Klage over Bornholms Regionskommunes vedtagelse af lokalplan

Bornholms Regionskommune vedtog den 3. september 2020 lokalplan nr. 115, der omfatter et areal ved A1 til oplagsplads og rekreative formål. Lokalplanens primære formål er at udvide V1's havnearealer til erhvervsformål, herunder oplag af offshore-komponenter, samtidig med at et rekreativt grønt område fastholdes. En forening klagede til Planklagenævnet over vedtagelsen, idet de anførte inhabilitet, manglende hjemmel til at vedtage planen, og at lokalplanen var i strid med planloven.

Klagepunkter

Klageren fremførte flere specifikke indvendinger:

• Myndighedsinhabilitet: Klageren mente, at Bornholms Regionskommune var inhabil, da den er aktiemajoritetsholder i V1.
• Personlig inhabilitet: Klageren hævdede, at P2 (daværende borgmester) og P1 (bestyrelsesformand for V1) var inhabile. Begge sad i V1's bestyrelse og deltog i behandlingen af lokalplanforslaget og den endelige vedtagelse.
• Lokalplanretten og forholdet mellem lokalplan nr. 091 og 115: Klageren stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor kommunen ikke anvendte en midlertidig dispensation fra den eksisterende lokalplan nr. 091, som havde udpeget området som støjbuffer og rekreativt område. Klageren mente, at den nye plan var baseret på usaglige hensyn og magtfordrejning.
• Planlovens formål: Klageren anførte, at beslutningen om at nedlægge det rekreative område til fordel for bynær industri var i strid med Planlovens § 1 og ville skade naturen og biodiversiteten i området.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Bornholms Regionskommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 115. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Myndighedsinhabilitet

Planklagenævnet fandt ikke, at en kommunes rolle som aktionær i et selskab i sig selv medfører myndighedsinhabilitet, selv når beslutningen vedrører et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab. Nævnet fandt ingen særlige forhold i den konkrete sag, der undtagelsesvis skulle føre til inhabilitet.

Personlig inhabilitet

Nævnet vurderede spørgsmålet om personlig inhabilitet i henhold til Forvaltningslovens § 3, stk. 1 og Forvaltningslovens § 3, stk. 2. Det blev understreget, at deltagelse i politiske behandlinger af lokalplanforslag er en afgørelse og ikke blot en procespræget beslutning.

• P2: Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at P2 var inhabil. P2 var ikke bestyrelsesformand, og sagen vedrørte ikke hendes personlige varetagelse af hvervet, tilsyn, kontrol eller privatretlige aftaler. Nævnet fandt ingen interessemodsætninger mellem kommunen og selskabet.
• P1: Selvom P1 var bestyrelsesformand for V1, og lokalplanen udelukkende vedrørte arealer til brug for V1, fandt Planklagenævnet ikke, at P1 var inhabil, jf. Forvaltningslovens § 3, stk. 2. Nævnet lagde vægt på det betydelige sammenfald mellem regionskommunens saglige interesser i at have en moderne og aktiv erhvervs- og trafikhavn og havnens interesser i at udnytte arealet til havnemæssige formål. Da formålet med V1 er at tjene det bornholmske samfund bedst muligt, ansås V1's interesse i at udnytte arealerne ikke for en uvedkommende interesse i forhold til kommunens interesser.

Lokalplanretten og forholdet mellem lokalplan nr. 091 og 115

Planklagenævnet fastslog, at en kommune til enhver tid kan beslutte at tilvejebringe planforslag i overensstemmelse med Planlovens § 13, stk. 1, når det er planlægningsmæssigt relevant. Nævnet fandt, at udvidelsen af havnearealet til erhvervsformål, herunder oplag af offshore-komponenter, var en saglig og planlægningsmæssigt relevant begrundelse for at vedtage planen. Det er desuden ikke i strid med planloven, at en kommune vælger at vedtage et nyt lokalplangrundlag frem for at give dispensationer, da en planvedtagelse giver mulighed for større offentlig inddragelse.

Planlovens formål

Planklagenævnet bemærkede, at Planlovens § 1 angiver lovens generelle formål og hensyn, men ikke stiller specifikke krav til afvejningen af disse hensyn eller det konkrete indhold af planer. Dette reguleres af andre bestemmelser i planloven. På den baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet om, at lokalplanen var i strid med lovens grundtanke.