Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om virksomhedskarantæne, der blev pålagt en fødevarevirksomhed af Fødevarestyrelsen. Afgørelsen er truffet i henhold til Fødevarelovens § 52 b, stk. 1 og Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.
Ved et kontrolbesøg den 15. november 2021 konstaterede Fødevarestyrelsen alvorlige mangler hos virksomheden. Disse omfattede tydelig manglende rengøring af lokaler, inventar og udstyr, utilstrækkelig beskyttelse af fødevarer mod kontaminering, manglende vedligeholdelse af inventar og udstyr samt utilgængelighed af en håndvask. Kontrolrapporten resulterede i et bødeforlæg, politianmeldelse og karantæne.
Den 30. november 2021 nedlagde Fødevarestyrelsen et skriftligt forbud mod fortsat drift af virksomheden i to måneder, gældende fra den 1. december 2021 til den 31. januar 2022. Begrundelsen for karantænen var ikke kun de seneste konstateringer, men også virksomhedens historik med dårlig regelefterlevelse over en længere periode. Virksomheden havde været kategoriseret som en virksomhed med dårlig regelefterlevelse i minimum 12 måneder forud for den seneste overtrædelse.
Fødevarestyrelsen lagde vægt på en omfattende historik af overtrædelser, der inkluderede:
Styrelsen vurderede, at tidligere sanktioner ikke havde været tilstrækkelige til at opnå varig forbedring af forholdene.
Virksomheden påklagede afgørelsen den 1. december 2021. Klager anførte, at afgørelsen blev modtaget mindre end 20 timer før karantænen trådte i kraft, hvilket ikke gav tilstrækkelig tid til at aflyse selskaber, undgå indkøb og afvikle medarbejdere. Klager fremhævede, at der var taget ansvar og iværksat tiltag, herunder brug af et eksternt rengøringsfirma og en fødevarekonsulent, som havde fundet restauranten i overensstemmelse med hygiejnekrav. Klager mente derfor, at karantænen ikke var nødvendig af hensyn til fødevaresikkerheden, og at der ikke burde lægges vægt på kontrolhistorikken, men derimod de nye tiltag.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at karantænen var baseret på en konkret vurdering af den samlede mængde og varighed af overtrædelser over de seneste to til tre år. Styrelsen bemærkede, at virksomheden siden den 27. juni 2019 havde været kategoriseret med dårlig regelefterlevelse og kun havde haft tre kontrolbesøg uden anmærkninger, som dog var målrettede opfølgende kontroller. Styrelsen understregede, at virksomhedskarantæne er et virkemiddel mod virksomheder med dårlig regelefterlevelse, hvor mindre indgribende sanktioner har været forgæves. Karantænen fungerer både som en bagudrettet sanktion og en præventiv indsats. Styrelsen oplyste, at virksomheden var informeret om den påtænkte afgørelse via en agterskrivelse den 24. november 2021, og at de iværksatte tiltag efter agterskrivelsen ikke ændrede vurderingen, da de ikke var iværksat af egen drift og ikke garanterede varig overholdelse. Styrelsen fastholdt, at forbuddet som udgangspunkt har virkning fra meddelelsesdatoen, og at økonomiske hensyn ikke kan føre til udskydelse af karantænen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 30. november 2021 om forbud mod fortsat drift af virksomheden i to måneder (virksomhedskarantæne). Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens forbud mod fortsat drift var en nødvendig og korrekt foranstaltning i henhold til Fødevarelovens § 52 b, stk. 1. Denne bestemmelse giver mulighed for at forbyde fortsat drift i op til seks måneder, hvis en fødevarevirksomhed gentagne gange overtræder fødevarelovgivningen på en måde, der indikerer en nærliggende risiko for fortsatte overtrædelser. Forbuddet har som udgangspunkt virkning fra det tidspunkt, det meddeles virksomheden.
Nævnet henviste til forarbejderne til lov om ændring af fødevareloven, som fastslår, at virksomhedskarantæne er et administrativt virkemiddel, der skal forhindre nye potentielle overtrædelser. Det er en midlertidig foranstaltning, der fungerer som et økonomisk incitament for virksomheden til generelt og varigt at overholde fødevarelovgivningen. Anvendelsen af karantæne er berettiget, når en virksomhed over en længere periode gentagne gange har fået anmærkninger for overtrædelser og ikke har vist sig i stand til eller villig til at overholde reglerne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde vægt på følgende forhold:
Nævnet vurderede, at betingelserne for at meddele virksomhedskarantæne i Fødevarelovens § 52 b, stk. 1 var opfyldt, da virksomheden gentagne gange havde overtrådt fødevarelovgivningen på en måde, der medførte en nærliggende risiko for fortsatte overtrædelser. Nævnet fandt, at virksomhedskarantænen var i overensstemmelse med formålet og parametrene for sanktionsmuligheden i lovens forarbejder, og at virksomhedens kontrolhistorik skulle indgå i vurderingen.
Nævnet vurderede, at de tiltag, virksomheden havde iværksat (rengøring, vedligeholdelse og konsulentbistand), først var sket efter modtagelse af Fødevarestyrelsens agterskrivelse af 24. november 2021. På baggrund af virksomhedens historik kunne det ikke afvises, at disse tiltag alene var kortvarige for at afværge de økonomiske konsekvenser af karantænen. Nævnet fastholdt, at det fortsat var i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og formål at meddele virksomhedskarantæne, selvom tiltagene var iværksat inden afgørelsens meddelelse. Nævnet lagde vægt på, at karantænen skal give et økonomisk incitament til varig regeloverholdelse, og at virksomheden gentagne gange over en længere periode havde overtrådt fødevarelovgivningen uden at rette op på forholdene. Endvidere fandt nævnet, at styrelsen ikke skulle udskyde begyndelsen af virksomhedskarantænen med henvisning til økonomiske besparelser for klager, da karantænen som udgangspunkt begynder fra afgørelsens meddelelse i medfør af Fødevarelovens § 52 b, stk. 1.
Manglende vedligeholdelse af skærebræt og bordplader er sjældent til direkte fare for fødevaresikkerheden. Alligevel kunne hver tredje af de professionelle køkkener med fordel trænge til vedligeholdelse, viser resultaterne fra den største kontrolkampagne i 2025.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage fra [virksomhed1] vedrørende Fødevarestyrelsens indskærpelser af 2. maj 2017 om håndtering af fødevarer og vedligeholdelse, da klagefristen er overskredet.
Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport for 2023 viser et fald i sanktioner hos både kvæg- og grisebesætninger, men niveauet er fortsat udfordret.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed i Hillerød Kommune vedrørende en indskærpelse fra Fø...
Læs mereSagen omhandler en fødevarevirksomheds klage over tre indskærpelser, som Fødevarestyrelsen udstedte efter et kontrolbesø...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
