Afslag på genoptagelse af sag om beskyttet sø i Faxe

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 18. februar 2021 Faxe Kommunes afgørelse af 14. september 2017 om registrering af en beskyttet sø på en ejendom i Faxe Kommune. Sagen omhandlede en sø, der var blevet opfyldt i perioden 2017-2018.

Faxe Kommunes oprindelige afgørelse

Faxe Kommune vurderede, at den nedlagte sø var omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, før den blev opfyldt. Kommunens vurdering baserede sig på observationer af vand- og sumpplanter under en besigtigelse samt tilgængelige luftfotos siden 1989, der viste et åbent vandspejl på over 100 m². Kommunen anførte desuden, at arealet var en del af et lavtliggende område på 1.000 m².

Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet tolkede luftfotos fra 1993 til 2017 og fandt, at arealet var en naturlig terrænlavning, der fremstod vanddækket på fotos fra 1999, 2010, 2013 og 2016. På baggrund af luftfotos, terrænopmålinger, jordbundsforhold og observeret vegetation vurderede nævnet, at der sandsynligvis havde været vand generelt, og at søen ikke var af temporær karakter. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at søen dækkede mere end de krævede 100 m². Det blev vurderet, at søen på tidspunktet for opfyldningen havde et naturligt dyre- og planteliv.

Anmodning om genoptagelse

Ejendommens ejer anmodede den 28. maj 2021 om genoptagelse af sagen med henvisning til nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning. Anmoderen anførte navnlig, at:

• Der ikke var tale om en sø på 100 m², men kun ca. 30-50 m².
• Søen ikke var vandfyldt året rundt, men primært havde vandopstuvning i foråret på grund af smeltevand.
• De af kommunen registrerede planter ikke naturligt forekom på arealet, men muligvis var en konsekvens af udlagt jord i forbindelse med en tilladt terrænregulering.
• Træbeplantningen omkring arealet indikerede, at der ikke var tale om en sø/sump-zone.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnet fandt ikke, at der var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som kunne begrunde en genoptagelse.

Nævnet lagde vægt på, at anmodningen om genoptagelse omhandlede forhold, som allerede var indgået i sagens tidligere behandling. Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i sin oprindelige afgørelse af 18. februar 2021 allerede gennemgået og tolket tilgængelige luftfotos fra perioden 1993 til 2017. Der var således ikke tale om oplysninger, som ikke forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.