Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sønderborg Kommune meddelte den 21. april 2021 landzonetilladelse til opførelse af en bygning med fem lejligheder samt anlæggelse af en parkeringsplads på en ejendom i Sønderborg. Afgørelsen blev påklaget af tre naboer.
Ejendommen er beliggende i landzone og inden for kystnærhedszonen. Området er udpeget som bevaringsværdigt landskab og værdifuldt kulturmiljø i kommuneplan 2019 for Sønderborg Kommune og er omfattet af lokalplan nr. 9.0109, Kær-Omstoft – landsbyområde. En tidligere gymnastiksal på ejendommen blev nedrevet i 2020.
Ansøgningen omhandlede opførelse af et længehus med fem lejligheder på 302 m² i grundplan og 254 m² udnyttet tagetage samt et parkeringsareal med plads til ni biler. Kommunen orienterede naboerne om ansøgningen i henhold til Planlovens § 35, stk. 4, hvilket resulterede i tre bemærkninger.
Kommunen gav tilladelse på vilkår om, at huset skulle rykkes så langt mod vest, som byggeloven tillader, og at der ikke måtte anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer. Kommunen vurderede, at det ansøgte ikke var i strid med lokalplanen eller landsbymiljøets karakter, kulturmiljø, landskabelige hensyn og hensynet til naboer. Det blev tillagt betydning, at den nye boliglænge var arkitektonisk tilpasset lokalplanens bestemmelser og den stedlige byggeskik, og at omfanget af lejemål ikke ville få karakter af byvækst.
Klagerne anførte en række punkter, som Planklagenævnet behandlede:
Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål vedrørende dispensation fra lokalplaner, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende tab af ejendomsværdi (medmindre det var en følge af urimelige nabogener), bygningsreglementet (henviste til Byggeklageenheden), nedrivningstilladelsen (ikke omfattet af den påklagede afgørelse), underdimensioneret p-plads (fremtidige isolerede forhold), forslag til ændringer af det ansøgtes udformning, anden placering af bygningen, klage fra landsbylaug (ikke modtaget) og spørgsmål om eventuel ny afgørelse (ikke omfattet af den påklagede afgørelse).
Planklagenævnet stadfæstede Sønderborg Kommunes afgørelse om landzonetilladelse. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende, og tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden fem år efter Planklagenævnets afgørelse, jf. Planlovens § 56, stk. 2.
Planklagenævnet fandt, at klageren mod vest var part i sagen og burde have været partshørt om vilkåret om den ændrede placering af bygningen, jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Selvom kommunen erkendte fejlen, vurderede nævnet, at den manglende partshøring ikke udgjorde en væsentlig retlig mangel. Nævnet lagde vægt på, at forskellen i bygningens placering (3,2 m) var konkret uvæsentlig og ikke ville medføre øgede nabogener for klageren.
Nævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet. Selvom klagerne anførte mangelfulde eller fejlagtige oplysninger om beplantning og garagehøjde, vurderede nævnet, at disse ikke var så væsentlige, at de kunne udgøre en retlig mangel. Kommunen havde lagt ansøgningsmaterialet, herunder situationsplan og målfast tegning, til grund for afgørelsen.
Planklagenævnet vurderede, at det ansøgte var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor ikke krævede dispensation, jf. Planlovens § 18.
Planklagenævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ligger i en landsby omfattet af en lokalplan, der udlægger området til bolig og erhverv, og at ejendommen ikke ligger frit i det åbne land. Den landskabelige påvirkning blev anset for begrænset og forenelig med planlovens landzonebestemmelser.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Sønderborg Kommune traf den 24. juni 2019 afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af en maskinhal på en landbrugsejendom i Nordborg. Ejendommen, der er på knap 5 ha, ligger i landzone og er omfattet af lokalplan nr. 202, Landsbyen Holm, som bl.a. har til formål at sikre, at ny bebyggelse passer ind i landsbyens udtryk. Ejendommen er desuden udpeget som værdifuldt kulturmiljø og bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2019.
Ejendommen har et mindre, ikke-erhvervsmæssigt hestehold og indeholder eksisterende bygninger, herunder et enfamiliehus på 180 m², et udhus/maskinhal på 202 m², en stald på 147 m² og en garage på 41 m².
Klageren ansøgte om tilladelse til at opføre et nyt udhus/maskinhus på 311 m². Bygningen skulle opføres i metalplader med dimensionerne 9,16 m i bredden, 34 m i længden, 4 m i højden i siderne og 5,8 m i kip. Klageren begrundede behovet med manglende plads til opbevaring af maskiner, vogne, hø og korn, som på ansøgningstidspunktet var opbevaret hos en nabo. Derudover var der planer om at overtage naboens maskinpark og købe yderligere 2 ha jord. Klageren ønskede også at opbevare ca. 500 små baller hø og halm til hestene samt byggematerialer.
Landsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.
By-, Land- og Kirkeministeriet sender to nye landsplandirektiver i høring, der giver udvalgte kommuner mulighed for at udlægge sommerhusgrunde og udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Klageren oplyste, at de eksisterende bygninger var fyldt op med bl.a. en bobcat, en traktor, hestetrailer og en lukket trailer med musikudstyr. Klageren har desuden anført, at der tidligere har været flere bygninger på ejendommen, som blev fjernet, da de var faldefærdige.
Sønderborg Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at maskinhuset ikke blev anset for at være erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af ejendommen. Kommunen lagde vægt på, at ejendommen allerede havde et maskinhus på 200 m² samt et halvtag/overdækning på 81 m². Kommunen vurderede, at klagerens begrundelse for behovet ikke kunne retfærdiggøre yderligere 311 m² maskinhus, og at en bedre udnyttelse af de eksisterende kvadratmeter kunne løse en del af pladsbehovet, da en stor del af pladsen blev brugt til opbevaring af byggematerialer og trailere m.v. Kommunen anførte, at den maksimalt kunne tillade et nyt maskinhus på 150 m².
Ejendommens ejer klagede den 14. juli 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte navnlig, at det ansøgte var nødvendigt for ejendommens drift, og at kommunen ikke havde forholdt sig til det egentlige pladsbehov. Klageren opgjorde det faktiske pladsbehov til 417 m² for maskiner og udstyr, og fremhævede, at de eksisterende bygninger ikke var tilstrækkelige. Klageren henviste desuden til lighedsgrundsætningen og en tidligere tilladelse til en lignende bygning på en mindre ejendom i området.

Sagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet....
Læs mere
Lejre Kommune traf den 11. december 2020 afgørelse om afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en trætophytte p...
Læs mere