Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Solrød Kommune traf den 15. oktober 2021 afgørelse om afslag på overskridelse af byggeretten til opførelse af en swimmingpool på ejendommen [A1], 2680 Solrød Strand. Afslaget skyldtes, at swimmingpoolen var placeret nærmere skel end 2,5 meter.
Kommunen foretog en helhedsvurdering i henhold til Bygningsreglementet § 187 (BR18). Det fremgik af afgørelsen, at da swimmingpoolen var demonterbar, var der intet problem i at flytte den, så den overholdt afstanden til naboskel på minimum 2,5 meter, jf. Bygningsreglementet § 179 (BR18).
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 607.1, [F1].
Ejeren af ejendommen klagede den 27. oktober 2021 over afgørelsen. Klageren anførte, at swimmingpoolen ikke er en fast bygningsdel, da den er demonterbar og kan nedtages. Klageren mente desuden, at kommunens opfattelse var forkert, idet kommunen ikke skelnede mellem nedgravede og demonterbare swimmingpools, som ifølge klageren ikke kan betegnes som en fast konstruktion.
Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning for at klage til Planklagenævnet, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven.
I den konkrete sag har Solrød Kommune ikke truffet en afgørelse om byggetilladelse, men derimod en afgørelse om afslag på overskridelse af byggeretten til placering af en swimmingpool nærmere skel end 2,5 meter. Kommunen har ikke forholdt sig til lokalplan nr. 607.1 i afgørelsen. På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at kommunen alene havde truffet en afgørelse efter byggelovgivningen.
Spørgsmål efter byggelovgivningen henhører under Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus. Da klagen allerede var sendt til Byggeklageenheden, som er rette klageinstans efter byggelovgivningen, videresendte nævnet ikke disse klagepunkter. Planklagenævnet afviste derfor at behandle klagen.
Nævnet bemærkede, at såfremt kommunen senere træffer afgørelse om, hvorvidt swimmingpoolen er i overensstemmelse med lokalplanen, vil dette kunne påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. . Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Brøndby Kommune
Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, som er omfattet af lokalplan nr. 1005. Afgørelsen blev truffet den 15. april 2020, og ejeren klagede til Planklagenævnet den 12. maj 2020.
Ejendommen er beliggende på A 2, 8300 Odder, og er omfattet af lokalplan nr. 1005, vedtaget den 26. juni 1978. Lokalplanens formål er blandt andet at fastholde bebyggelsens karakter, styre ændringer mod husenes oprindelige udseende, og sikre arealerne nærmest F 1 mod bebyggelse. Lokalplanens § 6.13 fastsætter, at der ikke må opføres bygninger inden for et specifikt område markeret på kortbilag 2, som er forbeholdt haveformål. Udhuset/havepavillonen er placeret inden for dette område, ca. 11 meter fra åen.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Odder Kommune afslog dispensationen med henvisning til, at bevaring af bygningen på den nuværende placering ville stride mod lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 og § 6.13. Kommunen vurderede, at forholdet var i strid med principperne i lokalplanen, og at en dispensation kun lovligt kunne meddeles med en tidsbegrænsning på maksimalt 3 år i henhold til Planloven § 19. Kommunen var dog ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation og udstedte samme dag påbud om fysisk lovliggørelse af udhuset/havepavillonen.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse manglede en begrundelse, og at tolkningen af formålsbestemmelsen til at omfatte et 20-meters bælte langs åen var urimelig og uden sammenlignelige forhold. Klageren mente desuden, at afvisningen stred mod områdets oprindelige karakter med redskabskure og havepavilloner nær åen, og dermed mod lokalplanens bevarende formål. Klageren fremhævede, at udhuset er lille (knap 4 m²), opført i naturmaterialer med et organisk udtryk, og med sin funktion som lysthus bidrager til at bevare områdets karakter fra før lokalplanens tid. Klageren foreslog, at vandløbsdirektivlinjen (8 meter) kunne anvendes som grænse.
Kommunen fastholdt, at der var tale om en overskridelse af lokalplanens formålsbestemmelser og dermed et princip for planen, hvilket kun lovligt kunne dispenseres fra i en periode på maksimalt 3 år. Kommunen var ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation eller at udarbejde en ny lokalplan for området.
Kolding Kommune traf den 18. juni 2019 afgørelse om, at opførelse af et sommerhus på ejendommen A 1, 6094 Hejls, var i o...
Læs mereKerteminde Kommune traf den 26. november 2020 afgørelse om, at en varmepumpe på ejendommen [A1], 5330 Munkebo, var i ove...
Læs mere