Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 10. september 2021. Kommunen havde afgjort, at et projekt om etablering af etageboligbyggeri med tilhørende parkeringskælder på [A1], 8660 Skanderborg, ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. En omboende klagede den 12. oktober 2021 og anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.
Klageren anførte primært, at projektet burde være miljøvurderingspligtigt på grund af dets potentielle miljøpåvirkning fra volumen, placering, landskabelige interesser, nærhed til en § 3-beskyttet sø (da det er omfattet af søbeskyttelseslinjen), dominans, skygge, manglende visualiseringer og indbliksgener. Derudover blev det fremhævet, at der manglede en vurdering af påvirkningen fra støv, støj, vibrationer og grundvandssænkning i etableringsfasen. Klageren mente også, at omlægningen af Skanderupbækken var en del af projektet, som derfor var opdelt, at projektet ikke var i overensstemmelse med lokalplan nr. 1013, og at et senere tillæg til byggetilladelsen ikke var sendt i partshøring.
MFKN havde den 2. juli 2021 ophævet og hjemvist Skanderborg Kommunes tidligere afgørelse for det samme projekt, da kommunens vurdering af indbliksgener ikke var tilstrækkelig. Efterfølgende indsendte bygherren en fornyet VVM-ansøgning med tilpasninger for at minimere miljøpåvirkninger, herunder ændret tagkonstruktion, reduceret bygningshøjde, afskaffelse af tagterrasser, etablering af uigennemsigtigt værn på altaner mod naboer og reduktion af kælderareal.
Skanderborg Kommune vurderede i sin afgørelse af 10. september 2021, at projektet, der omfatter etageboligbyggeri i fem etager med parkeringskælder (72 lejligheder), ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Kommunen lagde til grund, at projektet var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10, litra b om anlægsarbejder i byzoner. Kommunen vurderede, at støj, vibrationer og støv i etableringsfasen ikke ville have væsentlig betydning, da arbejdet ville foregå i dagtimerne og kunne forebygges med vanding. Støvgener kunne desuden reguleres ved påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 42. Grundvandssænkning inden for den etablerede spuns blev vurderet til ikke at påvirke omkringliggende bygninger, da spunsen var tæt. Kommunen fastholdt, at den samlede miljømæssige påvirkning ikke ville være væsentlig, og at et mindre antal personer ville blive særligt berørt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Skanderborg Kommunes afgørelse opsættende virkning. Afgørelsen er truffet efter Miljøvurderingslovens § 53, jf. .
Klage over afgørelser efter miljøvurderingsloven har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. MFKN kan dog bestemme, at en afgørelse ikke må udnyttes, hvis der foreligger en rettidig klage. Vurderingen af, om en klage bør tillægges opsættende virkning, beror primært på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overskridelse af loven, og om der er risiko for uoprettelig skade. Dette er i overensstemmelse med principperne i Planlovens § 60, stk. 8, som videreføres på miljøvurderingslovens område.
MFKN fandt, at der i den aktuelle sag ikke var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Klageren havde ikke gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af Miljøvurderingsloven eller øvrig lovgivning, og at der ville ske uoprettelig skade, såfremt klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.
MFKN bemærkede, at det forhold, at en klage ikke tillægges opsættende virkning, ikke begrænser nævnets adgang til senere at ændre eller ophæve screeningsafgørelsen om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. En eventuel udnyttelse af afgørelsen, inden nævnets endelige afgørelse foreligger, sker på bygherrens egen regning og risiko. MFKN vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietKommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
Brøndby Kommune
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 9. januar 2020, hvor kommunen vurderede, at etablering af 478 ungdomsboliger på en ejendom i kommunen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet omfatter opførelse af otte punkthuse med et samlet areal på 17.530 m² til ungdomsboliger med tilhørende faciliteter som parkering og fælles grønt gårdrum. Bebyggelsen er planlagt i et område for blandet bolig og erhverv, som ikke rummer særlige naturinteresser, og højden er i overensstemmelse med lokalplan 270.
Kommunen lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10b, vedrørende anlægsarbejder i byzoner. På baggrund af en screening vurderede kommunen, at projektet ikke ville medføre væsentlig indvirkning på miljøet, og at en miljøkonsekvensvurdering derfor ikke var påkrævet. Kommunen henviste til, at forskrift for bygge- og anlægsarbejder i Lyngby-Taarbæk Kommune skulle følges under anlægsarbejdet, og at lokalplanen stillede krav til støjberegninger for at sikre, at omkringliggende erhvervsaktiviteter ikke påvirkede lokalplanområdet mere end Miljøstyrelsens støjvejledninger tillader.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
En omboende klagede den 2. april 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte primært, at afgørelsen ikke var truffet på et oplyst grundlag, at anlægsarbejdet ikke overholdt fastsatte forskrifter for støj, og at ansøgningen henviste til ophævede bekendtgørelser og en uhjemlet forskrift. Specifikt blev det nævnt, at bygherren havde henvist til en forskrift udstedt på baggrund af Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, som var afløst af en nyere bekendtgørelse. Ligeledes blev det påpeget, at Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner var ophævet på afgørelsestidspunktet, og at en Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 var relevant.
Klageren fremhævede desuden, at støjen fra byggegrunden var til stor gene med målte lydstyrker på 85/86 dB, og at arbejdet ikke overholdt arbejdstidsbestemmelserne. Klageren mente, at kommunen havde ansvaret for at påse dette. Kommunen bemærkede i sit svar, at klageren muligvis ikke var klageberettiget efter Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, da bopælen lå ca. 150 m fra byggeriet, og at klagen var indgivet efter klagefristens udløb.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DNF) over Viborg Kommunes afgørelse af 1. december 2017. K...
Læs mereSagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelse...
Læs mere