Energiklagenævnets afgørelse om indtægtsramme for Ikast El Net A/S for 2019 – nettab og udligningsordning

• Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 5, stk. 2 og bilag 1 klart angiver, at rammen for det fysiske nettab skal fastsættes som gennemsnittet af det fysiske nettab opgjort af Energinet ved saldoafregningen i den foregående reguleringsperiode (2014-2016).
• Bilag 1 indeholder ingen mulighed for, at Forsyningstilsynet kan korrigere nettabsmængderne for mængder fra udligningsordningen.
• Forsyningstilsynets korrektion resulterer i en for lav beregning af den fysiske nettabsramme, hvilket negativt påvirker beløbet til dækning af nettab.
• Der er ingen hjemmel til tilsynets korrektion, og det må formodes, at en sådan korrektion ville fremgå af bekendtgørelsen, hvis det var lovgivers intention.

Metode til fastsættelse af beløb til dækning af omkostninger til nettab

Klager fremhævede, at:

• Der er store variationer i de saldoafregnede nettabsmængder for basisperioden 2014-2016, som ikke stemmer overens med det naturlige nettab. Især i 2015 var nettabet urealistisk lavt, sandsynligvis på grund af udrulning af fjernaflæste målere.
• Negativt nettab, som forekom i nogle perioder, er fysisk umuligt.
• De uforklarligt lave nettabsmængder medfører, at netvirksomhederne ikke kompenseres rimeligt for deres faktiske nettab.
• Forsyningstilsynets afgørelse om et beløb på 568.859 kr. til dækning af nettab, som er væsentligt lavere end de faktiske omkostninger på 872.391 kr., opfylder ikke elforsyningsloven § 69, stk. 1 og elforsyningsloven § 69, stk. 4, der foreskriver dækning af omkostninger ved effektiv drift.
• Energinet har selv anerkendt, at det saldoafregnede nettab kan afvige fra det fysiske nettab på grund af fejlkilder som tyveri, målefejl og periodiseringsfejl.
• Energistyrelsen har i et høringsnotat anerkendt, at den nuværende praksis med anvendelse af de fysiske mængder i 2014-2016 giver problemer.

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet fastholdt sin afgørelse og henviste til tidligere synspunkter.

Korrektion for nettab omfattet af udligningsordningen

Tilsynet gentog, at:

• Netvirksomhederne får dækket nettabsomkostninger via et tillæg til indtægtsrammen, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 5, stk. 1, nr. 3 og bilag 1.
• Det kan ikke have været lovgivers mening, at en omkostning, der allerede er dækket via udligningsordningen, skal dækkes igen.
• Elforsyningsloven § 69, stk. 1 og elforsyningsloven § 1 (om billig elektricitet) understøtter tilsynets fortolkning om at korrigere for dobbeltkompensation.

Metode til fastsættelse af omkostninger til nettab

Tilsynet anførte, at:

• Omkostninger til nettab er fastsat i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser baseret på klagers oplyste og Energinet opgjorte nettab for 2014-2016.
• Eventuelle indsigelser mod saldoafregningen er et mellemværende mellem klager og Energinet.
• Energinet foretager kvalitetssikring af nettabet.
• Regeludstederen (Energistyrelsen) var bekendt med mulige udsving i nettabsopgørelserne fra Energinet, men valgte at fastholde metoden med gennemsnit over en periode for at udglatte udsving.
• Bilag 1 foreskriver eksplicit anvendelse af det fysiske nettab "som opgjort af Energinet ved saldoafregningen", og der er ikke mulighed for at fravige dette grundlag.
• Klager kan ansøge om korrektion af regnskabsoplysninger, hvis nye opgørelser fra Energinet foreligger, jf. Bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber § 7.

Energiklagenævnet har behandlet klagen over Forsyningstilsynets afgørelse om Ikast El Net A/S' indtægtsramme for 2019. Nævnets afgørelse er baseret på elforsyningsloven § 69, stk. 1, Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 5, stk. 1, Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 5, stk. 2 og bilag 1 til bekendtgørelsen.

Metode til fastsættelse af beløb til dækning af omkostninger til nettab

Energiklagenævnet fandt, at beløb til dækning af omkostninger til nettab skal fastsættes på baggrund af oplysninger om det fysiske nettab, som opgjort af Energinet ved saldoafregningen i perioden 2014-2016. Dette er i overensstemmelse med metoden i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 5, stk. 2 og bilag 1. Nævnet bemærkede, at Energistyrelsen under høringen af bekendtgørelsen specifikt afviste en ansøgningsbaseret korrektionsmekanisme for det fysiske nettab. Der er således ikke hjemmel til at dispensere fra den beskrevne metode.

