Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Aalborg Kommune besvarede den 23. april 2021 en henvendelse fra klageren vedrørende parkeringsforholdene ved en ejendom i Aalborg SØ. Kommunen oplyste, at ejendommene var selvstændige i lokalplanens og byggelovens forstand, og at klageren ikke havde opnået ret til parkering på fællesarealet i forbindelse med købet. Det blev desuden anført, at de etablerede parkeringspladser på den private fællesvej var tiltænkt gæsteparkering.
Klageren indgav en klage til Planklagenævnet den 26. april 2021, suppleret med yderligere bemærkninger den 10. juni 2021. Klageren gjorde gældende, at kommunens besvarelse udgjorde en afgørelse, der forbød parkering på et fælles parkeringsanlæg, og at den krævede etablering af to parkeringspladser på klagerens egen sokkelgrund.
Klageren anførte flere punkter i sin klage:
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da kommunens besvarelse ikke udgjorde en afgørelse efter planloven.
Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning, at der er truffet en afgørelse efter planloven.
Nævnet fandt, at Aalborg Kommunes besvarelse af 23. april 2021 ikke udgjorde en afgørelse efter planloven. Dette blev begrundet med, at kommunens svar ikke henviste til bestemmelser i lokalplanen, og kommunen havde ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt parkeringsforholdene var i overensstemmelse med lokalplanen. Derudover var der ingen henvisning til planloven i kommunens svar.
Planklagenævnet bemærkede, at spørgsmål vedrørende brugsretten til parkeringspladserne på fællesarealet vedrører privatretlige forhold og ikke retlige forhold efter planloven. Nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle dette aspekt af klagen. Hvis klageren mente, at kommunen ikke havde ført tilsyn i overensstemmelse med planlovens regler, blev klageren henvist til at kontakte Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunernes overholdelse af lovgivningen.
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.

Sagen omhandler en klage fra en nabo over Københavns Kommunes besvarelser af henvendelser vedrørende forskellige bebyggelsesmæssige forhold på ejendommen A 1, Vanløse. Klageren anmodede kommunen om at genoptage sagsbehandlingen af flere byggesager, idet klageren mente, at forholdene var i strid med lokalplanen, og at kommunen ikke havde haft hjemmel til at give dispensation. Klageren anførte desuden, at kommunen havde inddraget forkerte oplysninger og tilsidesat lokalplanens regler om høring/naboorientering af vejlaugets bestyrelse.
Københavns Kommune havde tidligere givet flere tilladelser og dispensationer vedrørende ejendommen:
Danmarkskortet, som viser Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på socialområdet, er opdateret med seneste tal.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Klageren henvendte sig den 2. december 2019 til kommunen med anmodning om genoptagelse af disse sager, idet ansøgeren angiveligt havde givet forkerte oplysninger og foretaget billedmanipulation, hvilket resulterede i forhold i strid med lokalplanen.
Kommunen besvarede klagerens henvendelser og gav følgende oplysninger:
Klageren fastholdt, at flere forhold var i strid med lokalplanen og krævede genoptagelse af sagsbehandlingen. Klageren bestred kommunens vurdering af skorstenen og anførte, at kommunen bevidst havde undladt at oplyse vejlaugets bestyrelse. Vedrørende kvisten mente klageren, at forhøjelsen var større end godkendt, og at kommunen ikke havde taget stilling til alle ændringer. Klageren påpegede også billedmanipulation og mente, at kommunen undlod at følge op på ulovlige forhold og fremkom med modstridende informationer.

Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et ...
Læs mere
Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, ...
Læs mere