitilsynet og i overensstemmelse med Dansk Fjernvarmes standard, tillod opkrævning af faktiske udgifter ved afbrydelse samt en andel af anlægs- og renoveringsudgifter. Fjernvarmeforsyningen anførte, at der ikke var nye aftagere på vej til at overtage den ledige varme, og at selskabet stadig havde betydelige gældsforpligtelser.

Energitilsynets kompetence

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og forklarede, at spørgsmålet om de konkrete betingelser for udtrædelsesgodtgørelse henhørte under Ankenævnet på Energiområdet. Dette skyldtes en afgrænsning af Energitilsynets kompetence, der trådte i kraft den 1. november 2004 med Lov om elforsyning § 78, stk. 1, 2. pkt., hvorefter Energitilsynet ikke behandler klager vedrørende civilretlige tvister. Lovforarbejderne til denne bestemmelse angiver, at mellemværender vedrørende udmeldelse/udtrædelse af forsyningsvirksomheder skal kunne behandles af et godkendt privat ankenævn.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 18. august 2009.

Gyldighed af vedtægter og rimelighed af krav

Energiklagenævnet vurderede, at fjernvarmeforsyningens vedtægter var gyldigt anmeldt til Energitilsynet i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1. Da vedtægterne fulgte Dansk Fjernvarmes standard og var i overensstemmelse med nævnets tidligere praksis, fandt Energiklagenævnet det ikke urimeligt i medfør af Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, at fjernvarmeforsyningen fremsatte krav om udtrædelsesgodtgørelse, herunder de faktiske omkostninger ved afbrydelse af forsyningen.

Kompetencefordeling mellem nævn

Energiklagenævnet var enig med Energitilsynet i, at vurderingen af, hvorvidt fjernvarmeforsyningen konkret kunne opkræve en andel af anlægsudgifterne, tilhører Ankenævnet på Energiområdet. Dette skyldes, at der er tale om en civilretlig tvist, som falder uden for Energitilsynets kompetenceområde i henhold til Lov om elforsyning § 78, stk. 1, 2. pkt.. Lovforarbejderne til denne bestemmelse understøtter, at sager om udmeldelse/udtrædelse fra forsyningsvirksomheder skal behandles af et godkendt privat ankenævn. Energiklagenævnet bemærkede, at Ankenævnet på Energiområdets afgørelser ikke kan påklages til Energiklagenævnet, og at Energiklagenævnet ikke kan henvise sagen direkte til Ankenævnet på Energiområdet, da sidstnævnte er et privat ankenævn, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2.