Command Palette

Search for a command to run...

Afgørelse om enkeltbetaling for årene 2008-2014 i Frederikshavn

Dato

25. april 2019

Nævn

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Landbrugsstøtte

Tilknyttede dokumenter

Højdepunkt

Ikke medhold i klage over afgørelse om enkeltbetaling for årene 2008 – 2014 i Frederikshavn

Landbrugsstyrelsen traf afgørelse om genoptagelse af tidligere udbetalt enkeltbetalingsstøtte for årene 2008 til 2014 vedrørende markerne 11-7 og 11-9 i Frederikshavn Kommune. Styrelsen vurderede, at der uberettiget var udbetalt støtte til dele af disse marker, da betingelserne for lavskov ikke var opfyldt. Dette medførte et krav om tilbagebetaling af den uretmæssigt udbetalte støtte, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 80, stk. 1 og 2.

Baggrund for Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen begrundede tilbagebetalingskravet med, at arealerne ikke opfyldte kravene til lavskov. Ifølge Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen § 10, stk. 1 skulle lavskov stævnes mindst hvert tiende år, og arealerne skulle anmeldes årligt i Fællesskemaet, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen § 10, stk. 3. Manglende overholdelse af disse forpligtelser sidestilles med en flerårig overtrædelse, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen § 10, stk. 4.

Specifikke forhold for markerne

  • Mark 11-7: Landbrugsstyrelsen anførte, at marken fremstod som rekreativt areal og ikke som lavskov i genoptagelsesperioden (2008-2014). Plantedækket var ikke vokset op som lavskov siden genplantningen i vinteren 2014/2015.
  • Mark 11-9: Styrelsen begrundede underkendelsen af 0,33 ha med, at arealet stod uberørt og ikke var stævnet. Klager havde hverken anmeldt arealet som lavskov eller anmeldt en stævning.

Klagerens anbringender

Klageren, repræsenteret ved en konsulent, påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018. Klageren fastholdt, at markerne 11-7 og 11-9b i perioden 2008 til 2014 havde overholdt støttebetingelserne for lavskov.

  • Mark 11-7: Klageren oplyste, at arealet blev tilplantet i 2007 og afpudset i 2008. Klageren mente, at Landbrugsstyrelsens vurdering baseret på fotos var utilstrækkelig og burde have inkluderet en fysisk besigtigelse. Det blev anført, at marken blev stævnet i 2013 og genplantet i vinteren 2015.
  • Mark 11-9: Klageren oplyste, at arealet blev tilplantet med pil i 2007, og i 2008 blev pilen brakpudset for at fremme nye skud. Klageren henviste til ortofoto fra 2013, der viste stævning af en betydelig del af arealet i østsiden, og at hele arealet var stævnet i november-december 2017, hvilket fremgik af ortofoto 2018.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. oktober 2018 vedrørende enkeltbetaling for årene 2008 til 2014. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålene om støtteberettigelse for lavskovsarealerne, kontrol ved ortofotos og tilbagebetaling, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Støtteberettigelse for lavskovsarealer

Nævnet fandt, at markerne 11-7 og 11-9 ikke var berettiget til støtte efter enkeltbetalingsordningen i perioden 2008 til 2014.

Kontrol ved ortofotos

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at Landbrugsstyrelsen var berettiget til at træffe afgørelse om støtteberettigelse baseret på ortofotos alene, medmindre analysen af fotos ikke muliggjorde kontrol af oplysningerne i ansøgningen. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 35, stk. 1, og EU-Domstolens praksis (sag C-485/12). Nævnet fandt derfor, at Landbrugsstyrelsen kunne træffe afgørelse uden fysisk kontrol af arealerne.

Tilbagebetaling

Nævnet fandt, at klageren skulle tilbagebetale de uretmæssigt udbetalte beløb for markerne 11-7 og 11-9 for årene 2008-2014. Dette skyldtes, at støttebetingelserne for lavskov ikke var opfyldt, hvilket gjorde udbetalingen uretmæssig i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1122/2009 artikel 80, stk. 1.

Lignende afgørelser