Planklagenævnets afgørelse om solcelleanlæg ved Birkende ophævet grundet manglende miljøvurdering og uoverensstemmelse med kommuneplan

Planklagenævnet traf den 29. juni 2021 en afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 54 og lokalplan nr. 310, Solcelleanlæg ved Birkende (screeningsafgørelse), samt den endelige vedtagelse af planerne. Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen. Planklagenævnet har nu genoptaget sagen for en fornyet vurdering. Sagen omhandler et planområde på ca. 28 ha i landzone, der består af to markarealer adskilt af et Natura 2000-område. Planerne muliggør opførelse af solcelleanlæg med tilhørende tekniske installationer, og kommuneplantillægget fastlægger nye rammebestemmelser, der udlægger områdets anvendelse til tekniske anlæg i form af solcelleanlæg. Solcellepanelerne må etableres i en højde af maks. 3,0 m, og teknikbygninger i en højde af maks. 3,0 m, mens øvrigt koblingsudstyr kan have en højde på maks. 5,0 m over terræn.

Baggrund for genoptagelsesanmodningen

Klagerens anmodning om genoptagelse skyldtes, at Planklagenævnet i en lignende sag (vedrørende et solcelleanlæg ved Skovsbo) havde præciseret sin fortolkning af udtrykket ”mindre område på lokalt plan” i Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1. Tidligere havde nævnet forstået dette udtryk som et område, der blot var mindre end kommunens samlede areal. Den nye fortolkning, baseret på EU-domstolens sag C-444/15 (Associazione Italia Nostra Onlus), fastslår, at der skal foretages en konkret vurdering af, om planen omfatter et område af begrænset størrelse set i forhold til kommunens størrelse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at området blot er mindre end kommunens samlede areal. Klageren anførte, at sagen om solcelleanlægget ved Birkende var identisk med sagen om solcelleanlægget ved Skovsbo, og at der derfor skulle foretages en miljøvurdering af planerne. Klageren anførte desuden, at lokalplanen var i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.

Planklagenævnet har besluttet at genoptage sagen, da nævnet har ændret sin fortolkning af udtrykket ”mindre område på lokalt plan” i Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1. Denne ændring er baseret på en præcisering af EU-domstolens sag C-444/15 (Associazione Italia Nostra Onlus), som nu kræver en konkret vurdering af, om et område er af begrænset størrelse i forhold til kommunens samlede areal, og ikke blot om det er mindre end kommunens areal.

Miljøvurderingspligt

Planklagenævnet vurderer, at opførelse af et solcelleanlæg til fremstilling af elektricitet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 3, litra a, og dermed af Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1. Nævnet finder, at planforslagene for solcelleanlægget ved Birkende, der omfatter et samlet areal på 28 ha, ikke kan anses for et ”mindre område på lokalt plan”. Da der er tale om et hidtil ubebygget landbrugsareal i landzone, er der heller ikke tale om en mindre ændring af eksisterende planlægning. Dette betyder, at der er en obligatorisk pligt til at gennemføre en miljøvurdering af planerne, hvilket ikke er sket. Denne mangel udgør en væsentlig retlig fejl, der medfører ugyldighed af screeningsafgørelsen. Da en miljøvurdering skal gennemføres inden den endelige vedtagelse af planen, jf. Miljøvurderingsloven § 13, ophæves kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplanen tillige.

Overensstemmelse med kommuneplanen

Planklagenævnet har også vurderet lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen. Hele planområdet er i Kerteminde Kommunes kommuneplan 2013-2025 udpeget til store husdyrbrug og særligt værdifuldt landbrugsområde, med en mindre del udpeget som naturbeskyttelsesområde og lavbundsareal. Kommuneplantillæg nr. 54 fastlægger nye rammebestemmelser for et nyt rammeområde (5.T.02) til tekniske anlæg, men indeholder ingen retningslinjer. Nævnet fastslår, at det er en forudsætning for at kunne lokalplanlægge for tekniske anlæg i området, at der i kommuneplanen er fastsat retningslinjer for beliggenheden af sådanne anlæg, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 5. Da der ikke er fastsat sådanne specifikke retningslinjer, finder Planklagenævnet, at lokalplanen er i strid med kommuneplanen. Dette er en væsentlig retlig mangel, som medfører ugyldighed af lokalplanen.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver Kerteminde Kommunes afgørelse af 10. december 2020 om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 310, Solcelleanlæg ved Birkende (screeningsafgørelse). Desuden ophæves lokalplan nr. 310 og kommuneplantillæg nr. 54, Solcelleanlæg ved Birkende. Dette betyder, at screeningsafgørelsen og planerne ikke længere er gældende. Hvis kommunen behandler sagen igen, skal den foretage en miljøvurdering af planerne, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1, jf. Miljøvurderingsloven § 12. Kommunen bør også fastsætte kommuneplanretningslinjer for områdets anvendelse til tekniske anlæg i form af solceller, jf. Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 5.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.