Forslag til Lov om ændring af økologiloven (Justering af regler vedrørende økologiforordningen, sanktionsskærpelse, indhentning af oplysninger fra andre myndigheder med henblik på udarbejdelse af bedre risikovurdering m.v.)

Styrket kontrol og risikovurdering

For at gøre kontrollen med økologiske virksomheder mere effektiv og målrettet, indføres en ny bestemmelse:

• Ny § 17 a - Samkøring af oplysninger: Der gives hjemmel til, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan indhente og samkøre oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Formålet er at udarbejde bedre risikovurderinger og dermed målrette kontrolindsatsen mod de områder, hvor risikoen for snyd er størst.
• Eksempler på data: Der kan indhentes oplysninger fra bl.a.:
  • Fødevarestyrelsens veterinærmedicinregister (VetStat).
  • Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) for at afdække komplekse selskabskonstruktioner.
  • Naturstyrelsen om forpagtningsaftaler.
  • Kontrolresultater vedrørende dyrevelfærd.

Skærpede sanktioner og administrative beføjelser

Lovforslaget sigter mod at gøre sanktioner mere effektive og afskrækkende.

• Skærpet bødeniveau: Der lægges op til en væsentlig skærpelse af bøderne for overtrædelser af reglerne om økologisk produktion.
• Justering af straffebestemmelser (§ 24): Straffebestemmelserne justeres som konsekvens af de øvrige lovændringer. Det bliver bl.a. strafbart at undlade at efterkomme beslutninger truffet i medfør af lovens § 13, stk. 1, og afgørelser truffet efter § 21.
• Udvidet bemyndigelse (§ 21): Ministerens beføjelser udvides, så der ikke kun kan meddeles påbud og forbud, men også træffes andre afgørelser, f.eks. tilladelser eller dispensationer, som er nødvendige for at administrere EU-forordningen.

Ændring af rådgivningsstruktur

Erfaringerne med Det Økologiske Fødevareråd har vist et behov for en mere dynamisk og fleksibel rådgivningsstruktur.

• Ophævelse af Det Økologiske Fødevareråd: Den faste bestemmelse om Det Økologiske Fødevareråd i § 4 ophæves.
• Nedsættelse af rådgivende udvalg: Ministeren får i stedet bemyndigelse til at nedsætte rådgivende udvalg eller grupper efter behov. Dette skal sikre, at rådgivningen kan tilpasses specifikke og komplekse emner inden for økologisektoren, og at relevante aktører fra hele værdikæden kan inddrages.

Administrative justeringer og ikrafttrædelse

• Digital kommunikation og klageadgang: Bestemmelserne om digital kommunikation (§ 15 a) og klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet (§ 18 a) præciseres, så det tydeligt fremgår, at de også omfatter afgørelser truffet direkte i henhold til EU-retsakter.
• Ikrafttrædelse: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette giver fleksibilitet til at lade loven træde i kraft samtidig med EU-økologiforordningen, hvis anvendelsesdato potentielt kunne blive udskudt. Ministeren kan også sætte dele af loven i kraft på forskellige tidspunkter.
• Overgangsregler: Eksisterende autorisationer forbliver gyldige, indtil de bortfalder eller tilbagekaldes. Gældende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af nye regler.

• Sikre en fair indkomst og langsigtet konkurrenceevne for landbrugere.
• Fremme generationsskifte og gøre erhvervet mere attraktivt.
• Styrke landbrugets bidrag til klima, miljø og biodiversitet.
• Forbedre landbrugets modstandsdygtighed over for kriser og risici.
• Accelerere innovation og digitalisering.

Hovedelementer i Forslaget

Forenkling og Ny Leveringsmodel

For at reducere den administrative byrde foreslås en markant forenkling. De to nuværende landbrugsfonde, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EAGF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EAFRD), integreres i én samlet fond under de nye Nationale og Regionale Partnerskabsplaner (NRP-planer). Dette giver medlemslandene øget fleksibilitet til at designe og implementere indsatser, der passer bedst til lokale forhold.

Målrettet og Degressiv Indkomststøtte (Artikel 6)

Forslaget introducerer en ny model for den arealbaserede indkomststøtte for at sikre en mere retfærdig fordeling. Støtten bliver degressiv, hvilket betyder, at støttesatsen reduceres for større landbrug. Derudover indføres et loft.

Støtten skal i højere grad målrettes de landbrugere, der har mest brug for den, herunder unge landbrugere, kvinder og mindre landbrug.

Grøn Arkitektur: Farm Stewardship (Artikel 3)

Den nuværende krydsoverensstemmelse erstattes af et nyt system kaldet 'Farm Stewardship'. Dette system omfatter en række lovpligtige forvaltningskrav (SMR'er) og beskyttende praksisser, som landbrugere skal overholde for at modtage støtte. Kravene dækker områder som klima, miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og sociale forhold.

Eksempler på krav under Farm Stewardship (Bilag I):

Generationsskifte: Strategi og Startpakke (Artikel 15-16)

For at imødegå den demografiske udfordring i landbruget skal hvert medlemsland udarbejde en strategi for generationsskifte. En central del af dette er en 'startpakke for unge landbrugere', som er en samlet pakke af foranstaltninger, der skal lette etableringen for nye landbrugere. Pakken kan omfatte:

• Etableringsstøtte (op til 300.000 EUR).
• Højere arealbaseret indkomststøtte.
• Investeringsstøtte med højere støtteprocent.
• Adgang til rådgivning, innovation og finansielle instrumenter.

Innovation og Viden (Artikel 19-20)

Forslaget styrker Landbrugets Viden- og Innovationssystem (AKIS) for at sikre, at ny viden og teknologi hurtigere kommer ud til landbrugerne. Der lægges vægt på EIP-AGRI (Det Europæiske Innovationspartnerskab), som fremmer samarbejdsprojekter mellem forskere, rådgivere og landbrugere.

Budgetmæssige Konsekvenser

Forslaget er en del af forhandlingerne om EU's Flerårige Finansielle Ramme (MFF) for 2028-2034. Der lægges op til at øremærke et minimumsbeløb på 293,7 milliarder EUR til indkomststøtte til landbruget for at skabe økonomisk stabilitet og forudsigelighed.