Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Polen, Tjekkiet, Europa-Kommissionen, Ungarn, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Biltgen
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen) vedrørende fortolkningen af artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Tvisten opstod mellem SC, en vandrende arbejdstager, der havde tilbagelagt forsikringsperioder i Polen og Nederlandene, og den polske socialforsikringsinstitution (Zakład Ubezpieczeń Społecznych).
Det centrale spørgsmål var, hvordan en polsk national regel, der begrænser medregningen af ikke-bidragspligtige forsikringsperioder til maksimalt en tredjedel (1/3) af de bidragspligtige perioder, skulle anvendes i EU-retten i forbindelse med pensionsberegning for vandrende arbejdstagere. Pensionsorganet havde beregnet pensionen ved kun at medregne nationale (polske) bidragsperioder for at fastsætte 1/3-grænsen, hvilket førte til en lavere ydelse, end hvis perioderne fra Nederlandene også var inddraget.
Den forelæggende ret identificerede tre mulige fortolkninger af, om sammenlægningen af forsikringsperioder fra andre medlemsstater (MS) skulle finde anvendelse ved fastsættelsen af denne 1/3-grænse:
Sagen krævede, at Domstolen præciserede rækkevidden af sammenlægningsprincippet (artikel 6) i forhold til beregningsmetoden for pro rata-ydelser (artikel 52, stk. 1, litra b)).
Domstolen fastslog, at artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 883/2004 skal fortolkes således, at princippet om sammenlægning anvendes forskelligt i de to faser af pensionsberegningen for en pro rata-ydelse.
Ved beregningen af det teoretiske beløb (det maksimale beløb, arbejdstageren ville have fået, hvis alle perioder var tilbagelagt i den kompetente medlemsstat) skal den kompetente institution tage hensyn til samtlige forsikringsperioder, herunder dem, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, for at fastlægge den nationale grænse (f.eks. 1/3-reglen for ikke-bidragspligtige perioder).
I henhold til denne bestemmelse skal det teoretiske beløb således beregnes, som om den forsikredes erhvervsmæssige beskæftigelse udelukkende er foregået i den pågældende medlemsstat (præmis 36).
Ved beregningen af det faktiske beløb for ydelsen (pro rata-andelen) skal institutionen derimod alene tage hensyn til de forsikringsperioder, der faktisk er tilbagelagt efter den pågældende medlemsstats lovgivning.
Hvis man har boet eller arbejdet i Danmark, og opfylder mindstekravene for bopæl og beskæftigelse, kan man tage sin danske pension med til udlandet. I perioden 2003 til 2019 steg andelen af pensionister, der benyttede sig af denne mulighed, år for år.

Concepción Salgado González anlagde sag mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) og Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS) vedrørende beregningen af hendes alderspension.
Salgado González havde arbejdet og indbetalt bidrag i både Spanien og Portugal. INSS beregnede hendes spanske alderspension ved at anvende en national regel, der fastsatte en divisor på 210 for beregning af gennemsnitsindkomsten, hvilket resulterede i en lavere pension, end hun forventede.
Salgado González argumenterede for, at hendes bidrag i Portugal også burde tages i betragtning ved beregningen af pensionen, og at den anvendte beregningsmetode var i strid med EU-retten om fri bevægelighed for arbejdstagere.
Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den spanske beregningsmetode var i overensstemmelse med EU-retten, særligt artikel 48 TEUF og artikel 3 i forordning nr. 1408/71, da den potentielt stillede vandrende arbejdstagere ringere end arbejdstagere, der udelukkende havde arbejdet i Spanien.
I denne publikation kan du finde vejledning om administration af pensionsalder mv. for tjenestemænd.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsens pensionstabeller pr. 1. april og 1. oktober 2023 er udkommet.
INSS argumenterede for, at beregningen var i overensstemmelse med national lovgivning og EU-retten, idet de havde taget hensyn til Salgado González' samlede bidragsperioder i både Spanien og Portugal for at opfylde minimumskravet for pensionsberettigelse.
Domstolen skulle vurdere, om den spanske beregningsmetode var i strid med EU-retten, særligt principperne om fri bevægelighed for arbejdstagere og ligebehandling. Domstolen skulle også fortolke de relevante bestemmelser i forordning nr. 1408/71 og bilag VI hertil.

Domstolen behandlede en sag anlagt af Simone Gardella mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) vedrørende ...
Læs mere
Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský soud v Praze vedrørende fortolkningen af artikel ...
Læs mereLovforslag om ligestilling af adopterede i forhold til kontanthjælp