Højesterets dom om vandværks ret til at opkræve fast driftsbidrag pr. boligenhed uden individuelle målere

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og gav vandværket medhold.

Højesterets konklusioner

• Hjemmel: Der var tilstrækkelig hjemmel i regulativet og de godkendte takstblade til at opkræve faste bidrag pr. ungdomsbolig.
• Lovlighed: Opkrævningen stred ikke mod Vandforsyningsloven eller dens formålsbestemmelser. Der var ikke grundlag for at fastslå, at modellen medførte en urimelig byrdefordeling.
• Prøvelsesbegrænsning: Da Middelfart Kommune ikke var part i sagen, kunne domstolen ikke tage stilling til gyldigheden af kommunens administrative godkendelse af takstbladene.

Sagsomkostninger

En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

• Den anvendte enhedspris i vandregnskabet for 2022 (og 2021) var højere end Novafos' oplyste enhedspris på 61 kr. pr. kubikmeter.
• Udlejer havde ikke fremlagt dokumentation eller forklaring på forskellen i enhedspriserne, trods anmodning herom.
• Lejeren påpegede, at det samlede fordelingsbeløb i Ista's regnskab (166.464,14 kr.) logisk burde inkludere Ista's honorar (hvilket ville give 169.089,14 kr.), men dette var ikke tilfældet.
• Lejeren anførte, at den anvendte enhedspris på 63,5749085 kr. ikke var prisen pr. kubikmeter leveret vand, som oplyst i Ista's regnskab.
• Lejeren var ukendt med en nr. 2 hovedmåler for vand, som fremgik af Novafos' opgørelse, og anmodede om en forklaring på dens formål.
• Lejeren fastholdt, at udlejers svar ikke var tilstrækkeligt og krævede tilbagebetaling af for meget opkrævet beløb med renter, hvis udlejer ikke fremlagde den ønskede forklaring.

Udlejers argumenter

• Vandregnskabet var udarbejdet af Ista baseret på målte vandforbrug for de enkelte lejemål.
• Enhedsprisen pr. kubikmeter (63,5749085 kr.) var identisk med den pris, udlejer havde betalt for vandforbruget for hele ejendommen til Novafos (166.464,14 kr. for 2.728,92 m3).
• Udlejer forklarede, at aflæsning af forbrug for det enkelte lejemål aldrig ville være 100% sammenfaldende med det forbrug, der lå til grund for årsregnskabet, men at udlejer opkrævede den samme udgift, som var betalt til Novafos.
• Udlejer havde ingen indflydelse på Ista's regnskaber og anså dem for korrekte.
• Den anden hovedmåler skyldtes, at vandmåleren var blevet udskiftet i regnskabsperioden, hvilket resulterede i to måleraflæsninger.
• Lejerne skulle dække det forbrug, der afregnedes efter hovedmåleren(e).
• Fordelingen blandt lejerne skete efter individuelle målere, og derfor kunne kubikmeterprisen være højere end den opkrævede pris fra Novafos.
• Individuelle målere aflæses elektronisk og ikke nødvendigvis på samme tidspunkt, hvilket kunne give udsving i antal kubikmeter.

Huslejenævnet undersøgte vandregnskabets formalia, herunder overholdelse af frister og indholdskrav i Lejeloven § 73 og Lejeloven § 75, samt lejers indsigelse og udlejers indbringelse af sagen i henhold til Lejeloven § 77. Nævnet gennemgik desuden Novafos' årsafregning og udlejers forklaringer vedrørende enhedsprisen og de to målere.