Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om inddragelse af betalingsrettigheder

Afvisning af klagerens anbringender

Klagerens anbringender om Landbrugsstyrelsens hjælp til overdragelse og den manglende adgang til Tast selv-service kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet henviste til, at klageren ikke rettidigt havde meddelt styrelsen om overdragelse af de inddragede betalingsrettigheder inden ændringsfristen den 26. maj 2020, jf. Bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer § 7, stk. 2. Det påhviler støtteansøgeren at gøre sig bekendt med støttebetingelserne.

Vedrørende den manglende adgang til Tast selv-service lagde nævnet vægt på Landbrugsstyrelsens oplysninger om, at der ikke var fejlmeldinger eller tekniske udfordringer. Der var ingen indikationer på, at klageren var forhindret i at tilgå systemet som følge af fejl hos styrelsen.

Ændring af hjemmel

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Landbrugsstyrelsens hjemmel for afgørelsen til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 27, stk. 1, 1. pkt., da indholdet i de oprindeligt henviste bestemmelser var enslydende, og den fejlagtige henvisning ikke havde påvirket sagens udfald eller klagerens forståelse af afgørelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Bemyndigelser til Ministrene

Loven er en rammelov (bemyndigelseslov), der giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren vide beføjelser til at fastsætte de nødvendige regler for at implementere EU's landbrugspolitik. Dette omfatter:

• Fastsættelse af regler for støtteordninger (§ 2-3): Ministrene kan fastsætte regler om bl.a. ansøgning, betingelser for støtte, støtteniveau, modtagerkreds, udbetaling og administration. Dette gælder både for EU-finansierede ordninger og rent nationale ordninger, hvilket skaber en mere permanent hjemmel end de tidligere tekstanmærkninger på finansloven.
• Administrative foranstaltninger og sanktioner (§ 4): Der kan fastsættes regler om reduktion, suspension, bortfald og tilbagebetaling af støtte samt udelukkelse fra fremtidig støtte ved overtrædelse af reglerne. Dette giver en national ramme for sanktioner, som EU-reglerne i stigende grad overlader til medlemsstaterne.
• Tinglysning af servitutter (§ 5): Støtte kan betinges af, at der tinglyses en servitut på ejendommen for at sikre langsigtede forpligtelser vedrørende f.eks. klima og miljø.
• Undtagelse fra tilbudsloven (§ 6): Ministeren kan undtage private bygge- og anlægsprojekter, der modtager støtte baseret på standardomkostninger, fra reglerne i tilbudsloven for at forenkle administrationen.

Særlige Ordninger og Pligter

• Klima-lavbundsprojekter (§ 7): Loven giver ministeren hjemmel til at gennemføre projekter for udtagning af lavbundsjorder, herunder ved køb af arealer, jordfordeling og afholdelse af anlægsudgifter.
• Oplysningspligter (§§ 8-10): Støttemodtagere har pligt til at oplyse, om betingelserne for støtte fortsat er opfyldt. Der indføres en ny pligt for kommuner til at indberette oplysninger om visse miljørelaterede rådighedsindskrænkninger for at undgå dobbeltkompensation. Desuden kan virksomheder og organisationer pålægges at indberette data, der er nødvendige for EU-rapportering og administration af støtte.

Kontrol, Tilsyn og Offentliggørelse

Loven samler og moderniserer reglerne for tilsyn og kontrol:

• Kontrolbeføjelser (§§ 13-17): Myndighederne får adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler uden retskendelse for at føre kontrol. De kan udstede nødvendige påbud og forbud og indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, bl.a. via registersamkøring.
• Offentliggørelse af kontrolresultater (§ 18): Ministeren kan med navns nævnelse offentliggøre kontrolresultater og sanktioner, f.eks. som led i Smiley-ordningen, for at øge gennemsigtigheden.

Digitalisering og Administration

• Digital Kommunikation (§ 19): Loven fastslår, at kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder som udgangspunkt skal foregå digitalt. Dette viderefører og udbygger eksisterende praksis for at sikre en effektiv og automatiseret sagsbehandling.
• Udvalg og klageadgang (§§ 21-27): Loven regulerer nedsættelsen af bl.a. lokale aktionsgrupper (LAG), en overvågningskomité og et rådgivende udvalg. Afgørelser truffet efter loven kan som hovedregel påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Straf og Ikrafttrædelse

• Straf (§ 28): Overtrædelser af loven, såsom afgivelse af urigtige oplysninger eller hindring af kontrol, kan straffes med bøde.
• Ikrafttrædelse (§ 30): Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
• Ændringer i anden lovgivning (§§ 31-35): Lovforslaget medfører konsekvensændringer i en række andre love for at sikre overensstemmelse med den nye samlede landbrugslov.