Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende en afgørelse om, at et konkret projekt ikke var miljøvurderingspligtigt. Klagen blev afvist, hvilket fastholdt den oprindelige afgørelse om, at projektet ikke krævede en miljøvurdering efter gældende lovgivning. Sagen er en genoptagelse af en tidligere sag, med reference til sag 23/02780.
Den oprindelige afgørelse, truffet af den relevante myndighed, fastslog, at projektet ikke faldt ind under kravene om miljøvurdering, som beskrevet i Miljøbeskyttelsesloven § 16 a og Miljøbeskyttelsesloven § 16 b. Klageren var uenig i denne vurdering og mente, at projektet potentielt kunne have væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor burde have været screenet eller underlagt en fuld miljøvurdering i henhold til Rådets direktiv 2011/92/EU om miljøvurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet).
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen, herunder de argumenter og den dokumentation, som klageren havde fremlagt. Nævnet foretog en fornyet vurdering af projektets karakter og potentielle miljøpåvirkninger i lyset af de relevante bestemmelser i Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 3 og bilagene hertil. Fokus var på, om projektet opfyldte kriterierne for at være omfattet af VVM-pligt eller VVM-screening.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste klagen over afgørelsen om, at det konkrete projekt ikke var miljøvurderingspligtigt. Dette betød, at den oprindelige afgørelse blev opretholdt.
Nævnet fandt, at den oprindelige myndigheds vurdering af projektets miljøpåvirkning var korrekt, og at projektet ikke opfyldte kriterierne for at være miljøvurderingspligtigt eller kræve en VVM-screening. Nævnet lagde vægt på en detaljeret gennemgang af projektets omfang, placering og de forventede effekter på miljøet. Der blev ikke fundet grundlag for at antage, at projektet ville medføre væsentlige negative miljøpåvirkninger, som ville udløse en pligt til miljøvurdering i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 16 a eller Miljøbeskyttelsesloven § 16 b.
Klagen blev afvist, og den oprindelige afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt for projektet blev dermed stadfæstet.

NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at et naturgenopretningsprojekt i Paraplymosen i Lille Vildmose ikke var VVM-pligtigt. Klagerne anførte, at projektet ville have negativ indvirkning på vandløb, dyreliv og afstrømningsforhold.
En supplerende undersøgelse fra Kammeradvokaten dokumenterer mangler i miljøvurderinger af danske olie- og gasanlæg i perioden 1988 til 2022.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelse...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse af ...
Læs mere