Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 18. februar 2021 Faxe Kommunes afgørelse af 14. september 2017 om registrering af en beskyttet sø på en ejendom i Faxe Kommune. Sagen omhandlede en sø, der var blevet opfyldt i perioden 2017-2018.
Faxe Kommune vurderede, at den nedlagte sø var omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, før den blev opfyldt. Kommunens vurdering baserede sig på observationer af vand- og sumpplanter under en besigtigelse samt tilgængelige luftfotos siden 1989, der viste et åbent vandspejl på over 100 m². Kommunen anførte desuden, at arealet var en del af et lavtliggende område på 1.000 m².
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet tolkede luftfotos fra 1993 til 2017 og fandt, at arealet var en naturlig terrænlavning, der fremstod vanddækket på fotos fra 1999, 2010, 2013 og 2016. På baggrund af luftfotos, terrænopmålinger, jordbundsforhold og observeret vegetation vurderede nævnet, at der sandsynligvis havde været vand generelt, og at søen ikke var af temporær karakter. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at søen dækkede mere end de krævede 100 m². Det blev vurderet, at søen på tidspunktet for opfyldningen havde et naturligt dyre- og planteliv.
Ejendommens ejer anmodede den 28. maj 2021 om genoptagelse af sagen med henvisning til nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning. Anmoderen anførte navnlig, at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnet fandt ikke, at der var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som kunne begrunde en genoptagelse.
Nævnet lagde vægt på, at anmodningen om genoptagelse omhandlede forhold, som allerede var indgået i sagens tidligere behandling. Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i sin oprindelige afgørelse af 18. februar 2021 allerede gennemgået og tolket tilgængelige luftfotos fra perioden 1993 til 2017. Der var således ikke tale om oplysninger, som ikke forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.
Det forhold, at anmoderen ikke var enig i resultatet eller begrundelsen for nævnets afgørelse, kunne ikke begrunde en genoptagelse. Nævnet bemærkede desuden, at anmoderens argument om træer omkring søen, der ikke ville kunne vokse der, hvis søen havde været større, heller ikke udgjorde en ny, væsentlig faktisk oplysning.
Vedrørende den konstaterede vegetation anførte nævnet, at Naturbeskyttelsesloven § 3 omfatter arealer, der til enhver tid opfylder lovens kriterier for at være en beskyttet naturtype, og at det i princippet er uden betydning, om naturtypen er opstået som følge af menneskelig indgriben.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Høje-Taastrup Kommunes afslag på dispensation til retablering af dræn på en ejendom, der er registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen havde afslået ansøgningen om dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, da retableringen af drænet ville ændre tilstanden af en sø og en fersk eng på ejendommen.
Klager anførte:
Rapporten om det faglige grundlag for kvælstofindsatsen er nu oversendt til Folketinget og vil indgå i udmøntningen af den grønne trepartsaftale.
Holmegaard Mose er Østdanmarks største højmose. Gennem et omfattende LIFE-projekt fra 2010-2013 er mosen blevet ryddet for birkeskov og vandstanden hævet for at bevare det unikke naturareal.
Kommunen bemærkede, at området er værdifuldt, da der yngler spidssnudet frø og lille vandsalamander, og at området bruges som rasteområde for grågæs. Kommunen afviste, at nærheden til andre beskyttede områder skulle lempe vurderingen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Vejle Kommunes afslag på at udvide et fredningsbælte omkring en vandi...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende Roskilde Kommunes vejledende registrering af et vandhul ...
Læs mereLov om ændring af museumsloven og andre love vedrørende dispensation og klagesagsbehandling for fortidsminder