Klage over nedsættelse af grundbetaling og grøn støtte – Ikke medhold

En landbruger ansøgte i 2019 om grundbetaling og grøn støtte. Landbrugsstyrelsen foretog en fysisk kontrol den 4. juli 2019 og konstaterede, at kravene til miljøfokusområder (MFO) ikke var opfyldt, og at afgrødekoder for flere marker var anmeldt forkert. Specifikt blev markerne 15-0 og 15-1, anmeldt som MFO-brak med forårsslåning, underkendt, da de var slået i forbudsperioden (1. maj til 31. juli), og plantemateriale var fjernet. Mark 8-0, anmeldt som vårhavre, blev konstateret som vårbyg, hvilket medførte, at kravet om flere afgrødekategorier ikke var overholdt.

Landbrugsstyrelsen traf den 2. marts 2020 afgørelse om nedsættelse af grundbetaling og grøn støtte. Nedsættelsen skyldtes arealafvigelser, manglende overholdelse af aktivitetskrav for permanent græs (mark 16-0) og manglende opfyldelse af de grønne krav, herunder MFO-kravet og kravet om afgrødediversificering. Styrelsen henviste til forordning (EU) nr. 640/2014 og forordning (EU) nr. 2016/1393 vedrørende arealafvigelser og til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 39, stk. 1, nr. 3 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 17, stk. 1 for MFO-kravene.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 4. marts 2020. Klager anførte, at afslåningen af MFO-brakmarkerne 15-0 og 15-1 var sket selektivt for at bekæmpe uønskede plantearter som pastinak, tidsler og brændenælder, hvilket er tilladt efter Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 18, stk. 1, nr. 2. Klager bestred Landbrugsstyrelsens begrundelse for underkendelsen og mente, at afgørelsen ikke levede op til forvaltningslovens krav om begrundelse. Desuden anførte klager, at påstanden om produktionsmæssig anvendelse af arealet ikke havde været omfattet af partshøringen, hvilket var en alvorlig mangel i forhold til Forvaltningsloven § 19.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at brakmarkerne 15-0 og 15-1 blev omdøbt, dels på grund af afslåning i forbudsperioden, dels fordi plantematerialet var fjernet og mistænkt for at være anvendt produktionsmæssigt. Styrelsen understregede, at selektiv slåning kun tillader fjernelse af de dele af marken, der faktisk fremstår med uønskede plantearter, og at bevisbyrden for forekomst af uønskede planter påhviler klager. Styrelsen erkendte, at begrundelsen om 'produktionsmæssig anvendelse' først fremkom sent i forløbet, men mente, at afslåning i forbudsperioden i sig selv var tilstrækkelig grund til at underkende brakmarken. Styrelsen afviste, at der var introduceret nye informationer i klagesagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede klagen og fokuserede på forvaltningslovens begrundelseskrav og partshøringspligt samt overholdelse af kravene for miljømæssige fokusområder.

Begrundelseskrav for afgrødediversificering

MFKN fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse indeholdt en ukorrekt begrundelse for sanktionen for afgrødediversificering, idet der var en misvisende opgørelse af vårbygarealet. Nævnet vurderede dog, at fejlen ikke var konkret væsentlig for sagen, da den ikke påvirkede klagers forståelse af afgørelsen, og den korrekte værdi var anvendt i beregningen af sanktionens størrelse.

Begrundelseskrav for MFO-underkendelse

MFKN fandt, at Landbrugsstyrelsens begrundelse for at underkende markerne 15-0 og 15-1 som miljømæssige fokusområder ikke overholdt forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Begrundelsen var mangelfuld, da den alene angik tilstanden på det ikke-slåede areal. Nævnet vurderede dog, at denne begrundelsesfejl heller ikke var konkret væsentlig, da afgørelsens resultat ikke var påvirket, og klager var bekendt med de faktiske forhold, der lå til grund for underkendelsen.

Partshøringspligt

MFKN fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Klager var bekendt med, at styrelsen ændrede afgrødekoden på grund af slåning i forbudsperioden og kontrollørens observationer, hvilket udgjorde grundlaget for afgørelsen.

Overholdelse af MFO-krav

MFKN fandt, at mark 15-1 og dele af mark 15-0 ikke levede op til kravene for miljømæssige fokusområder. Nævnet lagde til grund, at forårsslåning ikke var foretaget i den tilladte periode (1. april til 30. april), som anmeldt. Desuden vurderede nævnet, at betingelserne for selektiv slåning i forbudsperioden (1. maj til 31. juli) ikke var overholdt, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 18, stk. 1, nr. 2. Dette skyldtes, at plantedækket var fuldstændigt afslået, og kontrolløren ikke fandt plantemateriale af uønskede plantearter. Fjernelse af plantemateriale er ikke tilladt, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 18, stk. 2 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 17, stk. 2. Derfor var aktivitetskravene for braklagte arealer ikke overholdt, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 17 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 18, og arealerne levede ikke op til MFO-kravene, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 39, stk. 1, nr. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af grundbetaling og grøn støtte for 2019.