Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Skanderborg Kommune traf den 14. september 2021 afgørelse om, at opførelsen af et etagebyggeri på ejendommen [A2]-[A3], matr.nr. [F1], var i overensstemmelse med lokalplan nr. 1013, Lille Nyhavn. Kommunen fastslog samtidig, at projektet ikke var lokalplanpligtigt. En nabo klagede over denne afgørelse.
Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål:
Nævnet kunne ikke behandle øvrige klagepunkter.
Planklagenævnet ophævede den del af kommunens afgørelse, der vedrørte adgangsforhold til stiforløb mod syd i henhold til lokalplanens § 8, stk. 2, og hjemviste denne del til fornyet behandling. Den resterende del af klagen fik ikke medhold, hvilket betyder, at kommunens afgørelse om lokalplanpligt og overensstemmelse med lokalplanens §§ 5, stk. 9, og 8, stk. 1, samt den øvrige del af § 8, stk. 2, fortsat er gældende.
Ejendommen er beliggende mellem eksisterende bebyggelse langs [A4] og Skanderborg Sø. Området er præget af etagebyggeri til bolig og erhverv i op til 3 etager. Det ansøgte etagebyggeri omfatter tre bygninger med et etageareal på ca. 11.400 m² til blandet bolig og erhverv samt en parkeringskælder på ca. 4.200 m². Mellem bygningerne etableres et torveareal, og mod søen anlægges en offentlig sti med trappeadgang til en boardwalk.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 1013, Lille Nyhavn, og tillæg nr. 2 hertil. Lokalplanområdet er opdelt i delområde A (vest mod [A4]) og delområde B (øst mod Skanderborg Sø), hvor det nye byggeri skal opføres.
Lokalplanens relevante bestemmelser inkluderer:
Planklagenævnet har tidligere truffet afgørelse i to klagesager vedrørende tidligere versioner af projektet.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Skanderborg Kommunes afgørelse om etagebyggeriets overensstemmelse med lokalplanen og spørgsmålet om lokalplanpligt.
Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper. En byggetilladelse forstås som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med en gældende lokalplan og ikke er lokalplanpligtigt.
Nævnet har ikke kompetence til at efterprøve kommunens interne delegationsplaner, da dette ikke er et retligt spørgsmål efter planloven. Klagepunkter vedrørende indbliksgener og lysindfald, dispensation fra søbeskyttelseslinjen (reguleret af naturbeskyttelsesloven), og forhold reguleret af byggelovgivningen falder uden for Planklagenævnets kompetence.
Klageren anførte, at etagebyggeriet udgjorde et større bygge- eller anlægsarbejde, der udløste lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2, og at lokalplanen ikke var tilstrækkelig.
Efter planlovens Planloven § 13, stk. 2 skal der tilvejebringes en lokalplan for større bygge- eller anlægsarbejder, der medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. Planklagenævnet fandt, at det ansøgte etagebyggeri på 11.400 m² i tre bygninger, højere end eksisterende bebyggelse og med en væsentligt mere intensiv anvendelse, udgjorde en sådan væsentlig ændring.
Spørgsmålet var herefter, om lokalplanpligten bortfaldt, fordi lokalplanen allerede indeholdt nærmere bestemmelser om projektet, jf. Planloven § 13, stk. 5. Nævnet vurderede, at lokalplanens fastsættelse af rammer for bebyggelsen, herunder udlæg til blandet bolig- og erhverv, regulering af opholdsarealer, veje, stier og parkering, samt angivelse af byggefelter og maksimalt etageantal (5 etager), var tilstrækkelig. Selvom lokalplanen ikke fastsatte en maksimal bebyggelsesprocent eller en præcis terrænkote for parkeringskælderen, fandt nævnet, at de udlagte byggefelter og etageantal gav offentligheden mulighed for at forestille sig bebyggelsens omfang. På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at projektet ikke var lokalplanpligtigt.
Lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Forhold i overensstemmelse med lokalplanen er umiddelbart tilladte, mens afvigelser kræver dispensation.
Klageren mente, at byggeriet fremstod i mere end 5 etager. Lokalplanens § 5, stk. 9, fastsætter en grænse på maksimalt 5 etager plus kælder. Planklagenævnet vurderede, at byggeriet var revideret, så det ikke længere fremstod i mere end 5 etager plus kælder, idet tagetagen kun havde enkelte mindre tagvinduer. Nævnet fandt derfor, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanens § 5, stk. 9.
Klageren anførte, at stiforløbet ikke havde karakter af en sti, afveg fra lokalplanens bilag 2, og manglede adgang fra nord og syd. Lokalplanens § 8, stk. 2, kræver en offentlig sti øst for bebyggelsen, vist "i princippet" på bilag 2, med adgang fra nord og syd.
På denne baggrund ophævede Planklagenævnet den del af kommunens afgørelse, der fastsatte, at adgangsforhold til stiforløb mod syd var i overensstemmelse med lokalplanens § 8, stk. 2, og hjemviste denne del af sagen til fornyet behandling i kommunen.
Klageren anførte, at vejadgang ikke var sikret i forbindelse med udstykningen og skulle optages på matrikelkortet. Lokalplanens § 8, stk. 1, fastsætter, at området skal vejbetjenes fra [A4], og primær vejadgang til parkeringskælder skal etableres mod nord. Kommunen havde oplyst, at der var tinglyst vejadgang til parkeringskælderen. Nævnet fandt, at dette var i overensstemmelse med lokalplanen og ikke krævede dispensation. Nævnet kunne ikke behandle klagepunktet om optagelse på matrikelkortet, da dette vedrører vejlovgivningen.
Planklagenævnet ophævede den del af Skanderborg Kommunes afgørelse, der vedrørte adgangsforhold til stiforløb mod syd, og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet gav ikke medhold i klagen over kommunens afgørelse vedrørende lokalplanpligt og overensstemmelse med lokalplanens § 5, stk. 9, og § 8, stk. 1 og 2, i øvrigt.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.


En andelsboligforening klagede over Københavns Kommunes byggetilladelse af 2. oktober 2019 til opførelse af en ny 5-etagers beboelsesejendom på A1 i Brønshøj. Ved at give tilladelsen traf kommunen en indirekte afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af kravet om en lokalplan.
Klageren anførte, at projektet var lokalplanpligtigt, da det medførte væsentlige ændringer i området. Det blev fremhævet, at byggeriet markant overskred kommuneplanens rammer for bebyggelsestæthed og friarealer.
| Parameter | Kommuneplanramme |
|---|
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
| Realiseret projekt |
|---|
| Bebyggelsesprocent | 110 % | ca. 234 % |
| Friarealprocent | 50 % | ca. 12 % |
Derudover påpegede klageren forventede gener i form af skyggevirkninger på deres friarealer samt støj og forurening fra en ny multibane og en bilelevator.
Københavns Kommune afviste, at der var lokalplanpligt. Kommunen vurderede, at byggeriet skulle betragtes som en "huludfyldning" i en eksisterende karrébebyggelse. Projektets højde og volumen adskilte sig ifølge kommunen ikke væsentligt fra den øvrige bebyggelse i området, som ikke blev anset for at være naturmæssigt sårbart eller have særlige kulturhistoriske værdier.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes miljøvurdering og vedtagelse af lokalplan nr. 1...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afgørelse om, at et planlagt etagebyggeri ikke kræ...
Læs mere