Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler Økonomistyrelsens udbud af en kontrakt om en single sign-on løsning for statslige myndigheder. Økonomistyrelsen tildelte kontrakten til Netcompany A/S, hvorefter den forbigåede tilbudsgiver, Globeteam A/S, indgav en klage til Klagenævnet for Udbud.
Et centralt element i udbuddet var kravet om, at den tilbudte løsning skulle være baseret på et standardprodukt. I udbudsmaterialet var det specificeret, at det ville blive vurderet positivt, jo flere krav der var baseret på standardprogrammel. Netcompany baserede deres tilbud på open-source produktet "Keycloak" og angav, at alle krav blev opfyldt med en standardløsning uden behov for kundespecifik udvikling.
Globeteam påstod, at Økonomistyrelsen havde handlet i strid med udbudsreglerne ved ikke at foretage en effektiv kontrol af, om Netcompanys tilbud reelt var baseret på et standardprodukt. Globeteam argumenterede for, at løsningen baseret på Keycloak ville kræve betydelig specialudvikling for at opfylde en række mindstekrav, og at Økonomistyrelsen derfor burde have undersøgt dette nærmere, jf. Udbudsloven § 159. Klager henviste til, at Økonomistyrelsen i udbudsbetingelserne selv havde forbeholdt sig retten til at efterprøve den tilbudte løsning.
Økonomistyrelsen afviste anklagerne og fastholdt, at der ikke var grundlag for at tvivle på oplysningerne i Netcompanys tilbud. Efter at have modtaget klagen rettede styrelsen henvendelse til Netcompany, som bekræftede, at løsningen opfyldte alle mindstekrav og blev betragtet som et standardprodukt. Økonomistyrelsen mente ikke, at der forelå et sådant tvivlstilfælde, der udløste en pligt til yderligere kontrol.
Klagenævnet for Udbud tog ikke Globeteams klage til følge.
Klagenævnet fastslog, at en ordregivers pligt til at foretage en effektiv kontrol af oplysninger i et tilbud i henhold til Udbudsloven § 159, stk. 3 og § 164, stk. 2, kun opstår i tvivlstilfælde. Vurderingen af, om der foreligger et tvivlstilfælde, er i vidt omfang overladt til ordregiverens skøn.
Netcompanys tilbud var afgivet uden forbehold og angav, at alle krav var opfyldt. Klagenævnet fandt, at Globeteams indvendinger, sammenholdt med Netcompanys efterfølgende bekræftelse over for Økonomistyrelsen, ikke skabte en sådan tvivl om rigtigheden af oplysningerne, at der var grundlag for at tilsidesætte Økonomistyrelsens skønsmæssige vurdering. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser før kontraktindgåelsen.
Klagenævnet bemærkede desuden, at den aftalte mulighed for efterprøvelse i udbudsbetingelserne ikke pålagde Økonomistyrelsen en mere vidtgående undersøgelsespligt end den, der allerede følger af udbudsloven.
Da hovedpåstanden blev afvist, blev Globeteams påstand om annullation af tildelingsbeslutningen ligeledes afvist.
Fra årsskiftet skal offentlige ordregivere indhente vejledende udtalelser om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I udtalelserne vurderes det, om tilbudsgivere har truffet foranstaltninger, som gør, at de kan vinde en kontrakt, som er sendt i udbud, selv om tilbudsgiverne er omfattet af en eller flere af udbudslovens udelukkelsesgrunde.
Dette lovforslag har til formål at gennemføre en række ændringer i lovgivningen på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald og en generel forenkling af reglerne. Forslaget berører selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og flere andre love, med det overordnede mål at reducere administrative byrder og strømline offentlige opgaver.
Styrelsen for It og Læring (STIL) udbyder to rammeaftaler til udvikling og vedligehold af i alt 38 it-applikationer. Interesserede tilbudsgivere kan ansøge om prækvalifikation via Kammeradvokatens udbudssystem.
Regeringen og Danske Regioner har med afsæt i aftale om regionernes økonomi for 2023 netop afsluttet et fælles analysearbejde med Deloitte med henblik på at afsøge barrierer og mulige løsningsmodeller for styrket tværgående sundhedsinnovation og udbredelse af digitale løsninger med arbejdskraftfrigørende potentiale.
Lovforslaget ophæver §§ 210-212 i selskabsloven, hvilket fjerner de specifikke betingelser for, at et kapitalselskab kan yde økonomisk bistand (kapitalejerlån) til selskabets kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl. Dette betyder, at adgangen til kapitalejerlån ikke længere indeholder begrænsninger ud over, hvad der kræves efter EU's selskabsretlige regler. Ledelsen har dog fortsat pligt til at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån er i selskabets interesse og forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation, jf. selskabslovens §§ 115-118 og § 127. Erhvervsstyrelsens kontrol med kapitalejerlån ophører, men styrelsen vil fortsat kontrollere overholdelsen af reglerne om selvfinansiering og korrekt regnskabsføring. Konsekvensændringer foretages i §§ 213, 214, 215 og 367.
