Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 3-3-119, Boliger, [A1], Hasseris

Nævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende lokalplanens hensigtsmæssighed, da uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed ikke er et retligt spørgsmål. Dette omfattede klagerens anførsler om, at den tidligere lokalplan fungerede udmærket, at den nye lokalplan skaber forvirring, og at kommunen burde have ændret hele den tidligere lokalplan. Klagepunktet om, at lokalplanen griber ind i en allerede verserende sag ved Planklagenævnet, blev også afvist, da det ikke vedrører kommunens afgørelse om vedtagelse af lokalplanen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aalborg Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 3-3-119, Boliger, [A1], Hasseris.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Klageren anførte, at lokalplanen, der kun vedrører et lille udsnit af den tidligere lokalplan, alene havde til formål at tilgodese enkelte beboere. Planklagenævnet vurderede, at en kommune til enhver tid kan beslutte at tilvejebringe planforslag, når det er planlægningsmæssigt relevant, jf. Planlovens § 13, stk. 1. Lokalplanens formål, som fremgår af § 1, er at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser for at sikre bebyggelsens arkitektur, fastholde havebykarakteren og sikre områdets anvendelse til åben-lav bebyggelse. Nævnet fandt, at dette er en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Der blev ikke fundet grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn ved vedtagelsen af planen. Derfor kunne Planklagenævnet ikke give medhold i dette klagepunkt.

Ekspropriativ karakter af lokalplanen

Klageren gjorde gældende, at lokalplanen havde ekspropriativ karakter, da den umuliggjorde klagerens byggeplaner om at tilbygge en tagetage. Planklagenævnet bemærkede, at Planlovens § 15 fastsætter udtømmende bestemmelser for, hvad der kan fastsættes i en lokalplan, herunder om ejendommens størrelse og afgrænsning, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 3, bebyggelsers beliggenhed og terrænhøjde, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 6, bebyggelsers omfang og udformning, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, samt udformning og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 10. Lokalplanlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering. Nævnet fandt ikke, at bestemmelserne i lokalplanen udgjorde en så intens indskrænkning i klagerens rådighed, at klageren afskæres fra en økonomisk rimelig udnyttelse af ejendommen. Kommunen havde hjemmel til at vedtage bestemmelserne i henhold til planloven. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at kommunen sideløbende med udarbejdelsen af den nye lokalplan havde givet tilladelse til byggeri på en anden ejendom i strid med den tidligere lokalplan, hvilket var i strid med lighedsprincippet. Planklagenævnet fastslog, at kommunen frit kan beslutte at tilvejebringe en lokalplan, jf. Planlovens § 13, stk. 1, bortset fra de særlige situationer omfattet af Planlovens § 13, stk. 3. Lighedsgrundsætningen er ikke til hinder for, at en kommune vedtager lokalplaner med bebyggelsesregulerende bestemmelser, selvom der tidligere er givet tilladelser eller dispensationer, der ikke er i overensstemmelse hermed. Ligeledes er kommunen ikke afskåret fra at vedtage lokalplaner, der giver mulighed for forskellige byggemuligheder inden for lokalplanområdet. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Indsigelser og klagepunkter

I høringsperioden modtog kommunen 5 høringssvar, herunder ét fra grundejerforeningen, som klageren var en del af. Klageren indgav en klage til Planklagenævnet den 6. maj 2020, hvor det navnlig blev anført, at kommunen ikke havde givet særskilt underretning til alle boligejere i grundejerforeningen, at klagerens indsigelser ikke var blevet imødekommet, og at kommunen havde varetaget usaglige økonomiske hensyn. Klageren henviste desuden til, at lokalplanen var i strid med byggelovgivningens bestemmelser om bebyggelsesprocent og helhedsvurdering. Yderligere klagepunkter omfattede gener fra skygge, indkig, støj, udstødningsgasser og lys, bekymring for afledning af regnvand, usikkerhed om placering af bebyggelse i lokalplanområdet samt en påstået ændring af lokalplanen på grund af en ny ejer.

Kommunens bemærkninger

Ringsted Kommune oplyste, at høringsbrev blev sendt direkte til de 7 boligejere, hvis ejendomme var direkte tilstødende lokalplanområdet, samt til grundejerforeningen. Kommunen vurderede, at der var udarbejdet et fyldestgørende høringsnotat, og at lokalplanen var politisk vedtaget på et fuldt oplyst grundlag i overensstemmelse med kommunens ønsker for områdets udvikling.