Klage over Skanderborg Kommunes afgørelse om etagebyggeriets overensstemmelse med lokalplan og lokalplanpligt

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper. En byggetilladelse forstås som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med en gældende lokalplan og ikke er lokalplanpligtigt.

Nævnet har ikke kompetence til at efterprøve kommunens interne delegationsplaner, da dette ikke er et retligt spørgsmål efter planloven. Klagepunkter vedrørende indbliksgener og lysindfald, dispensation fra søbeskyttelseslinjen (reguleret af naturbeskyttelsesloven), og forhold reguleret af byggelovgivningen falder uden for Planklagenævnets kompetence.

Vurdering af lokalplanpligt

Klageren anførte, at etagebyggeriet udgjorde et større bygge- eller anlægsarbejde, der udløste lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2, og at lokalplanen ikke var tilstrækkelig.

Efter planlovens Planloven § 13, stk. 2 skal der tilvejebringes en lokalplan for større bygge- eller anlægsarbejder, der medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. Planklagenævnet fandt, at det ansøgte etagebyggeri på 11.400 m² i tre bygninger, højere end eksisterende bebyggelse og med en væsentligt mere intensiv anvendelse, udgjorde en sådan væsentlig ændring.

Spørgsmålet var herefter, om lokalplanpligten bortfaldt, fordi lokalplanen allerede indeholdt nærmere bestemmelser om projektet, jf. Planloven § 13, stk. 5. Nævnet vurderede, at lokalplanens fastsættelse af rammer for bebyggelsen, herunder udlæg til blandet bolig- og erhverv, regulering af opholdsarealer, veje, stier og parkering, samt angivelse af byggefelter og maksimalt etageantal (5 etager), var tilstrækkelig. Selvom lokalplanen ikke fastsatte en maksimal bebyggelsesprocent eller en præcis terrænkote for parkeringskælderen, fandt nævnet, at de udlagte byggefelter og etageantal gav offentligheden mulighed for at forestille sig bebyggelsens omfang. På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at projektet ikke var lokalplanpligtigt.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Forhold i overensstemmelse med lokalplanen er umiddelbart tilladte, mens afvigelser kræver dispensation.

Etageantal

Klageren mente, at byggeriet fremstod i mere end 5 etager. Lokalplanens § 5, stk. 9, fastsætter en grænse på maksimalt 5 etager plus kælder. Planklagenævnet vurderede, at byggeriet var revideret, så det ikke længere fremstod i mere end 5 etager plus kælder, idet tagetagen kun havde enkelte mindre tagvinduer. Nævnet fandt derfor, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanens § 5, stk. 9.

Anlæggelse af offentlig sti

Klageren anførte, at stiforløbet ikke havde karakter af en sti, afveg fra lokalplanens bilag 2, og manglede adgang fra nord og syd. Lokalplanens § 8, stk. 2, kræver en offentlig sti øst for bebyggelsen, vist "i princippet" på bilag 2, med adgang fra nord og syd.

• Karakter af stiforløb: Nævnet henviste til en tidligere afgørelse, der fastslog, at der etableres en sti ved siden af boardwalken, hvilket er i overensstemmelse med § 8, stk. 2. Stiens placering i forbindelse med torvearealet ændrer ikke dens karakter af stiforløb.
• Forløbet af stien: Da lokalplanen angiver stien "i princippet", er der ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med bilaget. Nævnet fandt, at den anlagte sti var i overensstemmelse med principskitsen og derfor ikke krævede dispensation.
• Adgang til stien: Der etableres trappeadgang til stien fra nord, hvilket er i overensstemmelse med lokalplanens § 8, stk. 2. Kommunen havde dog oplyst, at stien stopper ca. 5 meter fra skel mod syd for at minimere indbliksgener, hvilket betyder, at der ikke er adgang til stien fra syd. Dette er ikke i overensstemmelse med lokalplanen og kræver dispensation, jf. Planloven § 19.

På denne baggrund ophævede Planklagenævnet den del af kommunens afgørelse, der fastsatte, at adgangsforhold til stiforløb mod syd var i overensstemmelse med lokalplanens § 8, stk. 2, og hjemviste denne del af sagen til fornyet behandling i kommunen.

Vejadgang

Klageren anførte, at vejadgang ikke var sikret i forbindelse med udstykningen og skulle optages på matrikelkortet. Lokalplanens § 8, stk. 1, fastsætter, at området skal vejbetjenes fra [A4], og primær vejadgang til parkeringskælder skal etableres mod nord. Kommunen havde oplyst, at der var tinglyst vejadgang til parkeringskælderen. Nævnet fandt, at dette var i overensstemmelse med lokalplanen og ikke krævede dispensation. Nævnet kunne ikke behandle klagepunktet om optagelse på matrikelkortet, da dette vedrører vejlovgivningen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet ophævede den del af Skanderborg Kommunes afgørelse, der vedrørte adgangsforhold til stiforløb mod syd, og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet gav ikke medhold i klagen over kommunens afgørelse vedrørende lokalplanpligt og overensstemmelse med lokalplanens § 5, stk. 9, og § 8, stk. 1 og 2, i øvrigt.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Derudover påpegede klageren forventede gener i form af skyggevirkninger på deres friarealer samt støj og forurening fra en ny multibane og en bilelevator.

Kommunens vurdering

Københavns Kommune afviste, at der var lokalplanpligt. Kommunen vurderede, at byggeriet skulle betragtes som en "huludfyldning" i en eksisterende karrébebyggelse. Projektets højde og volumen adskilte sig ifølge kommunen ikke væsentligt fra den øvrige bebyggelse i området, som ikke blev anset for at være naturmæssigt sårbart eller have særlige kulturhistoriske værdier.