Årsregnskabslovens § 99 b ophæves, hvilket afskaffer kravet om, at visse virksomheder i ledelsesberetningen skal redegøre for måltal og politikker for at fremme det underrepræsenterede køn i virksomhedens øverste ledelsesorganer. Formålet er at undgå dobbeltrapportering, da virksomhederne allerede er forpligtet til at inkludere disse oplysninger i henhold til andre bestemmelser. Som en konsekvens heraf ophæves § 11, stk. 5, 3. pkt., i lov om ligestilling af kvinder og mænd, hvilket betyder, at statslige aktieselskaber fremover skal indberette om måltal og politikker for kønsrepræsentation på lige fod med andre offentlige institutioner.
Eksportkontrollovens § 1 f, stk. 2, ophæves, hvilket fjerner Erhvervsstyrelsens hjemmel til uden retskendelse at få adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for tilsyns- og kontrolopgaver. Styrelsen bevarer dog hjemmel til at kræve alle nødvendige oplysninger.
Lovforslaget styrker Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses rolle ved at give den beføjelse til at udpege klynger inden for erhvervs- og teknologiområder og til at helt eller delvist finansiere klynger og klyngeindsatser. Dette centraliserer opgaven og giver bestyrelsen mulighed for at udbyde midler fra både nationale finanslove og EU's Regionalfond. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for administration af disse tilskud.
Udbudslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., ophæves, hvilket fjerner ordregiveres pligt til at indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved vurdering af en økonomisk aktørs pålidelighed. Ordregiveren træffer fortsat selv beslutning om udelukkelse og vurdering af pålidelighed.
De særlige kapitler om en enhed for håndhævelse og piratkopiering i varemærkeloven (Kapitel 6 A), designloven (Kapitel 7 A), patentloven (Kapitel 9 A) og brugsmodelloven (Kapitel 10 A) ophæves, sammen med de tilhørende gebyrbestemmelser. Dette betyder, at den særlige enhed i Patent- og Varemærkestyrelsen ikke længere vil vejlede forbrugere og SMV'er i konkrete piratkopieringssager eller afgive skriftlige vejledende udtalelser mod gebyr. Samarbejdet med politi og anklagemyndighed fortsætter som en del af styrelsens almindelige myndighedsarbejde.
Lovforslaget afskaffer kravet om tilladelse som finansiel rådgiver og ændrer lovens titel til 'Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere'. Afskaffelsen sker i to tempi: Fra 1. januar 2025 kan rådgivning om ind- og udlån (undtagen boligkreditaftaler) til forbrugere udøves uden tilladelse som finansiel rådgiver. Eksisterende finansielle rådgivere, der ønsker at fortsætte med at rådgive om forsikrings- eller investeringsprodukter, skal ansøge om nye tilladelser som forsikringsformidler eller investeringsrådgiver senest den 28. februar 2025. Finanstilsynet vil inddrage tilladelser for finansielle rådgivere fra 1. marts 2025, medmindre en ansøgning om ny tilladelse er indgivet.
Lovforslaget ophæver bestemmelserne om refinansieringsregistre (§§ 152 i-152 y), da området nu er reguleret af EU-lovgivning (STS-forordningen), hvilket forenkler det danske regelsæt. Desuden ophæves § 331, som pålægger Finanstilsynet at fremme offentlig forbrugerinformation på det finansielle område, da private aktører vurderes at løse denne opgave tilfredsstillende. Finanstilsynet vil dog fortsat informere om behandlede sager og forbrugerbeskyttende lovgivning. Endvidere lempes kravet om individuel egnethedsvurdering for bestyrelsesmedlemmer, der ikke er bestyrelsesformænd, i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter og gruppe 2-forsikringsselskaber. Disse medlemmer skal fortsat hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet. Afgifter for finansielle rådgivere til Finanstilsynet afskaffes.
§ 29 i lov om forsikringsvirksomhed ændres for at reducere anmeldelseskravet for visse dele af det tekniske grundlag, som forsikringsselskaber skal indsende til Finanstilsynet. Dette omfatter principper for genforsikring, regler for afgivelse af helbredsoplysninger og regler for overførsler af pensionsordninger, da Finanstilsynet allerede modtager disse oplysninger på anden vis. Lempelsen af egnethedsvurderingen for bestyrelsesmedlemmer i gruppe 2-forsikringsselskaber, der ikke er bestyrelsesformænd, indføres også her.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, dog med visse undtagelser. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af de dele af § 11, der vedrører afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver, for at sikre en smidig overgang. Bestemmelserne om rapportering af kønsfordeling i ledelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og sty...
Læs mereDette lovforslag har til formål at udvide kredsen af aktører, der kan afgive erklæringer om virksomheders bæredygtigheds...
Læs mere
Afvisning af appel vedrørende udbud om opførelse af gasturbineanlæg: Fortolkning af reglerne om ændring af bud og ligebehandling