Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om bortfald af tilsagn og udelukkelse fra tilskudsordning ophæves og hjemvises

Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om tilskud til totalrenovering af en basisstald med 72 kalvepladser. Landbrugeren ansøgte den 6. december 2018 om tilsagn om tilskud, som blev meddelt af Landbrugsstyrelsen den 19. februar 2019. Den 28. november 2019 anmodede landbrugeren om udbetaling af hele tilskuddet og erklærede, at de angivne oplysninger var korrekte.

Landbrugsstyrelsen anmodede den 17. maj 2021 om dokumentation for, at projektet ikke var påbegyndt før ansøgningen, og at obligatoriske elementer som fjernelse af gammelt gulv og etablering af ny gulvprofil var gennemført. Klager fremsendte den 11. juni 2021 fakturaer og betalingsdokumentation, som ifølge klager dokumenterede, at kalvehytter opstillet i 2018 ikke havde relation til den aktuelle ansøgning under moderniseringsordningen fra 2018.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen traf den 24. september 2021 afgørelse om afslag på udbetaling af støtte og udelukkelse fra at søge om tilskud på lignende ordninger i resten af 2021 og hele 2022. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at klager havde afgivet urigtige oplysninger om gennemførelsen af de obligatoriske elementer, jf. Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 10, nr. 9 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 1, stk. 1, nr. 6, og stk. 2. Styrelsen mente, at klager havde leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå støtte, og henviste til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 35, stk. 6.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Landbrugeren påklagede afgørelsen den 28. september 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der ikke var afgivet urigtige oplysninger, at Landbrugsstyrelsen ikke havde dokumenteret manglende gennemførelse af obligatoriske elementer, og at sagen, der var overdraget til politiet, burde tilbagekaldes. Klager fremhævede, at kontrolløren havde afsynet de forkerte hytter og ikke havde talt med klageren. Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at klager selv havde fremvist projektet, og at der ikke var dokumentation for de obligatoriske elementer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i henhold til Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet begrænsede sin prøvelse til Landbrugsstyrelsens bedømmelse af klagers erklæringer i betalingsanmodningen.

Vurdering af falsk bevismateriale

Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen ikke havde godtgjort, at klager havde leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå støtte efter Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 35, stk. 6. Nævnet præciserede, at bevismateriale i forordningens forstand omfatter dokumentation som tilbud, fakturaer, betalingsdokumentation eller fotografier, der underbygger afgivne oplysninger. Nævnet skelnede mellem urigtige oplysninger, som kan føre til bortfald af tilsagn efter Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 16, nr. 1, og falsk bevismateriale, der medfører udelukkelse fra støtteordninger.

Klagerens erklæringer

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klagers erklæringer i ansøgningen om udbetaling af tilskud ikke udgjorde bevismateriale i henhold til forordningens artikel 35, stk. 6. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne var afgivet af klager selv og derfor udgjorde selve oplysningen, ikke et bevis for dens korrekthed. Da Landbrugsstyrelsen ikke havde begrundet sin afgørelse i andre forhold, fandt nævnet, at styrelsen ikke havde påvist levering af falsk bevismateriale fra klagers side.

Afgørelse

Nævnet bemærkede, at bortfald af tilsagn og udelukkelse fra støtteordninger er indgribende forvaltningsakter, der kræver sikkerhed for, at de skitserede forhold i hjemmelsgrundlaget er opfyldt. På baggrund heraf ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 24. september 2021 om bortfald af tilsagn, afslag på udbetaling af tilskud og udelukkelse fra at søge om tilskud. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.