Afvisning af klage over størrelsen på fastsatte gebyrtakster for Fødevarekontrol

Sagen omhandler en virksomheds klage over størrelsen på det gebyr, som Fødevarestyrelsen opkrævede efter et kontrolbesøg den 31. marts 2025. Virksomheden modtog en faktura den 1. april 2025.

Virksomhedens Klage og Frustration

Virksomheden påklagede størrelsen på det opkrævede beløb den 7. april 2025. Virksomheden var utilfreds med, at Fødevarestyrelsen i en afgørelse af 19. november 2025 udelukkende havde forholdt sig til tidsforbruget for kontrollen. Klageren anførte, at klagen primært vedrørte selve beløbsstørrelsen og fandt det urimeligt, at der blev opkrævet en timeløn på over 6.000 kr.

Virksomhedens påklage af gebyrtaksterne blev efterfølgende indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. november 2025. Nævnet skulle på den baggrund afgøre, om klagen faldt inden for dets kompetenceområde, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da nævnet ikke havde kompetence til at behandle klager over hverken de fastsatte gebyrtakster eller den fremsendte faktura.

Nævnets Kompetence til administrative afgørelser

Nævnet fastslog, at det alene er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang dette er fastsat i den øvrige lovgivning, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1.

En administrativ afgørelse defineres i forvaltningsretlig forstand som en retsakt, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et specifikt tilfælde.

Størrelsen på gebyrer er ikke en afgørelse

Nævnet vurderede, at klagen udelukkende vedrørte størrelsen på de fastsatte gebyrtakster for kontrol, hvilket var et spørgsmål om reglernes udformning. Dette forhold udgør ikke en administrativ afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle klagen over selve taksterne.

Endvidere vurderede nævnet, at Fødevarestyrelsens faktura, som opkrævede gebyr for den udførte kontrol, heller ikke udgjorde en afgørelse truffet efter lovgivning, der giver klageadgang til nævnet. Fakturaen blev anset for at være faktisk forvaltningsvirksomhed, som ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Da klagen hverken vedrørte afgørelsen om tidsforbrug eller en anden afgørelse, der kan påklages til nævnet, blev realitetsbehandlingen afvist. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .