Klage over Nyborg Kommunes afgørelse vedrørende sikring af direkte kundeforhold efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 6

Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet af en andelshaver på vegne af andelsboligforeningen Ravnekærlund 90-108. Klagen vedrørte Nyborg Kommunes afgørelse af 5. august 2004, hvor kommunen afviste at have overset forholdet til varmeforsyningsloven i forbindelse med en byggetilladelse til andelsboligprojektet.

Baggrund for klagen

Andelsboligforeningen Ravnekærlund 90-108, opført i 2003-2004, var tilsluttet Nyborg Fjernvarme via en hovedmåler, selvom der var etableret individuelle målere i hver andelsbolig. Dette medførte, at andelshaverne hæftede solidarisk for hinandens afregninger og havde ekstra udgifter til måleraflæsning og vedligehold af ledningsnet. Klageren gjorde gældende, at kommunen via byggetilladelse og tilsyn burde have sikret, at bestemmelserne om direkte kundeforhold i varmeforsyningsloven blev respekteret af bygherren.

Kommunens og forsyningens svar

Nyborg Kommune oplyste, at Bygningsreglement 1995 kun krævede, at byggearbejdet var i overensstemmelse med anden lovgivning, herunder varmeforsyningsloven. Kommunen henviste til Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme § 8, som alene stillede krav om opsætning af målere og ikke et direkte kundeforhold. Nyborg Forsyning & Service A/S (NFS A/S) oplyste, at bygherren havde udført anlægget, så NFS A/S ikke umiddelbart kunne overtage fordelingsnettet, men at der intet var til hinder for en samlet levering til foreningen.

Klagerens præcisering og nævnets afgrænsning

Klageren præciserede, at der rent fysisk intet var til hinder for et direkte kundeforhold, da der var etableret energimålere i samtlige huse. Han mente, at kommunen burde påbydes at kræve loven overholdt over for bygherren. Energiklagenævnet oplyste, at klager over forsyningsselskabets afslag på direkte kundeforhold skulle indgives til Energitilsynet, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.

Retsgrundlag og praksis

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Varmeforsyningsloven § 20, stk. 6, som fastslår, at betaling for varme skal ske i et direkte kundeforhold, hvor det er teknisk gennemførligt. Lovforarbejderne til denne bestemmelse viser, at sigtet var at ligestille lejere/andelshavere med parcelhusejere med hensyn til hæftelse for betaling af varme, hvor det er teknisk muligt. Dette forudsætter et selvstændigt stik og måler, der ejes af varmeforsyningsselskabet, samt mulighed for at afbryde forsyningen til den enkelte boligenhed uden at påvirke andre. Nævnet henviste også til Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme § 8, som tillader både varmeenergimålere og varmefordelingsmålere i nybyggeri, hvilket åbner mulighed for fælles afregning. Energiklagenævnets praksis har tidligere stadfæstet, at det ikke er urimeligt at nægte et direkte kundeforhold, hvis det ikke er umiddelbart teknisk muligt, og forsyningsselskabet kan stille krav til ledningsnettet.

Energiklagenævnet stadfæstede Nyborg Kommunes afgørelse af 5. august 2004.

Nævnet vurderede, at sagen drejede sig om, hvorvidt Varmeforsyningsloven § 20, stk. 6 forpligter kommunen til ved udstedelse af byggetilladelser at sikre teknisk mulighed for et direkte kundeforhold mellem forsyningsselskab og varmeaftagere.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt ikke, at en generel bestemmelse som Varmeforsyningsloven § 20, stk. 6 kan fortolkes således, at der er en pligt for en kommune til via byggetilladelse at sikre, at der altid er teknisk mulighed for et direkte kundeforhold. En sådan forpligtelse ville skulle fremgå tydeligt af bestemmelsen, og lovforarbejderne giver ikke holdepunkter for en sådan antagelse. Ifølge lovforarbejderne er det varmeselskabet, der er pligtsubjekt for bestemmelsen og kan tilpligtes at indgå en aftale om et direkte kundeforhold, hvor dette er teknisk muligt.

Denne fortolkning støttes af Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme § 8, som udtrykkeligt åbner mulighed for, at der i nybyggeri kan etableres både varmenergimålere og varmefordelingsmålere, hvilket også omfatter fælles afregning af betalingen fra ejendommen til forsyningsvirksomheden.

Afgørelsens hjemmel

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26.