Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til en terrasse og beskæring af rørskov ved Dråby Sø. Området er registreret som beskyttet sø og mose i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.
Syddjurs Kommune konstaterede ved en besigtigelse i september 2020, at der var etableret en terrasse på 6 x 9 meter i forlængelse af en bro på 6 x 1 meter ud for klagers ejendom. Terrassen var anlagt i en beskyttet rørsump. Kommunen fandt også, at rørskoven var blevet beskåret, og at der var fældet træer og sået græs.
Kommunen meddelte afslag på lovliggørende dispensation med den begrundelse, at terrassen reelt fungerede som en udvidelse af haven og ville medføre øget forstyrrelse af dyrelivet. Kommunen vurderede, at en bro på 1 x 6 meter, som tilladt i et ældre vandløbsregulativ, var tilstrækkelig for at sikre adgang til søen. Der blev derfor meddelt påbud om at fjerne terrassen.
Klager anførte, at indgrebene var lovlige, da de kun i begrænset omfang påvirkede dyre- og plantelivet. Klager henviste til lighedsgrundsætningen, da kommunen havde tilladt lignende anlæg ved andre ejendomme, herunder en bro med terrasse på 4 x 5 meter ved en naboejendom. Klager fremhævede desuden, at anlægget var udført i bæredygtige materialer, og at der var foretaget oprydning på søbredden. Klager mente at have en berettiget forventning om at kunne etablere et lignende anlæg som naboerne og påpegede, at et påbud ville medføre et uforholdsmæssigt værdispild på ca. 200.000 kr.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Syddjurs Kommunes afgørelse. Nævnet finder, at både etablering af terrassen og beskæring af rørskoven er tilstandsændringer, der kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven kan kun gives i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet følger en restriktiv praksis og vurderer, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation. Følgende er lagt til grund:
Nævnet afviser, at afslaget er i strid med lighedsgrundsætningen. Kommunen har sagligt kunnet skelne mellem anlæg i direkte forlængelse af haver, som inviterer til mere ophold og forstyrrelse, og andre broer, der primært bruges til isætning af både. En enkelt tidligere tilladelse til en nabo skaber ikke et retskrav for andre. Ligeledes er beskæring af rørskov hos naboer baseret på en hidtidig lovlig drift, hvilket ikke er tilfældet på klagers grund.
Nævnet finder heller ikke, at klager kunne have en berettiget forventning baseret på kommunens foreløbige udkast til en afgørelse. Hensynet til værdispild vurderes ikke at veje tungere end de naturmæssige hensyn, der varetages ved at fjerne terrassen.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Sagen omhandler en klage over Stevns Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til to broer, Bro 1 og Bro 2, beliggende ved en sø på en sommerhusgrund i Strøby. Søen, der er ca. 800 m² stor, er en beskyttet naturtype i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Klager erhvervede ejendommen i 2010 og havde tidligere fået dispensation til anlæggelse af en sti rundt om søen, dog med vilkår om, at kun en mindre del (under 10 %) måtte udføres som gangbro, og at der ikke måtte ske opfyldning af søen med sten eller grus.
Klager anlagde en ca. 10 m x 1 m bro (Bro 1) parallelt med søen og en 1 m x 1 m bro (Bro 2) vinkelret ud i søen. Klager hævdede, at etableringen af Bro 1 skete i samråd med en kommunal medarbejder, som efterfølgende godkendte udførelsen. Kommunen udstedte dog påbud om fjernelse af broerne den 26. januar 2015, da de ikke var i overensstemmelse med den oprindelige dispensation. Kommunen anerkendte dog, at dialogen med den tidligere medarbejder kunne have givet klager en opfattelse af, at Bro 1 var i orden, og tilbød økonomisk kompensation for dette forhold. Bro 2 var derimod etableret uden kommunens inddragelse.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i 2015 kommunens påbud om fjernelse af broerne, idet de var opført i strid med dispensationen. Nævnet bemærkede dog, at spørgsmålet om den tidligere medarbejders tilkendegivelser kunne inddrages i en vurdering af en eventuel lovliggørende dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3. Efterfølgende afslog Stevns Kommune en ansøgning om lovliggørende dispensation, men denne afgørelse blev hjemvist af Natur- og Miljøklagenævnet i 2016, da kommunen skulle vurdere, om dialogen med medarbejderen udgjorde en særlig omstændighed, der kunne begrunde en dispensation.
Stevns Kommune traf den 18. april 2016 igen afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til begge broer. Kommunen vurderede, at broernes placering og udformning skyggede kantzonen og dele af søen, hvilket påvirkede den biologiske mangfoldighed. Kommunen fastholdt dog, at klager kunne have været i god tro ved etablering af Bro 1 på grund af dialogen med den tidligere medarbejder, men fastholdt afslaget for Bro 2, da denne var etableret uden kommunal inddragelse.
Sagen omhandler en klage over Odsherred Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til at bevare en mose som græsplæn...
Læs mereSagen omhandler en klage over Sorø Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til opfyldning af en beskyttet mose på ...
Læs mere