Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Silkeborg Kommune traf den 12. marts 2021 afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i en sag vedrørende et vindmølle- og solcelleprojekt ved Marsvinslund. Kommunen undtog to udgaver af et dokument i sin helhed med henvisning til, at de indeholdt personlige oplysninger. Kommunen oplyste dog, at en udgave af dokumentet, hvor de personlige oplysninger var fjernet, var tilgængelig på kommunens lokalplanside. Kommunen fandt ikke grundlag for at give meroffentlighed.
Klageren, en landsdækkende forening, påklagede afgørelsen den 25. marts 2021 til Planklagenævnet. Klageren anførte, at aktindsigten ikke var i overensstemmelse med det forespurgte og gældende lovgivning, og at klagevejledningen var vildledende.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigten vedrører, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, Offentlighedsloven § 37, stk. 1 og Forvaltningsloven § 16, stk. 4. Da Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder planvedtagelser, kunne nævnet behandle klagen.
Planklagenævnet fandt dog ikke, at klageren havde partsstatus i sagen om lokalplanvedtagelsen, da klageren er en landsdækkende forening uden tilstrækkelig individuel interesse. Dette betød, at anmodningen om aktindsigt skulle behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, ikke Forvaltningsloven § 9, stk. 1.
Nævnet vurderede, at de anmodede oplysninger i vidt omfang udgjorde miljøoplysninger i henhold til Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en lokalplan, der tillader vindmøller og solenergi, er en foranstaltning, der kan påvirke miljøelementer som luft, landskaber og naturområder. Anmodningen skulle derfor behandles efter reglerne i Offentlighedsloven (1985-udgaven), jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og Miljøoplysningsloven § 6, stk. 2.
Kommunen havde undtaget dokumentet i sin helhed med henvisning til, at det indeholdt oplysninger om enkeltpersoners private forhold, jf. Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1 (videreført i Offentlighedsloven § 30, nr. 1). Planklagenævnet bemærkede, at oplysninger, der allerede er offentliggjort, ikke kan undtages. Da dele af dokumentet allerede var offentligt tilgængelige på kommunens lokalplanside, kunne dokumentet ikke undtages i sin helhed. Nævnet henviste til, at de offentliggjorte oplysninger kunne findes i et høringssvar på kommunens lokalplanside.
For de resterende, ikke-offentliggjorte oplysninger fandt nævnet, at der var tale om følsomme personoplysninger (helbredsforhold), som var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1. Nævnet vurderede, at offentlighedens interesse i udlevering af disse miljøoplysninger ikke oversteg hensynet til beskyttelse af de følsomme personoplysninger, selvom kommunen ikke havde foretaget en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Planklagenævnet kunne ikke give klageren fuldt medhold i klagen, men ændrede Silkeborg Kommunes afgørelse af 12. marts 2021 om delvist afslag på aktindsigt.
Nævnet fandt, at der skulle have været meddelt aktindsigt i de dele af dokumentet, som allerede var offentligt tilgængelige på Silkeborg Kommunes lokalplanside. Kommunens afgørelse blev derfor ændret, således at aktindsigt i disse oplysninger nu blev meddelt.
De resterende oplysninger i dokumentet, som ikke var offentliggjort, blev fortsat undtaget fra aktindsigt. Planklagenævnet vurderede, at disse oplysninger vedrørte enkeltpersoners private og følsomme forhold, herunder helbredsforhold, og var omfattet af Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt, at hensynet til beskyttelse af disse personoplysninger oversteg offentlighedens interesse i udlevering af miljøoplysningerne.
Planklagenævnet havde ikke kompetence til at behandle klagepunktet vedrørende klagevejledningens vildledende karakter, da dette var et isoleret sagsbehandlingsspørgsmål uden betydning for afgørelsens gyldighed.
Nævnet fandt heller ikke grundlag for at udsætte klagesagen over Silkeborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 24-003, vindmøller og solceller ved Marsvinslund, jf. Forvaltningsloven § 9 b, da klageren allerede havde kendskab til indholdet af de nu udleverede dele af høringssvaret via klageportalen.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af en boligforening, der fejlagtigt afviste en beboers anmodning om indsigt under henvisning til offentlighedsloven i stedet for GDPR.


Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
EU-Domstolens dom fra 2023 har medført en ny praksis for indsigt i logfiler, hvilket her afklares i en sag om adgang til CPR-registrets sikkerhedslog.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.

Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens delvise afslag på aktindsigt i oplysninger fra indkomne tilbud i forbinde...
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)