Energiklagenævnet stadfæstede derfor Forsyningstilsynets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Korrektion for nettab omfattet af udligningsordningen

Energiklagenævnet vurderede, at metoden til fastsættelse af beløb til dækning af omkostninger til nettab, som beskrevet i bilag 1 til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder, er udførlig og klar. Bilag 1 angiver, at rammen for det fysiske nettab skal fastsættes på grundlag af det fysiske nettab, som opgjort af Energinet ved saldoafregningen. Nævnet fandt, at der ikke er grundlag for at fravige metodens ordlyd. Forsyningstilsynets argumenter om formålsbestemmelsen i elforsyningsloven § 1 og effektiv drift i elforsyningsloven § 69 kunne ikke føre til et andet resultat.

Energiklagenævnet fandt derfor, at der ikke er hjemmel til at korrigere for den nettabsmængde, der er omkostningsdækket via udligningsordningen, i beregningen af nettabsrammen.

Afgørelse

Energiklagenævnet ophævede Forsyningstilsynets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling for så vidt angår den del, der vedrører korrektion for nettab omfattet af udligningsordningen i opgørelsen af rammen for det fysiske nettab.

Energiklagenævnet stadfæstede Forsyningstilsynets afgørelse for så vidt angår klagepunktet om anvendelse af metoden til fastsættelse af beløb til dækning af omkostninger til nettab.

Afgørelsen er truffet i henhold til elforsyningsloven § 89, stk. 1 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 54, stk. 1.

Klagerne anmodede om, at Energitilsynets afgørelse blev hjemvist, således at geografisk bestemte fordyrende rammevilkår kunne inddrages ved fastsættelsen af indtægtsrammerne. De fremhævede følgende specifikke forhold, der påvirker deres driftsøkonomi negativt:

• Korrosion: Klagerne opererer i et aggressivt/korrosivt miljø i Vestjylland, karakteriseret ved saltindhold i luften fra Vesterhavet. Dette medfører en betydelig forkortelse af levetiden for elforsyningsmateriel, der er omfattet af korrosionsklasse C5-M, fra op til 100 år til mellem 4 og 48 år.
• Vindpåvirkning: Området er udsat for kraftig vindpåvirkning, hvilket mekanisk belaster nettet i højere grad end i resten af Danmark. Dette nødvendiggør en kraftigere dimensionering og medfører en lavere levetid for mekanisk påvirkede dele.
• Decentral elproduktion: En uforholdsmæssig høj koncentration af vindmøller i forsyningsområdet fører til store og hyppige temperaturudsving i nettet på grund af varierende produktion. Dette belaster samlinger og påvirker levetiden samt vedligeholdelsesomkostningerne.
• Lav kundetæthed: De tyndt befolkede områder i Vestjylland medfører længere transportafstande og nødvendiggør udbygning på det dyrere 10 kV-niveau frem for 0,4 kV-niveau, hvilket øger vedligeholdelsesomkostningerne.

Klagerne mente, at Energitilsynet ikke havde taget højde for disse faktorer, hvilket resulterede i en forkert indplacering i benchmarkingen. De henviste desuden til, at Norge tager hensyn til lignende forhold. Endvidere anførte klagerne, at Energitilsynets ændrede praksis for behandling af korrosionsbetingede omkostninger siden perioden 2000-2004 var i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om forbud mod reformatio in pejus.

Energitilsynets synspunkter

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og anførte, at den var i overensstemmelse med elforsyningsloven § 70, stk. 9 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven §§ 26 og 27. Energitilsynet henviste til, at klagernes synspunkter om de fire punkter tidligere var blevet fremført og afvist af Energiklagenævnet i 2010.

Energitilsynet havde foretaget grundige analyser af de påpegede kritikpunkter, herunder korrosion, vindpåvirkning, decentral produktion og kundetæthed. Analyserne viste, at selskaber ved den jyske vestkyst ikke blev stillet signifikant dårligere i benchmarking-modellen. For eksempel viste test for korrosion, at vestkyst-selskaber ikke havde et signifikant højere omkostningsindeks. Vedrørende kundetæthed fandt Energitilsynet, at høj kundetæthed typisk medfører højere omkostninger, og modellen korrigerer for dette, så selskaber i tyndt befolkede områder justeres opad. Energitilsynet vurderede, at klagernes bemærkning om 10 kV-udbygning beroede på en misforståelse af netvolumenmodellen, som netop tager højde for forskelle i netstruktur. En ny beregningsmetode for kundetæthedskorrektion, baseret på naturlig logaritme og lineær regression, havde desuden forbedret forklaringsgraden og generelt reduceret effektiviseringskravene for selskaber med høj kundetæthed. Energitilsynet fandt ingen grund til at ændre netvolumenmodellen og bemærkede, at den norske model ikke umiddelbart kunne sammenlignes.