Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Landbrugsstyrelsen foretog den 8. oktober 2020 en autorisationskontrol af klagers bedrift, der havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. Ved kontrollen blev det konstateret, at størstedelen af mark 1-0 (ca. 22,4 ha) fremstod med gul og vissen vegetation, hvilket tydede på kemisk ukrudtsbekæmpelse. Derudover blev der observeret ca. 1,50 ha med slået, ubehandlet græs i skovkanten samt fremspiring af spildkorn på to striber i den vestlige del af marken.
Klager oplyste under kontrollen, at marken var harvet flere gange, og benægtede at have anvendt kemi, men nævnte, at en nabo muligvis havde sprøjtet langs skellet. Klager var dog enig i, at marken fremstod som sprøjtet.
Den 29. september 2021 påbød Landbrugsstyrelsen klager at genomlægge mark 1-0 (nu inkl. mark 1-1), så omlægningsdatoen blev ændret til den 1. november 2020. Påbuddet blev givet i medfør af Økologilovens § 21 og Økologilovens § 22. Styrelsen vurderede, at den visne vegetation ikke alene skyldtes harvning, da den var udbredt over hele marken og ikke kun ved skellet. Styrelsen lagde vægt på kontrollørens observationer og fotodokumentation, der indikerede, at marken var sprøjtet med midler, der ikke er tilladt i økologisk produktion. Dette blev anset for en grov overtrædelse, der nødvendiggjorde genomlægning.
Klager bestred, at der var foretaget kemisk ukrudtsbekæmpelse på hele marken, men medgav, at naboen uden klagers vidende havde sprøjtet en ca. halv meter bred stribe langs ejendommen og vejen. Klager mente, at det gule og visne græs skyldtes gentagne harvninger og den tørre vækstsæson i 2020, som afbrød vandforsyningen til græsset. Klager henviste til DMI’s tørkeindeks for Skanderborg Kommune og anførte, at de visne græsplanter fremstod gyldne, ikke gule som kemisk behandlet græs.
Klager var uenig i, at klager skulle have anerkendt, at hele marken fremstod sprøjtet, og fastholdt kun at have anerkendt sprøjtning langs bygningsparcellen og vejen. Klager oplyste desuden, at harvning langs markkanterne er almindelig praksis for at undgå uønsket græsvækst, og at de grønne striber langs skoven var udlagt af den tidligere ejer og ikke drevet sammen med den øvrige mark. Klager var indforstået med at genomlægge arealet rundt om bygningsparcellen og langs vejen med en halv meter. Klager anførte desuden, at Landbrugsstyrelsen burde have taget jord- og planteprøver for at påvise, at marken ikke var sprøjtet.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin vurdering af, at hele marken var sprøjtet, og bemærkede, at der var mange visne planter i hjørnet af marken, som ikke kunne forklares med naboens praksis. Styrelsen anførte, at der ikke var tvivl om, at marken var sprøjtet, baseret på kontrollørens erfaring og udtalelser fra fagpersonale. Styrelsen lagde vægt på, at den øvrige vegetation fremstod meget grøn, herunder striben med spildkorn, som styrelsen vurderede kun var et par uger gamle og derfor også ville have været påvirket af tørvejr, hvis dette var årsagen til den visne vegetation. Styrelsen vurderede, at manglende grønne planter uden for denne stribe var tegn på kemisk ukrudtsbekæmpelse.
Styrelsen påpegede, at fotodokumentationen viste gult græs, der var vissent på en ensartet måde, hvilket er typisk for kemisk behandling. Styrelsen mente, at tørvejr efter harvning ikke ville udtørre græs på denne måde, da planter i så fald forventes at være lidt grønne i bunden og mere gule/brune i toppen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 29. september 2021 om påbud om genomlægning af mark under omlægning til økologi. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens faglige vurdering af, at der var foretaget kemisk ukrudtsbekæmpelse i strid med økologireglerne på marken som helhed.
Nævnet henviste til Økologilovens § 22, der giver ministeren mulighed for at påbyde fornyet omlægning ved overtrædelse af regler fastsat i medfør af loven eller EU-forordninger. Det følger af Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 10, stk. 2, at produktionen fra omlægningens start skal tilrettelægges efter økologiloven, bekendtgørelsen og Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008. Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 5, stk. 1, må kun produkter omhandlet i bilag II anvendes i økologisk produktion, hvis planter ikke kan beskyttes passende mod skadegørere og sygdomme gennem foranstaltninger som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 12, stk. 1, litra a-c og litra g.
Nævnet lagde vægt på, at sprøjtet græs får en gulbrun farve, i modsætning til vissent græs, der bliver mere hvidgult. Fotodokumentationen viste tydelig forskel på det vissent hvidgule græs og det sprøjtede gulbrune græs ved skellet. Selvom nævnet ikke kunne vurdere farven på de store markarealer, fandt det usandsynligt, at der kun var sprøjtet i kanten.
Nævnet vurderede desuden, at der burde være fremspiret spildkorn eller ukrudtsplanter på en større del af marken, hvis den ikke var sprøjtet, især da klager oplyste, at marken sidst var harvet to til tre uger før kontrolbesøget. Nævnet mente, at der trods tørkeperioden havde været tilstrækkeligt vand til, at spildkornene kunne fremspire, og at den manglende fremspiring på den øvrige del af marken ikke kunne skyldes harvning med en Kelly-harve. Nævnet bemærkede, at stub efter høstet vinterhvede stadig stod på marken, men næsten ikke var synlig på nyharvede fotos langs landevejen og ejendommen. På denne baggrund fandt nævnet det overvejende sandsynligt, at hele marken var blevet sprøjtet, og at striben med fremspirede spildkorn skyldtes manglende sprøjtning her. Nævnet konkluderede derfor, at marken ikke var drevet i overensstemmelse med økologireglerne, og at Landbrugsstyrelsen korrekt havde påbudt fornyet omlægning.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.


Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om delvist afslag på økologisk arealtilskud. Klagen vedrører mark 14-0, som ifølge klager tidligere har været en grusgrav, men nu drives som en del af en økologisk ejendom.
Nævnet stadfæstede Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse, da marken ikke ansås for at være landbrugsareal i den relevante tilsagnsperiode, jf. bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 8, nr. 4.
FN udtrykker alvorlig bekymring over meldinger om sprøjtning med giftige ukrudtsmidler i Libanon og tiltagende fordrivelse af palæstinensere på Vestbredden.
Aftalepartierne bag sprøjtemiddelstrategien forstærker den målrettede kontrol af landbrugets sprøjtejournaler og nedsætter en ny taskforce til at styrke reglerne på området.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Svendborg Kommunes påbud om retablering af en mose på en ejendom, hv...
Læs mere
Sagen omhandler Landbrugsstyrelsens tilbagekaldelse af en økologiautorisation for en bedrift i Gribskov Kommune, efter e...
Læs mere