Klage over fastsættelse af indtægtsramme for 2018 vedrørende nettab og forrentning af differencer

Energiklagenævnet stadfæstede Forsyningstilsynets afgørelse af 26. marts 2021 på begge punkter.

Metode til opgørelse af nettab

Nævnet fandt, at reglerne for beregning af omkostningsdækning for nettab er entydigt beskrevet i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 5, stk. 2 og det tilhørende bilag 1. Reglerne foreskriver, at beregningen skal baseres på gennemsnittet af det fysiske nettab som opgjort af Energinet for perioden 2014-2016. Nævnet lagde vægt på, at Energistyrelsen under udarbejdelsen af bekendtgørelsen havde overvejet og afvist en korrektionsmekanisme for disse data. Derfor havde Forsyningstilsynet handlet korrekt ved at følge den gældende metode, og der var ikke hjemmel til at fravige den.

Forrentning af differencer for 2018

Energiklagenævnet var enig i Forsyningstilsynets fortolkning af overgangsreglerne. Nævnet konkluderede, at Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 53, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, skal forstås således, at den difference, der er opstået i reguleringsåret 2018, skal forrentes særskilt, hvis den er i kundernes favør. En anden fortolkning ville stride mod § 53, stk. 1, som fastlægger, at differencer fra før 2018 fortsat skal forrentes efter de gamle regler. Forsyningstilsynet havde derfor korrekt beregnet renter af differencen opstået i 2018, uanset at klager havde en uafviklet difference i egen favør fra tidligere år.

Energitilsynets Afgørelse af 29. maj 2017

Energitilsynet traf afgørelse om klagers indtægtsrammer for 2005-2015 med følgende hovedpunkter:

• Forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet: Forbrug fra kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet skal ikke medregnes i klagers indtægtsrammer, da de ikke er omfattet af klagers netbevilling. Dette omfatter også relaterede indtægter, omkostninger, afskrivninger og netaktiver. Energitilsynet henviste til Energistyrelsens vejledende udtalelse fra november 2016 og forarbejderne til Elforsyningsloven § 19. Desuden blev det fremhævet, at klager ikke har leveret elektricitet til disse kunder i henhold til definitionen i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 2, nr. 22 og kravet i Elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 2.

• Håndtering af stikledninger: Korrektioner til oplysninger i årsrapporter indsendt efter den 31. august i indsendelsesåret skal være væsentlige, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 3 og 4. Væsentlighedskriteriet var dog ikke gældende for 2004-2007. Energitilsynet foretog bagudrettede korrektioner for Energi Fyn City Net for 2005-2007 og en varig forhøjelse af klagers indtægtsramme fra 2015. Andre korrektioner blev ikke anset for væsentlige.

• Håndtering af gebyrindtægter: Gebyrindtægter og -omkostninger skal indgå i reguleringsregnskaber og indtægtsrammer, jf. Elforsyningsloven §§ 69 og 70. For Energi Fyn City Net og Energi Fyn Nyborg Net skulle indtægtsrammerne forhøjes fra 1. juli 2012, jf. Elforsyningsloven § 70, stk. 1. Klager havde ikke berettiget forventning om, at en anvendt proxy-metode var korrekt. Klager havde fra 2009 til 30. juni 2012 udeladt gebyrindtægter og -omkostninger, hvilket Energitilsynet korrigerede. Tilsynet pålagde klager at korrigere oplysninger for 1. juli 2012 til 2014, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 5.

• Fejl i indtægtsrammeskemaer: Energitilsynet erkendte, at der var fejl i klagers indtægtsrammeskemaer for 2005-2015.

Klagers Synspunkter

Klager ønskede afgørelsen ændret og anførte følgende:

• Forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet: Klager mente, at forbruget skulle medregnes, idet de historisk havde varetaget måleransvar og kundeforhold for disse kunder, herunder Banedanmark, efter overtagelse af 60 kV nettet. Klager henviste til Elforsyningsloven § 35, stk. 1 og Elforsyningsloven § 19, samt Energitilsynets metodegodkendelse af nettariffen for transmissionskunder, som gav en berettiget forventning. Klager påpegede også en usaglig forskelsbehandling sammenlignet med Energitilsynets afgørelse vedrørende SEAS-NVE Net A/S.

• Stikledningers regulatoriske behandling: Klager argumenterede for, at korrektionerne skulle gennemføres uden væsentlighedsvurdering, da de skyldtes en ændret opfattelse hos Energistyrelsen og Energitilsynet. Klager henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 3 og 4 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 21, stk. 3 og 4. Klager mente, at Energitilsynet havde udvist passivitet.

• Indregning af gebyromkostninger og gebyrindtægter: Klager anførte, at gebyrer kun skulle indregnes fra 1. juli 2012 og frem, da ændringen i Elforsyningsloven § 70, stk. 1 trådte i kraft på dette tidspunkt og ikke var en præcisering af gældende ret. Klager henviste til lovforarbejderne og et brev fra Energitilsynets formand.

• Fejl i indtægtsrammeskemaer: Klager påpegede, at der var beregningsfejl i Energitilsynets skemaer for 2007 vedrørende afskrivninger og netaktiver for stikledninger, som burde korrigeres.